Byen Cusco i Peru er en vild naturoplevelse i næsten 4000 meters højde. Herfra kan man besøge Inkarigets absolutte mesterværk, Machu Picchu, men også opleve en rørende folke-fest blandt de indfødte højlandsindianere, når de sammen med byens mest prominente borgere fejrer den årlige begivenhed ”Jordskælvets Herre.


“Jordskælvets Herre” bæres i procession gennem Cusco. Fra alle altaner og balkoner strøer folk lyserøde blomsterblade.

I den ene hånd holder den gamle indianerkvinde et lille krøllet billede, som forestiller Jesus med en tornekrans på. Med den anden hånd griber hun krampagtigt om kirkebænken, mens hun knæler så dybt ned, at de lange, sorte fletninger næsten rører ved kirkegulvet.
Oppe ved alteret er en anden kvinde i færd med at pynte den ellers nøgne, sorte Kristus-figur. Han får fint lænde-klæde på, får lyserøde nucchu-blomster i en krans om hovedet og bliver i det hele taget puslet om, som var han kvindens eget barn.
Vi er taget til Cusco i Peru.
Den måske smukkeste af alle Perus byer, beliggende højt oppe i Andesbjergene – for at opleve et fantastisk skue, som finder sted her hvert år i påsken, når indbyggerne fejrer årsdagen for dengang, deres Kristus-figur reddede dem fra et jordskælv.
Dagen er 2. påskedag, og hele byen er på den anden ende, når den sorte Jesus-figur på en stor bærestol af sølv fragtes hele byen rundt – båret af byens stærkeste mænd. Og sceneriet her er specielt interessant, fordi man – som et af de eneste steder i Peru – kan se, hvordan indiansk natur-religion forener sig med landets ellers katolske tro.

En indiansk familie fra Perus højland har pyntet sig til fejringen af “Jordskælvets Herre”.

En blanding af to kulturer.
Cusco er intet mindre end en perle i de peruvianske Andesbjerge. Beliggende som udgangspunkt for udflugter eller vandreture op til det sagnomspundne inka-tempel Machu Picchu besøges byen hvert år af tusindvis af turister.
Byen, som ligger i Den Hellige Dal, har et meget smukt centrum, pladsen Plaza de Armas, der omkranset af bjerge og små huse med røde tegltage giver den besøgende ind-trykket af en ualmindelig roman-tisk byplanlægning.
Rundt om pladsen vidner pittore-ske huse med gamle, smukke træ-balkoner om spaniernes både arkitektoniske og religiøse dominans over dette ellers så oprindelige indianerland, og ikke mindre end tre katolske kirker pryder pladsen. En af dem er byens katedral, og det er herinde, hele det spektakulære skue starter, når byens gudfrygtige kvinder pynter den sorte Jesus-figur. Legenden fortæller nemlig, at figuren reddede Cusco under et jordskælv i 1650, da indbyggerne netop for at redde figu-ren fra ødelæggelse slæbte den ud på Armas-pladsen.
I samme sekund stoppede jordskæl-vet, og hvert år lige siden er den sorte Kristus-figur derfor blevet pyntet og båret i procession rundt i hele byen.

Togturen til Machu Picchu går igennem flere klimazoner. Der er sælgere ved næsten alle stoppesteder.

Marsvin er en yndlingsret
Sammensmeltningen af indiansk gudetro og katolicisme sker, fordi den nuværende katadral i Cusco er bygget oven på et gammel inka-tempel dedikeret til guden Apulla Tikse Wiracocha.
Ham ofrede indianerne altid den lyserøde nucchublomst til – og netop denne blomst smykker de nu den sorte Kristus-figur med og bærer ham i procession rundt i byen. Ganske ligesom de gjorde i fordums tider med deres gamle mumier af får, præster og inkaledere.

Byen Cusco ligger i 4000 meters højde i de peruvianske Andesbjerge.

Selve ceremonien begynder altid ved 12-tiden med en messe i katedralen. Kirken er stopfyldt af indianere i for-skellige farvestrålende klædedragter, som viser, hvilken landsby i højlandet de kommer fra, og kirken bærer i sine udsmykninger da også præg af, at vi er i et indiansk domineret område.
Det ses bl.a. tydeligt i de mange male-rier fra Cusco-skolen, som hænger rundt omkring i katedralen. Kendetegnende for Cusco-skolen er nemlig, at malerierne blev udført af kristnede indianere, som naturligt nok har skildret de bibelske hændelser med indianske øje.
Tydeligst ses det i det det store billede, som forestiller ”Den sidste Nadver”. Her består måltidet af stegt marsvin, en delikatesse, som inkaerne altid spiste, når de holdt religiøse fester og ceremonier, og den dag i dag er stegt marsvin et absolut højdepunkt, når der skal spise fint og festes. Og i Cuscos højland finder man ingen indianerfamilier, som ikke selv har deres egen lille marsvinefarm ude i baghaven.

Byens stærkeste mænd bærer
Omkring kl. 15 er Jesus-figuren pyntet og puslet færdig, messen er overstået og ”Jordskælvets Herre” (sådan hedder den sorte Kristus-figur i folkemunde) placeres på den smukke bærestol af sølv, så processionen ud i hele byen kan begynde.
Alle i Cusco deltager. Lige fra samtlige byens præster til nuværende og tidligere borgmestre, børn fra oplandets mange skoler, skolelærerne, byens samlede politistyrke og medlemmer af enhver slags forening eller håndværkerlaug – alle deltager de i processionen, bærende på deres egne flag.
Fra tage, balkoner og vinduer kig-ger folk med, og ned over den sorte Kristus-figur strør de smukke, lyserøde nucchublomster. Timerne efter endt procession dækker blomsterne næsten alle gader i Cusco.
Til hver en kirke og hver en helligdom i Cusco bæres figuren så hen. Opto-get varer det meste af dagen. Det er festligt og fantastisk, og når klokken nærmer sig 19, samles hele byen atter på Plaza de Armas.

Lamaer/Alpakaer er et yndet dyr i Peru. Og bruges til bløde, varme trøjer og vanter.

Fattige indianerfamilier med mange børn er kommet langvejsfra, og alle har de et billede af Jesus med sig. Krøllet, gammelt og måske fundet i et ugeblad, men det bærer præg af at være både bedt til og ejet i mange år. Og her på pladsen står de så med gudfrygtige ansigter vendt mod katedralens store tunge dør, som præcis klokken 19 igen slipper den sorte Kristus-figur ind.
Bagefter er der hygge og spas for både børn og voksne. Massevis af sælgere sørger for popcorn til sliksultne børn, og alle byens brandbiler, som i mellemtiden er kørt i stilling på pladsen, slutter festlighederne af med at hyle i sirenerne.

Fra Cusco til Machu Pichhu
Cusco ligger i 3326 meters højde og er – heleI året rundt– et slaraffeland af oplevelser.
Overalt i byen er der tur-bureauer, som tilbyder alt lige fra endags-ture til inka-templet Machu Picchu, men også flere dages ture ud i oplandet omkring Cusco og Den Hellige Dal. Turene kan have vildt forskelligt indhold – lige fra lokal madlavning til besøg og oplevels-er med den lokale shaman. Specielt under corona-tiden er vandring i fri luft på Inka-stien blevet populært.
Inkastien er en pilgrimsrute anlagt for at give vandrerne en følelse af samhørighed med naturen, og man kan vælge forskellige distancer på alt lige fra 44 km til 82 km. Det er forbudt at vandre på Inkastien alene, men de mange turbureauer tilbyder naturligvis også guidede vandreture. Er man slet ikke til vandring overhovedet – kører der også flere togforbindelser fra Cusco og op til Machu Picchu. Selve togturen er en oplevelse i sig selv, fordi man under den godt tre timer lange tur passerer forskel-lige klimazoner. Således er klimaet i ”slut”-stationsbyen Aquas Calientes subtropisk. En underlig fornemmelse, når man kommer lige fra det kølige og højtbeliggende Cusco og ender i 30 graders fugtig varme omgivet af bananpalmer. For oplysninger om diverse togruter fra Cusco til Machu Picchu, se mere på www.perurail.com

Rejsefakta
Corona:
For rejse til Peru, tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger på www.um.dk.
Tjek også, hvilke vacciner der kræves ved indrejse til Peru.
Se mere på www.rejse.ssi.dk eller www.vaccination.dk

Hvordan:
Rigtig mange rundrejsebureauer arrangerer ture til Peru – studer både pris og indhold grundigt – der er mange forskellige tilbud.

Højdesyge:
Højdesyge kan forekomme, når man færdes i Cusco og i højlandet. Tag den med ro og tyg evt. coca-blade ligesom de lokale. De kan købes på ethvert gadehjørne. De fleste hoteller har som regel også gratis coca-blade stående fremme – til coca-the.

Mad:
Undlad heller ikke at spise rigtig lokalt. Rundt omkring i Cusco – lidt væk fra hovedstrøget, findes mange små restauranter, som serverer kartoffel/kød-tung peruviansk mad. Og naturligvis stegt marsvin.

Indkøb:
Lamaer/alpacaer ses overalt i Peru og giver uld til den fine forarbejdede strik. Det er rørende billigt at købe i Cusco-området, og i selve Cusco centrum findes mange lækre forretninger med alpacha-uld produkter. På det lokale grøntsagsmarked i byen kan man dog tit også være heldig at finde ældre kvinder, som sælger deres strik meget billigt. Fint forarbejdede sølv-s- og guldsmykker er en anden vare, man med fordel kan købe i Peru.

En ung indianerkvinde bærer sit barn på ryggen på Plaza de Armas i centrum af Cusco.

Det er de stærkeste mænd, som bærer den sorte Jesus-figur på en tronstol af ægte sølv.[/caption]

Plaza de Armas i Cuscos centrum.

Liebhaverboligen var ikke inviteret af nogen, men var i Peru for egen regning.

VI REJSER IGEN

Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver. Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde før coronaepidemien ramte verden Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider, før end man begiver sig ud i verden.

Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

Antwerpen i Belgien er et møde med en by, hvis omdrejningspunkt er diamanter. Men byen er også et møde med flere etniske samfund, som lever side om side, uden at have ændret deres kultur synderligt.
Et af dem er byens jødiske samfund, som lever afsondret – og alligevel midt i byen. En gå-tur i kvarteret er en interessant oplevelse

De færdes på gaden i lange sorte frakker, formummede i skæg og store hatte og undgår altid dit blik, hvis du som kvinde forsøger at kigge direkte på dem. Kvinderne bærer ofte paryk eller tørklæde, er altid ledsaget af et hav af barnevogne og små børn, og de henvender sig aldrig til dig, hvis du er fremmed. Altid følges og snakker de kun til og med hinanden – og det i et lille netværk af ganske få gader i en af Belgiens mest moderne storbyer.

Antwerpen er en af Europas største havnebyer og et godt bud på en weekendferie året rundt. For her kan man  både opleve verdens største center for diamanthandel, købe noget af det nyeste og smarteste modetøj og sidst men ikke mindst – få et indblik i et multikulturelt univers af de mere sjældne.

Lige udenfor og omkring byens smukke hovedbanegård, (som i øvrigt ligner Central Station i New York til forveksling) venter nemlig en ortodoks, jødisk bydel, et selvvalgt parallelsamfund, som lever sit helt eget liv – side om side med den øvrige by.

Strandet efter krigen

I mere end seks århundreder har der levet ortodokse jøder i Antwerpen.

De ankom i bølger – de fleste fordrevne – fra andre dele af Centraleuropa allerede i starten af det 13. og 14. århundrede. Senere blev de uddrevet igen, bl.a. anklaget for at have bragt pesten med sig, for så atter på ny igen at blive tolereret, fordi de var vigtige for byens økonomiske udvikling. Og op mod Anden verdenskrig levede der således godt 55.000 jøder i Antwerpens ortodokse bydel, som desværre – efter krigen – blev minimeret til det halve.

Selvom Belgien som nation søgte at beskytte sine jøder og ikke efterlevede nazisternes krav om gule armbind til jøderne, blev Antwerpens jøder alligevel udslettet under krigen, og de, som vendte tilbage – kom andre steder fra i Europa. Ikke for at blive, men blot for via byens store havn – at komme videre til USA for at søge lykken dér. Og de som ikke lykkedes og som ikke fik lov at rejse, blev tilbage i Antwerpen og udgør derfor  i dag stammen i byens jødiske samfund.

Verdens førende diamantby

I dag tæller det jødiske samfund i Antwerpen mellem 15.000 og 20.000 mennesker.

De fleste er hassidiske jøder, som hele deres liv har levet af at handle med diamanter, og Antwerpen er også verdens diamantby nummer 1.

Hvert år passerer polerede diamanter for en værdi af mere end 16 milliarder igennem byens diamantdistrikt, der går under navnet kvadratmilen, og her  i byen ligger også fire af verdens diamantbørser . I en nærmest T-formet og i begge ender skarpt bevogtet gade  foregår hverdag ædelstens-handel for milliarder, og i gaderne rundt om banegården ligger diamant og juveler-butikkerne side om side.

For få år siden var de fleste af butikkerne ejet af Antwerpens jøder, men i de senere år er andre etniske grupper kommet til på markedet. Det er inderne og armenierne, som nu har overtaget det der før var jødernes højborg, for diamanter kan unægtelig slibes billigere i Indien, og det har givet skrap konkurrence til de jøderne, for hvem handel med diamanter ellers i århundreder har været et almindeligt erhverv. Blandt andet fordi diamanter er lette at pakke sammen, hvis man ofte må flygte…

-Men hvis man stadig vil leve, som man gjorde det for mere end 100 år siden, stadig vil holde sabbat og dermed lukket næsten hele week-enden, så er man heller ikke konkurrencedygtig i en moderne verden og får heller ikke fat i de mange turister, som kommer netop i week-enden for at købe en diamantring til konen eller kæresten, siger en mand på turistkontoret, da jeg spørger hvorfor udviklen er gået til inderne.

En lukket verden

I Antwerpens jødiske bydel bærer gaderne navne som Lange Kievistraat, Appelmannstraat og Simonstraat.

Sproget, man taler er yiddish – en blanding af tysk, hebraisk og lidt flamsk, og området har godt 20 synagoger, helt egne skoler, hvor piger og drenge undervises adskilt, jødiske plejehjem, badeanstalter med rituelle bade og naturligvis jødiske butikker og restauranter, som udelukkende sælger og serverer kosher-mad.

Her i disse få gader kan man leve et fuldt og helt jødisk liv, afsondret fra resten af byen og som barn få en opvækst uden tv, computerspil, vildt ungdomsliv og alskens andet farligt fordærv. Her bliver ægteskaber arrangeret af forældrene, og her har man hele sit sociale liv i synagogen, og rabbineren er den klogeste mand, som alle lytter til og retter sig efter.

Som turist er man heller ikke specielt velkommen i det jødiske kvarter, men dog heller ikke det modsatte, bare man undlader at fotografere. Men som samme (turist) er det interessant at slentre rundt i kvarteret her ved banegården, og søndag er en god dag. Her begynder den jødiske uge nemlig, og alle butikker er åbne

Kig ind i en jødisk boghandel, hvor tiden synes at stå stille. Køb kager hos en jødisk bager, prøv store hatte eller tørklæder i en af de små fortretninger, tag med på en rundvisning i en synagoge eller sid blot på en fortovscafé og iagttag livet, som det udspiller sig i denne specielle bydel.

Og sidst men ikke mindst – spis middag på restaurant Hoffy´s i Lange Kievistraat.

Mad med historie

På Hoffys restaurant kan man opleve jødisk kultur på allernærmeste hold og mæske sig i retter, som har overlevet uden indblanding fra andre madkulturer, mens man på fineste vis betjenes af Mochi Hoffmann – en af flere brødre, som i dag driver restauranten.

Som en af de jødiske familier, der selv er blevet udkonkurreret af inderne i diamantbranchen, har familien Hoffmann fundet andre veje: Turistvejen, selvom det ikke er populært i et samfund, hvor alle helst vil leve stille og i fred.

Men Hoffmann-familien har set lyset i interessen fra de fremmede, og i deres restaurant sælger man derfor konceptet ” en anderledes gastronomisk oplevelse” (Læs:jødisk, traditionel mad) og et personale, som hellere end gerne vil svare på spørgsmål og fortælle om jødisk skik og kultur.

-Hør hør, de taler yiddish!!! Er det ikke bare herligt med sådan en diskussion? Og kan I lide maden? Det er rigtig god og hjemmelavet yiddish-mad, og rabbineren kommer her flere gange om dagen for at tjekke maden.

Ansigtet på vores tjener på Hoffy´s ansigt ”revner” i et smil, som går helt op til ørerne, og kalotten på hans runde hoved nærmest roterer af begejstring. Fem mænd – unge såvel som ældre iklædt den typiske beklædning for hassidisk, ortodokse jøder – lange sorte frakker, hårkrøller ved tindingebenet og store sorte hatte eller pelshuer runde som møllehjul – sidder ved nabobordet og diskuterer på det for alle andre uforståelige sprog, altimens tjeneren serverer for de turister, der denne aften har fundet vej til restauranten.

Længere nede af samme gade sælger andre små familiedrevne butikker jødiske hatte, parykker og tørklæder til kvinder, og mest af alt føles oplevelsen i disse få gader, som en tur tilbage i en gammel film fra for 100 år siden.

Mode og museer

At diamanter er det, alt drejer sig om i Antwerpen, er ikke til at komme udenom.

Derfor er det også en rigtig interessant oplevelse at besøge det nye diamantmuseum, DIVA, som åbnede i 2018, eller blot shoppe rundt i de mange små juvelbutikker i diamantdistriktet. Her kan man købe alt, hvad hjertet begærer ud i de glitrende stene, og gider man ikke det, byder byen på mange andre kulturelle oplevelser også.

Besøg eksempelvis maleren Rubens hus, Det moderne museum MAS eller gå en tur i byens flotte underjordiske tunnel-verden kaldet De Ruin. Og drik en kop kaffe på Grote Markt, besøg den helt vidunderligt flotte Antwerpen Central Station, kig ind i kirken, Chatedral of our Lady, eller shop til du dropper i byens modemekka, der holder til i bl.a. Nationalestraat og gaderne omkring. Eller find et julemarked på en af byens mange pladser, hvis du er her i julemånederne. Antwerpen har meget at byde på.

Rejsefakta:

Dansk/europæisk coronapas accepteres ved indrejse fra Danmark til Belgien. Desuden skal der udfyldes en PLF-formular inden indrejse – se link til ambassaden i Bruxelles på www.um.dk

– hvor formularen findes.

Alt om Antwerpens forskellige tilbud, Rubens Hus, den underjordiske tunnel-verden og byens øvrige museer og mode-gader  kan ses på www.visitantwerpen.be

For åbningstider på diamantmuset DIVA se mere på www.divaantwerp.be

Menu, åbningstider mv. for kosher-restauranten Hoffy´s i det jødiske kvarter, kan ses  på www.hoffs.be

Liebhaverboligens journalist var ikke inviteret af nogen, men var afsted på egen hånd og for egen regning.

Vi rejser igen!

Verden skifter farve. Fra grøn til gul til orange/skraveret og til rød. Corona er er mange steder på retur, og vi kan rejse igen – i hvert fald i store dele af Europa. Liebhaverboligen er også retur. Med rejseartikler fra både ind- og udland, med historier fra dejlige egne og steder, hvortil man kan rejse enten uden eller med kun få restriktioner. Men hvor vi tager hen, afgør vi fra måned til måned. For verden skifter stadig farve lidt uforudsigeligt – en stund endnu.

Sort sol. Når fugleflokken angribes af en rovfugl, ændrer den form. Foto Lars Krucov Detlef

Sort sol, østersafari og sønderjysk kaffebord på slottet. Sønderjylland kan alt det særegne og anderledes, man ikke ser andre steder i Danmark. En efterårstur til Vadehavet og marsklandet er i den grad anbefalelsesværdig.

En times tid før solnedgang begynder de at sætte sig. Stærene i det sønderjydske landskab. Som sorte perler på en snor sætter de sig på landskabets mange luftledninger – og altid kun på nulledningerne. Og så pludselig – letter de.
Flere flokke på én gang bliver til en samlet flok, som cirkler rundt i luften og farver himlen aldeles sort. I tusindvis, nogle gange helt op imod en million i antal, kredser de over marsken for så pludselig igen – på et splitsekund – at dykke ned og gå til ro i rørskoven. Der lyder en koncert uden lige af fuglekvidder og søvnigt ”næbgnaveri”, mens fuglene finder sig til rette på den trange plads. Og så bliver der stille. Men kun indtil næste hold fugle atter kommer sejlende i luften. Som en sort masse over himlen skifter flokken form, hver gang den angribes af en rovfugl, cirkler et par gange, indtil indtrængeren er slået på flugt eller forsvundet med en enkelt stær i munden, og dykker så igen ned – som ved et lynnedslag.

Østers og Michelin-kokke
Vi er taget til marsklandet ved Tønder for at se stærenes efterårsdans. Fænomenet kaldes sort sol og er et tilbagevendende naturfænomen, som hvert år tiltrækker mange turister til det syddanske. Vadehavet og marsken er et af de fladeste steder på jorden og et af de smukkeste og mest særegne landskaber i Danmark. Ingen andre steder i landet er jorden så flad, roen så stille og himlen så høj. Og vadehavet i Danmark er da også kategoriseret som verdensarv på Unescos liste.
Her kan man både forår og efterår se sort sol, og så man kan også samle østers i spandevis på det flade og stille vand. Helt gratis -og i uanede mængder. Det er den invasive art kaldet stillehavsøsters, som man finder i Vadehavet og i øvrigt også flere andre steder i Danmark. Det er en stor, flot østers, som smager godt, men som der ganske enkelt er for mange af. Så pluk bare løs.!!!
Fra den. 8. – 11.oktober i år afholdes derfor Danmarks Østerfestival på Rømø og i Tønder kommune. Her vil Michelin-kokke fra hele verden dyste om titlen som ”Årets Østerskok”, ”Danmarks bedste østersåbner eller ”verdens bedste østers”. Og der vil være en masse forskellige arrangementer, smagsprøver, talks og rige muligheder for at tage med på guidede ture: Østers-ture, urte-ture, rundvisninger m.m. Og at melde sig til en guidet tur er en rigtig god ide. For netop guiderne ved, hvor man bedst kan finde de mange østers .

Guidede østersture er populære. Foto Ulrik Pedersen

De store Stillehavs Østers smager rigtig godt, hvis man griller dem. Foto Ulrik Pedersen

Prisbelønnet vandrerute
Turen er godt 54 km lang og guider den vandrende igennem hele Tøndermarsken. Den hedder Marskstien og har netop fået stor international anerkendelse, og alle kan gå den, fordi den er så flad. Undervejs kommer man gennem hele marskens specielle landskab af diger, græssende får, pumpestationer, kanaler og søer med et rigt fugleliv. Og sidst men ikke mindst går ruten gennem marskens byer. Fra Rudbøl i syd over bl.a. Tønder, Møgeltønder, Nørremølle og til Højer, som i fordums tid var marskens absolutte hovedstad. Beliggende lige bag ved diget og dengang med en aktiv havn også. Havnen eksisterer ikke mere, men Højer er her stadig og er absolut et besøg værd. Byen gennemgår i disse år en storstilet renovering med penge fra Realdania, som sætter de de smukke, gamle huse og marskgårde i stand. For intet sted i Danmark findes så stor og helstøbt en koncentration af gammel dansk og vestslesvigsk byggeskik bevaret – som i Højer. Få fat i den fine, lille folder (udgivet af Realdania)– Grænselandets arkitektur, som i billeder beskriver den store kulturhistorisk, arkitektoniske arv af huse fra 1600 tallet og op til 1920, som kan ses i både Tønder, Møgeltønder og i den grad også i Højer. I Højer er byens flotte mølle er netop blevet renoveret, med fin cafe i den gamle møllegård, og torvet i Højer byder på bl.a. Markshotellet og den romantiske cafe ”Fruens Vilje”. Og samtidig er hele Højer by i skrivende stund ved at få lagt nye brosten overalt -så de snævre gader atter kan få liv, som i fordums tider.
På både turistkontoret og på nettet kan man få et vandrekort over Marskstien med tilhørende beskrivelser af de attraktioner, den vandrende passerer. Og orker man ikke alle de 54 km, kan turen sagtens gås i mindre etape.

Sønderjysk kaffebord på slottet
Engang boede her en prins med sin prinsesse. Det er naturligvis Slottet Schackenborg i Møgeltønder, vi taler om. Byen med nok Danmarks smukkeste og længste brostensbelagte hovedgade, hvorfra prins Joachim i mange år drev landbrug sammen med først grevinde Alexandra, senere med prinsesse Marie.
Nu er Schackenborg Slot overgået til en fond og åbnet op for publikum. Med udendørs klassiske koncerter i slotshaven og det store sønderjyske kaffebord i den smukke, nyrenoverede ”herskabsstald”. Her kan man i øvrigt, mens man nyder de mange kager – sidde i ægte Wegner stole, for den verdenskendte møbelarkitekt kommer netop fra Sønderjylland. Fra Tønder – hvor man i mange år har kunnet se og stadig kan se – alle hans kendte stole udstillet i Tønders Vandtårn. Nu kan man også møde Wegner i Møgeltønder og oven i købet sidde i hans møbler – på Schackenborg.
Udover at drive hotelvirksomhed – Schackenborg har også flotte, renoverede hotelværelser, tilbydes der også rundvisninger på den smukke slot.

Marksstien er ialt 54 km lang og går igennem marskens små byer. Foto Ulrik pedersen

Marksstien er ialt 54 km lang og går igennem marskens små byer. Foto Ulrik pedersen

På Schackenborg Slot kan man nyde det sønderjyske kaffebord. Foto- Trine Jepsen

Marsktårnet
Marsken i Nationalpark Vadehavet strækker sig over et meget stort område. Så langt øjet rækker er der grønt og blåt og fladt. Blikket afbrydes kun af de mange hvide pletter, som er massevis af får, der græsser – og så af himlen, fuglene, et ensomt belig – gende hus og horisonten, der går som en lige linje igennem landskabet.
Den totale udsigt over hele herligheden fås i Skjær – bæk lidt nord for Højer by – fra det nye Marsktårn, som er tegnet af den verdensberømte, danske arki – tekt Bjarke Ingels tegnestue BIG
Marsktårnet er 25 meter højt, og den spiralformede konstruktionen tager udgangspunkt i naturen og den menneskelige DNA. Med en totalhøjde på 36 meter over havets overflade kan man i godt vejr se helt til Esbjerg, Sild og Rømø fra tårnets udsigtsplat – form, og nede på jorden bydes på både cafe, restau – rant, glamping og autocamper-campingplads, hvis man fra ”sit eget hus” ønsker at opleve fænomenet sort sol på egen hånd.
Indtil Højer by er renoveret, tænker de fleste nok stadig på Tønder som hovedbyen i marsken. Og byen er da også i den grad værd at besøge. Fine, gamle huse, smukke brostensbelagte gader og stræder, vandtårnet med alle Wegners stole udstillet og så i øvrigt en masse gode butikker. Og er det de store kunstoplevelser, der trækker, ligger maleren Emil Noldes hjem og kunstmuseum kun et stenkast væk i den lille tyske by, Seebüll syd for grænsen.
Det er i den grad også en interessant oplevelse, men også en helt anden historie…

Markstårnet. Foto Bjarke Ingels Group

Arkitekturen i marsken er helt ssæregen. Foto Claire Droppert

Slotsgade i Møgeltønder er brostensbelagt og har mange, fine huse. Foto Destination Sønderjylland

Fakta
Sort sol kan opleves både forår og efterår. En af de store udbydere på markedet, hvis man ønsker en guidet tur, er firmaet Sort Safari, www.sortsafari.dk. De ved præcis, hvor de største stæreflokke befinder sig på alle tidspunkter af døgnet, og Sort safari arrangerer også østers – ture, urteture, ørneture, vandringer i marsken m.m.

Danmarks Østersfestival finder sted i dagene den 8.-11. oktober på Rømø. Man kan læse mere om hele arrange – mentet på www.danmarksoestersfes – tival.dk, og her også se hvordan man kommer med på østersture mv.

Marskstien er en prisbelønnet vandrerute, og på www.tondermarsken.dk kan man finde et digitalt kort over hele Marskstien. Samme sted kan man også finde forslag til overnatningsmuligheder i samtlige de byer, som stien går igennem. Man kan også læse om byerne, om Marsk-initiativet ( bl.a. om de mange penge, som Realdania i disse år bruger på renovering i Højer by), cykelmuligheder, naturen, dyrelivet mv.

Schackenborg Slot ejes og drives i dag af Schackenborg Fonden, som er stiftet i 2014 af Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, ECCO Holding A/S og Ole Kirks Fond. Prinsesse Marie og prins Joachim er protektorer. I dag er slottet åbent for offentligheden med både hotelvirksomhed, restauranter, rundvisninger og kulturelle arrange – menter. Se mere på www.schackenborg.dk

Tønder by er marskens største omdrejningspunkt. Se mere på på www.romo-tonder.dk . På www.visitsonderjylland.dk kan man læse alt om hvad HELE Sønderjylland kan tilbyde. Liebhaverboligen var ikke inviteret af nogen, men var afsted på egen hånd og for egen regning.

Prøv en anderledes ferie på Møn og oplev stjerner, stilhed og traveture i et af Danmarks smukkeste Dark Sky-områder. En romantisk getaway er anbefalelsesværdigt.

Guidet Dark Sky-tur. Foto: Morten Pihl

Rejser i en corona-tid:

Bange for karantæne i et fremmed land? Eller for at blive lukket inde på et krydstogtskib? For at have mundbind på det meste af tiden, eller for at være helt alene ved poolen, på restauranten og ved seværdighederne, fordi de andre turister ikke turde rejse?

Både de danske og de udenlandske rejsevejledninger kan ændre sig med dags varsel. Og pist væk er ferieturen – og måske også pengene …

Corona er en udfordring for alle rejseglade – også for Liebhaverbolig- ens rejsejournalist, Eva Baré, som derfor i den kommende tid rapporterer fra vores eget land. Gode forslag til særlige oplevelser i Danmark, romantiske getaways eller blot lidt fridagsferie.

Mulighederne er mange, og med denne artikelserie ønsker Liebhaverboligen god rejselyst i dit eget, smukke land. Og håber naturligvis, at vi alle snart igen kan rejse trygt  –  i HELE verden.

Natten er sort som kul, men med lysende stjerner på himlen i tusindvis. Det er som at kigge ind i en uendelig verden af funklende diamanter, der fortsætter ud i galaksen, og egen eksistens på jorden føles pludselig meget lille.

   Vi kigger på stjerner. På natsort himmel. På Møn. Og drikker champagne. Udenfor i mørket og i den begyndende oktoberkulde åbenbarer stilheden sig for os, men bringer os på en sær måde også tættere sammen. Vi oplever sammen. Uden ord. I en verden, som ellers til hverdag er præget af kimende telefoner, larm fra biler og evigt kørende tv-kanaler, er vi taget på getaway til Møn og har lejet os ind i hytten ”Her sker ikke en skid”.

  Hytten er et levn fra koldkrigstiden. En gammel udkigspost, hvorfra alle skibe i den kolde krig blev registreret. Her sad nat og dag gamle fyrmestre og officerer fra flåden, ofte med en cigar i munden, mens de spejdede ud over havet. De kunne fortælle fantastiske historier om Kap Det Gode Håb, Kap Horn og bølger så høje som huse, og de havde indgående kendskab til Warszawa-pagtens skibe og fly. Her sad de og observerede, skrev ned og videresendte oplysninger om skibe, der havde kurs mod og fra indsejlingen til Østersøen.

   Sådan siger idémanden bag hytten, Ole Eskling, om overnatningsstedet  ”Her sker ikke en skid” – og tilføjer, at ideen er at lade tiden komme i stedet for at lade den gå.

  Og det er virkelig en god idé. Hytten ligger ved Møns fyr, har den fedeste udsigt til havet og stjernerne, har køkken, toilet, varme og badekar i haven, og så kan den lejes af to, der har lyst til at prøve samvær på andre måder. Og cigarduften er for længst væk.

Geocenter Møns Klint

Møn er oplagt til fridagsferie og stjernestunder.

   Den lille brofaste ø syd for Sjælland kan nemlig mestre den største natur. Møns Klint er med sine 128 meter høje, hvide kridtklinter mod det turkisblå vand ganske enkelt et syn, man ikke ser andre steder i Danmark. Her blev Danmark født for 70 millioner år siden, og hele historien kan man blandt andet få fortalt på Geocenter Møns Klint, som ligger bygget ind i selve klinten.

   Her er tema-udstilllinger om dinosaurer og øgler, om fossiler og planter og sidst, men ikke mindst, også en svævebane på hele 120 meter, som både børn og barnlige sjæle kan prøve under kyndig vejledning. Centret fremstår pt. som en buet boome-rang på den skovklædte klint, der hvert år mister 20-40 centimeter til havet, og en dag også selv vil blive opslugt, hvis ikke man finder på noget, der kan forhindre det. I hele efterårsferien har centret et righoldigt program, hvis man har taget børnene med. Centret er også fint at opleve for voksne, hvis ikke man i stedet tager natur-turen; hele den lange trappe ned ad klinten til stranden, hvorfra udsigten opefter mildest talt er svimlende.

Camønoen – en vandrerute for alle

Der er Caminoen og så er der Camønoen.    

  Sidstnævnte er Møns pendant til den verdensberømte pilgrimsrute, og den strækker sig over hele 175 kilometer eller godt 250.000 skridt gennem Klintekongens Land. På Møn kalder de ruten for kongerigets venligste rute, og alle kan gå den. Både den lange tur og blot noget af den i mindre etaper. Undervejs kan man sove i shelter, på B&B, på hotel, campere, overnatte på et slot eller i fyrhytten ”Her sker der ikke en skid”. Og man kan vælge, om man vil gå langs vandet, på stier, ved broer eller gennem byer. Camønoen går faktisk helt ud til både Bogø og den lille ø Nyord for enden af landtangen Ulvshale, som forbinder Møn med Nyord. På www.camoenoen.dk kan man købe både fysisk og digitalt vandrekort. Hjemmesiden opdateres hele tiden med tips til, hvor man kan proviantere, hvor man kan overnatte og hvor man kan få oplevelser undervejs, som frivillige ildsjæle har fundet på den givne dag.

    Nyord er en helt speciel og bilfri oplevelse. Et ældgammelt bondesamfund, som nævnes helt tilbage til Valdemar Atterdags jordebog, og som i dag huser byen af samme navn som øen. I Nyord by ligger også købmandsbutikken Noorbohandelen (beboerne på Nyord hedder Noorboere), som i øvrigt har en fætter-butik i Torvehallerne på Israels Plads i København, og her kan man købe udsøgte specialiteter indenfor forskellig spiritus, varm kaffe og andre interessante lokale varer. Og så er Nyord i øvrigt – ligesom store dele af Møn – et udsøgt godt sted at kigge stjernehimler på.

Nordens første Dark Sky Park

Når mørket sænker sig, ændres alt. Lydene, duftene, planterne, dyrene – alt går mod en anden tilstand, samtidig med at stjernehimlen kommer frem, og det er en forunderlig oplevelse at se, hvordan verden tager sig ud, når der ikke er nogen lysforurening fra en storby til stede.

    Sådan er det på både Møn og Nyord, som faktisk også er Nordens førstudnævnte Dark Sky Park. I alt findes der kun 44 Dark Sky-steder i verden, heraf ligger blot ni andre i Europa. Og Møn og Nyord er tillige første område i verden, som er blevet udnævnt til at være både Dark Sky Park og Dark Sky Community.

   Møn er Dark Sky Community med udmærkelsen guld, hvilket bekræfter, at øen er et af de bedste steder i verden at kigge på stjerner. Og samtidig er det også en anerkendelse af det store lokale arbejde, som øboerne gør for netop at bevare og undgå, at forstyrrende lys ødelægger den flotte stjernehimmel på øen.

  Både på Møn og på Nyord kan man komme på stjernesafari. Morten Phil fra firmaet Dark Sky Møn Guide arrangerer guidede ture ud i nattemørket, hvor man kan forundres over Mælkevejen, se stjerne- hobe, planeter, stjernetåger eller galakser. Turene går til de smukkeste steder på Møn, og som en rigtig stjernenørd medbringer Morten blandt andet teleskoper, så man kan komme helt tæt på og lære om stjernerne og de andre himmelfænomener. Tips til at fotografere gives også, og er man interesseret i at få foreviget sin stjernesafari med et foto, kan det også ordnes.

Spændende overnatningssteder

På Møn kan man bo på mange måder.

   Liselund Ny Slot tilbyder ophold på et slot fra 1887, som ligger omgivet af den yndigste have, der er som taget ud af et H.C. Andersen-eventyr. På godset Klintholm kan man overnatte i moderne indrettede lejligheder, som går under navnet Lake Apartments.

  Begge overnatningssteder er i øvrigt også udmærkede steder at se stjernehimlen fra, og det samme gælder for overnatningsstederne Camønogaarden og Tiendegaarden.

   Camønogaarden har seks værelser til udlejning, men man kan også leje stedets campingvogn eller overnatte i telt eller shelter. På Tiendegaarden findes også B&B-værelser, og gården ligger desuden midt i et Dark Sky-område, så er man ikke til guidet stjerne-safari-tur, kan man tage en sovepose med udenfor og opleve det hele selv. Udover nævnte overnatningssteder er det på Møn også muligt at indlogere sig på hotel i hovedbyen Stege, bo på campingplads eller på en af både Møns og Nyords mange andre private B&B- steder.

Vælg din egen bøf

Uden mad og drikke duer helten ikke … Sådan siger et gammelt ordsprog, og på Møn er der gode muligheder for at blive en helt.

   Både Liselund Slot og Klintholm Gods har gode restauranter, og flere cafeer og mindre restauranter andre steder på øen tilbyder menukort, som kan imødekomme de flestes smag. Vil man selv vælge sit stykke kød er det blandt andet muligt hos Slagter Stig i Stege. Her i slagterbutikkens restaurant, Støberiet,
har gæsterne direkte adgang ind til slagterbutikken, hvor man så kan gå ind og pege på netop det stykke kød, man ønsker at få serveret på sin tallerken.

Oplevelser:

Geocenter Møns Klint  – se mere på www.moensklint.dk

Vandreruten Camønoen – se mere på www.camoenoen.dk

Nyord – se mere på
www.sydkystdanmark.dk og
www.nyord.nu

Noorbohandelen  – se mere på
www.noorbohandelen.dk

Stjernesafari: se mere på
www.darkskymoen.dk

Mad og overnatning:

Fyrhytten ”Der sker ikke en skid”  kan bookes på
www.derskerikkeenskid.dk

Liselund Ny Slot – se mere på
www.liselundslot.dk

Lake Apartments – se mere på
www.lakeapartments.dk

Camønogaarden – se mere på
www.camoenogaarden.dk

Tiendegaarden – se mere på
www.tiendegaarden.dk

Slagter Stig og restaurant Støberiet
– se mere på www.slagterstig.dk

Turen ned til stranden ved Møns Klint er lang, men flot.
Foto: Frame&Work, Sydkyst Danmark

Badekarret står udenfor i hytten “Her sker ikke en skid”. Hytten ligger helt yderst ved Møns Fyr. Foto: Klintholm Gods/Ole Eskling.

Stjernehimmel i solopgang ved Sømarkedyssen på Østmøn. Foto: Morten Pihl.

Lake Apartments. Foto: Klintholm Gods.

Fra lejlighederne i Lake Apartments er der udsigt til Møns stjernehimmel. Foto: Klintholm Gods.

Noorbohandelen i Nyord har mange forskellige specialiteter, også inden for spiritus.

Stege Byport. Foto: Palle Jørly, Sydkyst Danmark.

Prinsessen på ærten lå på dem, dyner af edderdun, og det af den fineste slags. Som man faktisk stadig kan både købe og se tilblivelsen af i sin allermest oprindelige form, hvis man besøger Vega-øerne i det nordlige Norge. Her har kvinderne nemlig lige siden vikingetiden brødfødt deres familier ved at holde edderfugle som husdyr og bruge de fine dun til dyner.

Udsigten fra Vegatrappen

Synet er blåt og grønt. Af vand og græs og sol og dyr – og kun lyden af naturen selv som ledsager til synet. Men her bor også kun 1300 sjæle, selvom hele skærgården spreder sig over i alt 6500 holme, øer og vær.

Stedet hedder Vegaøerne. 

Et mindre kendt sted end den nordligere liggende ø-gruppe Lofoten, men absolut mindst lige så smukt og interessant. For her træder historien om generationers slidsomme liv og glæde frem, når fortællingen om et fantastisk samspil mellem mennesker og barsk natur, som har pågået i mere end 1500 år, stadig kan ses ved selvsyn og besøges.

Lige siden vikingetiden har kvinderne på Vegaøerne i det uvejsomme landskab nemlig samarbejdet med og levet af naturen – uden at skade den.

Tværtimod har de hjulpet den ved at bygge beskyttende huse til de mange edderfugle, som lever på øerne, og fuglene har kvitteret ved at give kvinderne deres dun tilbage. De allerfineste dun i hele verden  – edderdun – til edderdunsdyner.

Bæredygtighed

I 2004 kom den Norske Helgelandskyst på Unescos liste over verdensarv. Ikke på grund af fine bygninger  eller andet, men ene og alene på grund af en mere end tusindårig gammel bæredygtig kultur skabt af mennesker i samspil med naturen.

Og sporene fra kulturen ses stadig i landskabet. Dels i form af de gamle huse og rorbuer (fiskerhuse), og ikke mindst i form af de mange, små edderfuglehuse, som ligger overalt på de yderste øer.

Her arbejdede kvinderne i fordums tid altid hele sommeren igennem med at vogte edderfuglene og samle dunene fra deres reder. Og det gør de stadig –  om end nu i noget mindre omfang end tidligere. Så selv på trods af at naturen og menneskene naturligt har udviklet sig meget siden den tid, lever de gamle kulturtraditioner stadig i ø-riget i bedste velgående.

Nyt verdensarvcenter

På Vegaøerne lever man livet langsomt. Og har altid gjort det.

I tidernes morgen drog mændene afsted til Lofot-fiskeriet og lod kvinderne alene tilbage på øerne. Med ansvar for husholdning, mad, børn og eneforsørgelse i de måneder, som fiskeriet varede. Men kvinderne fandt hurtigt på råd og skabte en, efter tidens målestok, storstilet industri ved at lave dyner af edderfuglenes fine dun.

Blandt andet lavede Vega-kvinderne dyner til Europas rigeste adel, og omkring år 1900 blev der på øerne fremstillet hen ved 15000 dyner årligt. I penge udgjorde salget af dynerne mere end halvdelen af en families indtægt.

I dag laver de stadig edderdunsdyner på Vega-øerne. Nu dog i langt mindre målestok end tidligere, men måden er den samme, og erhvervet er i dag opretholdt af nogle af ø-rigets familier (fuglevogtere), som hver sommer vogter fuglene på de yderste ø-vær.

Om alt dette og mere til kan man blandt andet få fortalt i  Vega-øernes nye Verdensarvcenter, som åbnede for første gang i juni måned sidste år.

Centret ligge på øen Gardsøy – helt ud mod vandet – og er bygget i en arkitektur som spiller sammen med den særegne natur.

Naturens rytme

Et ø-vær er en gruppe af beboede og ubeboede øer, som tilsammen udgør en social enhed, og i alt 59 af de mange små øer i Vega-ø-gruppen har gennem tiderne været beboede.

De sidste familier flyttede tilbage til hovedøen Vega i 1980’erne, og en fin lille fotoudstilling i museet i E-huset i fiskerlejet Ness fortæller historien om disse familier. Samme sted kan man også se en samling af de redskaber, som kvinderne brugte dengang og stadig bruger, når edderdunene skal renses. Samme kan i øvrigt også opleves i det nye Verdensarvcenter, men E-huset er stadig et sjældent godt besøg.

De yderste ø-vær, hvor edderfuglene i dag ruger, bærer navne som Lånan, Hysvær, Skærvær og Øksoya. Alle øerne er i dag ubeboede – på nær om sommeren, hvor fuglevogterne flytter derud for at vogte edderfuglene, og i specielle perioder er det muligt at komme på edderfugle-safari på blandt andet øen Lånan. Her kan man blive guidet af fuglevogterne, som fortæller om deres traditionsrige historie om deres arbejde og livsstil som fuglevogtere. 

Dyne til 50.000 kroner

De mange edderfugle, som siden stenalderen har levet i området, lægger oprindeligt deres æg i den fri natur på den bare jord, og de er dermed et oplagt bytte for rovdyr. Så for at få fat på dunene har kvinderne på Vega-øerne altid bygget små huse til edderfuglene, hvor de har kunne ruge trygt. Og kvinderne har efterfølgende kunne samle dunene fra rederne, når ungerne havde forladt dem. Derfor er også de gamle fuglehuse (og de nye) et spor og en verdensarv, ligesom beboelseshusene på de mange øer.

En edderfugl skaber sin rede og giver sine æg varme ved at plukke de fineste dun fra sit eget bryst. Jo koldere omgivelser hunnen ruger i, jo flere dun giver hun. Samspillet mellem kvinderne og fuglene er derfor unikt, fordi kvinderne på intet tidspunkt begår vold imod dyret, men tværtimod hjælper det i rugesæsonen og bagefter så kan høste dunene fra reden, som er blevet forladt.

Edderdun har til forskel fra ande-og gåsedun små modhager, som gør at dunene holdes sammen på en måde, som giver en isolationsevne i absolut topklasse. Intet er varmere end en edderdunsdyne, men alene til en enkelt dyne skal bruges et kilo dun – svarende til dun fra ca. 65 reder, og det siger sig selv, at sådan en dyne er dyr. I omegnen af 50.000 kroner er prisen på en edderdunsdyne i dag, men så kan den også holde i 100 år, siger eksperter med forstand på den slags.

Vejen dertil

Man kommer til Vegaøerne med båd fra Brønnøysund. Sejler i godt en time og har undervejs udsigt til et besynderligt landskab. Et utal af flade, smukke, grønne øer, skær og holme spreder sig gavmildt i havet og danner et landskab, som ikke blot skal ses, men føles og opleves.

Husene er lave og ligger spredt, få veje fører ud til de yderste bittesmå ”byer”, og om vinteren er klimaet så uvenligt, at langt de fleste af ø-boerne ferierer langt borte.

Grundet manglen på lys og varme, drager de til Gran Canaria eller længere væk, til Thailand måske, men når forår og sommer melder sig, kunne de ikke drømme om at være andre steder end på deres særegne øer.

Så kommer den store skærgård til live, med midnatssol, blomster på de bløde, grønne bakker og turisterne holder deres indtog. For på Vega kan man lave rigtig mange naturting: Ro i kajak, vandre, cykle, klatre, fiske, snorkle, bade og i det hele taget blive ét med den natur, som er øernes hovedattraktion.

Aktiv ferie

Sommerferie på Vega-øerne er for naturelskere. Og for børnefamilier, som gerne vil give ungerne anderledes oplevelser end tivoli-gøgl og vandland. På Vega handler ferien om udeliv og fornuftig påklædning, når man måske skal på fisketur, på fuglesafari, sejle i kajak eller på ”bjergbestigning”.

En oplevelse alle kan være med på er blandt andet at bestige Vegatrappe – 1300 trin opad, som belønner med den flotteste udsigt ud over hele øriget og dermed verdensarven, eller man kan klatre på Ravnfloget Via Ferrata. Ravnfloget ligger på det nordlige Vega og har to klatreløjper på mellem 400 og 500 meter, og man kan tilmelde sig en klatregruppe til turen. En tur på Ravnfloget er for de øvede og modige, mens almindelige fjeldture tilbydes alle andre. Fuglekiggeri, cykelture eller jagt på bukke eller gæs såmænd, mulighederne i Vegas natur er mange.

Hotel, Rorbue eller camping

Hele foråret og sommeren igennem arrangeres der på Vegaøerne er væld af naturoplevelser for hele familien, som under ferien naturligvis også kan både bo og spise godt.

Vega-mad – alt godt fra det omkringliggende hav og den rige natur – er et begreb i vide kredse, og sidstnævnte kan blandt andet opleves på Havhotellet i Viksås, hvor man i øvrigt har afskaffet alt tv-kiggeri. 

Hotellet råder over 23 værelser, heraf fem suiter, men ingen tv overhovedet. Her har værtsparret i stedet stillet en kikkert i vinduet på samtlige værelser, for det man skal kigge på her er naturen, synes de. Internet er dog tilgængeligt.

Rorbuer, sommerhuse og camping – alle overnatningsformer er mulige på Vegaøerne og meget interessant er det også at aflægge øen Hysvær et besøg.

Her ligger Gåkka Mathus, som drives af parret Øystein og Snefrid Jacobsen. Stedet er ren naturidyl, værtsparret er øens eneste beboere, og god mad og mulighed for at overnatte i sæsonen gør besøget til en helt speciel oplevelse. For på Vegaøerne lever man livet langsomt og sammen …  

Edderfuglehusene ligger som kulturspor i landskabet

Rejsefacts

Flyv fra Danmark til Brønnøysund og tag bilfærge eller hurtigbåd derfra.

På www.visitvega.no findes udførlige oplysninger om rejseveje.

På samme netside findes også oplysninger om alt fra hvor og hvordan man booker aktiviteter, hoteller, sommerhuse og finder spisesteder. Læs også afsnittet ”godt at vide”. Her fortælles om muligheder for blandt andet at leje bil på Vegaøerne under opholdet, hvis man ikke vil køre den lange tur fra Danmark selv.

Edderduns-dyner kan bestilles på www.lanan.no

Edderfuglenes æg er smukke.

En fuglevogter kigger til sin rugende edderfugl. Bemærk de fine dun, som fuglen har plukket fra sit bryst til at fore reden med

På flere af øerne i Vega-øriget kan man leje kajakker. Her på øen Lånan 

Klatning på Ravnfloget.
Foto Stig Sæther

Stilhed og højt til himlen kendetegner Vegaøerne

Små bitte byer på mange små øer. Vega på Helgelandskysten.

Et nyt Verdensarvcenter åbnede på Vega-øerne sidste år

Vegatrappen på de 1300 trin