Kan en passioneret lystsejler overtales til et krydstogt? Ja!  Når skibet er SeaDream, hvor der kun er 112 passagerer, et køkken i verdensklasse og en besætning, der gør alt for at opfylde dine ønsker, og ikke mindst vandsport direkte fra skibets agterdæk. Læg oveni, at et lille skib som SeaDream kan besøge små unikke havne, som de store skibe ikke kan.

“Champagne?”
Vi er kun lige steget ombord, før vi står med det første glas champagne i hånden og piller i et fad med små lækre canapéer med caviar.
Bagagen tager besætningen sig diskret af, og vi sætter os på agterdækket og nyder udsigten over Nice havn. Som rejsejournalist har jeg været på mange skønne krydstogter. Så da Peacock Travel gav mig muligheden for at lave en reportage fra det lille eksklusive skib SeaDream, vidste jeg, at vi skulle på en virkelig unik rejse. Jeg har drømt om at sejle med SeaDream, siden jeg prøvede det første gang i Caribien for over 10 år siden. Hvis man er til kvalitet og en afslappet, maritim atmosfære, så regnes SeaDream for det mest luksuriøse krydstogtskib. Det er mere skib end hotel, hvor det er lige omvendt med de store luksusskibe.

Klientellet på SeaDream er yngre end på de andre krydstogtskibe, for her dur det ikke rigtig med en rollator. SeaDream er mere til dem, der vil svømme i havet, suse afsted på vand-scooter og sidde udenfor og spise. Men det vidste min ledsager ikke.
For når man bor i Hellerup, forbinder man næsten automatisk et krydstogt med de enorme skibe, man har udsigt til hele sommerhalvåret i den nye krydstogtterminal. Så han, der er passioneret lystsejler, var en smule skeptisk på projektet. Men dog ikke mere, end at han kunne overtales. Så vi takkede ja og fløj til Nice for at gå ombord på SeaDream2, hvor vi skulle tilbringe en uge fra Nice til Rom
via Cannes, St. Tropez, Portofino, Portoferraio (Elba), Bonifacio (Korsika) og Rom.
Morgenmad med morgensol og havluft

I Nice bruger vi eftermiddagen på at orientere os om skibet og den obligatoriske sikkerhedsøvelse, og vi slutter dagen med en skøn 4-retters aftensmad og går tidligt i seng. Kahytten er hyggelig og praktisk indrettet med et stort vindue, en skøn dobbeltseng, et sofaarrangement med fladskærm, skrivebord og en skabsgang. Der er stillet champagne på køl, og minibaren er fyldt. Men mangler man noget, så er der 24 timers roomservice.
Næste morgen vågner vi lige uden for Cannes, hvor skibet har kastet anker.
Vi går op på dækket, for alle måltider serveres udenfor, hvor der er dækket op med hvide duge. Og da vi sætter os med udsigt over bugten, og tjeneren kommer med friskpresset juice og et menukort og spørger, hvad vi ønsker, har min ledsager fuldkomment overgivet sig. ”Det her det holder. Hold da op, hvor er her skønt og delikat,” udbryder han med et saligt smil og indrømmer, at han havde forestillet sig en fabrik med vulgære madbuffetter og køer som liften på en skiferie.  Men her er ingen kø, for besætningen ordner tjept det hele, og maden er smukt og enkelt serveret. Og de andre gæster viser sig endda at være både hyggelige og interessante og meget internationale. Flere af dem glæder sig allerede til, de skal med SeaDream til Caribien og Cuba til vinter; ”Og skal I ikke også?” spørger de med største selvfølge.

Vandski og rosévin

De fleste dage ligger skibet for anker, og så tager man en lille båd ind til havnen. Et par gange ligger vi dog ved kaj. Vi går i land hver dag, men besøg- ene er hurtigt klaret i både Cannes og St. Tropez, for begge byer er proppet med turister og kæmpe yachts og helikoptere, der larmer. Så vi trækker os tilbage på SeaDream, hvor der er fred og ro og frisk luft og magelige liggestole. Når det bliver for varmt, kan vi hoppe i poolen eller svømme direkte fra skibet. Og så har de den helt store ”legetøjsafdeling,” man gratis kan benytte sig af. Alt skal prøves.
Vi suser afsted på vandscootere og paddleboards, og min ledsager gør sig på vandski, hvor skibets besætning trækker ham i en Zodiac.

Den friske luft giver god appetit, og vi spiser hver dag kæmpe frokoster med grillet fisk, seafood, salater og rigeligt af rosévin. Der er også plads til lidt dessert og kaffe, inden vi tager en eftermiddagslur på dækket og læser og slapper af. Vi ligger der, til lyset er lavt, og så er det tid til lidt spa i skibets lille fine spa og fitnessafdeling, inden vi er klar til cocktails og canapeer på agterdækket. Alt er med i prisen, så man bliver ikke belemret med regninger, der skal skrives under.

I dobbeltseng under stjernehimlen

SeaDream tilbyder en helt særlig oplevelse, hvor man kan sove ude under stjernehimlen. Det vil vi prøve, så besætningen reder op med en dobbeltseng, og pludselig ligger vi ude midt på havet og kigger op i stjernehimlen og en fuldmåne. Det kan næsten ikke blive meget mere romantisk. Vi kan dufte havet og høre bølgerne, og himlen folder sig ud med utallige blinkende stjerner. Vi ligger længe og kigger, men det er svært at sove. Så vi lister ned i vores kahyt efter en uforglemmelig nattetime.

Men næste dag er om muligt mindst lige så magisk. For vi er kommet til Portofino, som ligger gemt i et lille hjørne på den italienske riviera i et hyggeligt fiskerleje, hvor luksusyachts vugger side om side med små fiskerbåde. Det er en af den italienske rivieras smukkeste og mest romantiske små havnebyer med grønne skrænter og azurblåt, klart vand. Vi er de første på SeaDream, der sejler ind, for dagen skal tilbringes på land. Vi skal vandre ad de berømte stisystemer med den smukke udsigt og besøge det legendariske Hotel Splendido. Hotellet har i over 100 år været det foretrukne hotel, når adelen, hollywoodstjernerne og andet godtfolk med god smag og penge ville feriere en måned eller to. Hotellet ligger højt hævet over Portofinobugten, og nærmeste nabo er et lyserødt palæ, som tilhører Agnelli familien, der har tjent sin formue på at fabrikere bilen Fiat.

Turen op ad bjerget til Splendido er stejl og varm, men det hele værd. Udsigten fra hotellets terrasse er storslået, og vi får os en drink og lidt at spise, mens vi nyder udsigten og SeaDream,der ligger og vugger derude.

”Det her bliver man jo fuldkommen afhængig af,” konstaterer min ledsager, da vi sejler tilbage til skibet.

Rejsefakta

SeaDream har to yachts, der i sommerhalvåret sejler i Middelhavet og i vinterhalvåret i Caribien.

En uge med fly og transfer med privat bil til og fra skibet koster omkring 30.000 – 35.000kr. pr person og er med fuld forplejning, 24 timers roomservice og drikkevarer inkl. champagne.

Har man særlige madønsker, skal man blot sige det dagen før. Det kan være en særlig ost eller dessert eller som os, der bestilte stegt fois gras og hummer en dag, og Peking and en anden dag.  

Skibet tager max. 112 passagerer og har en besætning på 95.
Der er vandsport fra skibets agterdæk, med blandt andet vandscootere, vandski, paddleboard og snorkling m.m., og mountainbikes man kan låne.
Rejser med SeaDream kan købes hos blandt andre Peacock Travel.

www.peacocktravel.dk

Alle måltider serveres udenfor, hvor der er dækket op med hvide duge. 

”Det her det holder. Hold da op, hvor er her skønt og delikat.” 

På SeaDream, hvor der er fred og ro og frisk luft og magelige liggestole.

Bonifacio, hvor luksusyachts vugger side om side med små fiskerbåde. Det er en af Korsikas smukkeste og mest romantiske små havnebyer med grønne skrænter og azurblåt, klart vand.

Skibet har også den helt store ”legetøjsafdeling,” hvor man gratis kan benytte sig af
både vandscootere, paddleboards, jetski m.m.

Katmandu i Nepal er et kludetæppe af etniske befolkningsgrupper og ditto religioner og guder. Rejs med til et land og en hovedstad, hvor selv mennesker, i hvertfald for en periode – også kan være guder.

“Namasté, namasté.”

Ordet lyder fra alle sider og er ledsaget af mange smil. Og samlede håndflader, som holdes tæt op  foran brystet. Namasté, namasté.

Sådan hilser man i Nepal – et af verdens fattigste lande, men også et af verdens rigeste lande – i hverfald hvis man taler om om kultur og religion.  Og ordet – hilsenen ”Namasté” betyder da også: Jeg hilser guden i dig.

”Namasté” er Nepal i en nøddeskal.

En verden af guder i alle afskygninger. Fra buddhistiske stupaer til hinduistiske guder iført skræmmende masker og sværd og over til de levende af slagsen. De såkaldte Kumarier, som er levende gudinder.

Katmandus nye levende gudinde, Trishna – fotograferet i 2017.
Foto: Sanjog Manandhar og prakash Chandra Timilsena.

Pigen i Katmandu 

Ikke mange lande i verden kan som Nepal bryste sig af at have så mange religiøse manifestationer af enhver art samlet på ét sted.

Selvom landets hovedstad, Katmandu, og omkringliggende egne i 2015 blev udsat for et ødelæggende jordskælv, er mange at byens religiøse templer nu genopbygget og byen igen værd at besøge for de mange turister fra hele verden, som interesserer sig for kultur og religion af den slags, der ligger meget fjernt fra vestlig kultur, og som derfor drager og undrer.

For byen Katmandu har nemlig en levende gudinde.

En ganske lille pige, som bor i et tempel midt i byen, og som aldrig kommer ud. Kun ved helt specielle lejligheder bæres hun i guldstol rundt i byen, og Katmandu har netop sidste år valgt en ny Kumari.  Den kun tre-årige pige, Trishna Sakaya of Dallu, der i de kommende år vil leve et liv adskilt fra sin mor og sin familie, fra leg med andre børn og i stedet bo
(dog sammen med en tjenestepige) helt alene i et særligt hus midt i Katmandus myldrende liv.

Kumarier – levende gudinder – har man haft i Nepal siden 1757. De findes ikke alene i hovedstaden Katmandu, men i alle større byer i Katmandu-
dalen, hvor indbyggerne fortrinsvis tilhører det blandede folkeslag newarerne. Og lille Trishna anses for at være den menneskelige inkarnation af dette folkeslags vigtigste hindugudinde, Taleju Deva. Hendes fulde navn er derfor fremover Kumari Deva og det betyder ”jomfru-gudinde” og hentyder til, at Trishna kun kan være gudinde, så længe hun ikke har blødt.

Det har den tidligere Kumari gjort sidste år. Pigen Matina fik menstruation som 12-årig og er derfor ikke gudinde mere. Blødningen har fået det guddommelige til at forlade hendes krop, og derfor er hun nu erstattet af Trishna, som dog endnu er så lille og sårbar, at hun kun få gange er blevet vist frem for offentligheden.

Den afgåede Kumari, Matina, mens hun endnu var en ”levende gudinde”.
Foto: Sanjog Manandhar og Prakash Chandra Timilsena.

Huset på Dunbar Square

”Namasté, namasté.”

Byen Katmandu er et mekka ud i religiøse manifestationer at slentre rundt i. Snævre gyder og fine pladser er fyldt med folkeliv af mange forskellige etniciteter, og hellige køer, duer og mennesker færdes side om side i et mageløst virvar af både hinduistiske og buddhistiske templer. Og arkitekturen er et kapitel for sig ud i snørklede bygningsværker lavet af brændt tegl og træ. Katmandu blev grundlagt i 723 e.kr., og de fleste templer er bygget i pagodestil, som er ”opfundet” netop her i Nepal, hvorfra stilen har bredt sig til resten af østen.

Dunbar Square er byens største plads og naturlige centrum, og det er da også her, at den levende gudinde, Kumarien, bor. I et smukt firlænget hus (som ikke blev ødelagt af jordskælvet i 2015), dekoreret med flotte træudskæringer, og turister må gerne besøge husets indre gård. Her kan de være heldige at få et glimt af Kumari, hvis hun viser sig i et vindue, men det er forbudt at fotografere hende inde fra gården.

Opleve hende ”live” kan man kun ved specielle festlige højtider, hvor hun i en karet med to meter høje hjul trækkes rundt i byen, mens hun under et tag af grønne bambusrør smykket med blomster, velsigner folk.

Kumaris hus i Katmandu.

En nat med afhuggede dyrehoveder

”Namasté, namasté.”

For at blive valgt til Kumari skal visse betingelser være opfyldt.

For det første skal en levende gudindes udseende opfylde 32 egenskaber.
Hun skal blandt andet have nakke som en konkylie, fødder med vener som hos en and, øjenbryn som en ko, ben som en hjort, og så skal hun være sorthåret og have en naturlig hårskilning mod højre. Hun må heller aldrig have været syg eller have mistet så meget som en eneste dråbe blod, og derfor bliver hun altid båret rundt, når hun skal udenfor huset.

Når en ny Kumari skal findes, bliver der søgt blandt egnede to-femårige piger fra to specielle familier – Shkaya-familien og præsteklanen Bajacharya. Er udseendet i orden, bliver pigerne herefter sat på forskellige prøver.  Og den værste prøve er ”modets prøve”.

Selve udvælgelsen foregår under den årlige Bada Dasain-fest, hvor man på den ottende dag foretager rituelle ofringer: 108 geder og vandbøfler slagtes, og hovederne bringes til Taleju-templet, hvor de udvalgte
piger bliver sat i et mørkt rum sammen med de blodige og afhuggede dyrehoveder.

De piger, som ikke skriger allerede hér, går videre til næste prøve og føres nu til templets hovedrum, hvor de skal udpege den tidligere Kumaris ejendele. De, som kan det, skal derpå tilbringe natten i templet, mens mænd udklædt som dæmoner danser hele natten til uhyggelige trommerytmer. Og den lille pige, som klarer alle disse skræmmende prøver – bliver dennye Kumari. Men kun hvis hendes horoskop falder sammen med præsidentens. For en Kumari er også præsidentens beskytter.

Når en Kumari bløder første gang – enten ved at hun får en rift eller får menstruation, stopper hendes gudinde-tilværelse. Hun kommer hjem igen – til mor, far og søskende, men livet er tit svært bagefter. Godt nok modtager hun en lille, livslang pension på mellem 100 og 200 kroner om måneden, penge til et bryllup med Beltræets frugt (det skal sikre, at hun ikke bliver enke) samt et engangsbeløb til et bryllup med en rigtig mand. Men  selvom pengene er mange i det fattige land, kan det stadig være svært at være en afgået Kumari, for pigen skal på ny lære sin oprindelige familie at kende og lære at omgås jævnaldrende og nu leve et helt almindeligt liv. Med skolegang og hvad dertil hører. Tidligere modtog Kumarierne ikke undervisning i løbet af gudinde-livet, men i dag får de noget undervisning i løbet at gudinde-tilværelsen.

En søn tænder ilden ved sin fars kremering.

Her ved badetrapperne i Pashupatinath-templet brænder Katmandus hinduer deres døde.

Ligbålene ved Pashupatinath

”Namasté, namasté.”

Der er meget at se og opleve i Nepal. Mange tager på vandre- og trekking- ture ud i landets smukke natur, og  andre bestiger bjerge eller besøger isolerede stammefolk i bitte små landsbyer. Men har man kun få dage og ikke lyst eller kræfter til de mere anstrengende fornøjelser, er der spændende ting at se på udflugter ud fra Katmandu.

Et must er i hvertfald Pashupatinath-templet, som ligger ved Bagmati floden, der er en biflod til den hellige Ganges-flod.

Pashupatinath-templet er et helligt kompleks rejst til ære for Pashpupati, dyrenes gud, og er en manifestation af hinduguden Shiva. For mange hinduer er dette tempel et af de helligste i Nepal, og ved templets badetrapper kan man se de mange ligbrændinger, som hver dag foregår her.
Nepaleserne finder det ikke stødende, når andre kigger på, at de brænder deres døde og sørger, og det er for en vesterlænding tit en rørende oplevelse at se. Selve det store tempelkompleks er også et besøg værd, og det samme er det store marked, som omkranser hele komplekset. Ivrige gadesælgere tilbyder alt fra røgelse til bedekranse og håndlavede gudikoner, og hellige mænd, de såkaldte sadhuér, sidder og mediterer.
Pashputinath-templet ligger blot 15 minutters kørsel fra Katmandu centrum og kan også nås med offentlige busser. Templet er åbent hver dag, men det er en god ide at komme tidligt om morgenen eller til aftenbønnen, og det er muligt at købe en engelsktalende guide på stedet.
Tag anstændig påklædning på.

Bodhnath- stupaen, Nepal

Rundt om Bodhnat-stupaen er der hyggelige restauranter og souvenirbutikker. Og ikke mindst et mageløst folkeliv at studere.

Tibetanernes stupa

”Namasté, namasté.”

De små flag i alle farver blafrer i vinder og sender på den måde bønner ud. De vajer på lange snore over en af verdens største stupaer, som findes  blot en kort køretur fra Katmandu, og synet er ubeskriveligt.

Her holder store dele af Nepals tibetanske befolkningsgruppe til, og døgnet rundt kan man se pilgrimme i alle aldre vandre rundt om den 36 meter høje stupa, mens de drejer på stupaens bedemøller, der ligesom de farvestrålende flag, sender bønnerne ud til alle verdenshjørner. Den første Bodhnath-stupa blev opført allerede i 600-tallet, under den tibetanske konge, Songtsen Gambo, men den nuværende stupa i dag er fra 1300-
tallet. Den er opbygget som en mandala, der er et religiøst billede på verden og et hjælpemiddel ved meditation. Basen i den består af tre trappetrin omgivet af en mur, og hele vejen rundt er der 1476 små nicher, som hver indeholder fire-fem bedemøller.

”Om Mani Padme Hum”  – mumler pilgrimmene, mens de går rundt og rundt om stupaen, og sætningen er et særligt buddhistisk mantra, som vist nok vis handler om, at hele universet er forbundet. Og at man hilser og
hylder denne forbundetshed.

Øverst på stupaen kan man se Budhas øjne malet på de  fire verdenshjørner. Buddhas næse ligner nærmest et spørgsmålstegn, men symboliserer det nepalesiske tal 1, om står for enhed. Og over øjene er der 13 hellige videnstrin, som fører til Nirvana – begrebet for frelse eller oplysthed.

Bodhnath-stupaen er det religiøse centrum for de omkring 175.000 tibetanere, der i dag lever i Nepal. Massevis af souvenirbutikker og hyggelige restauranter omgiver stupaen, og det er en fin oplevelse at sidde i solen på en dejlig restaurant og nyde det fantastiske skue, der udspiller sig. Der kan gøres gode souvenir-køb fra de mange sælgere, ligesom en spadseretur til den omkringliggende tibetanske bydel – med et væld af buddhistiske klostre – også er en en fin oplevelse.

”Namasté, namasté.”

Rejsefakta

Bedste tid på året for at besøge Nepal/Katmandu er fra oktober til december og igen fra marts til april. Her er der mest solrigt og tørt.

En del danske rejsebureauer har rundrejser til Nepal, men kan også være behjælpelige, hvis man ønsker at rejse på egen hånd. 

Der kræves visum ved indrejse til Nepal. Visum kan fås ved henvendelse til den Nepalesiske ambassade i København, Esplanaden 48,
1263 København K. Tlf.: 44444026

For nødvendige vaccinationer tjek med Statens Seruminstitut. www.ssi.dk

Gode hjemmesider:
www.info-nepal.com og www.nepal-now.com

Både Politikens ”Turen går til”  og Lonely Planet med flere har gode guidebøger til Nepal og Katmandu. 

Der er plads til “alle” i Katmandus bybillede.
Sadhuér er hellige mænd og ses overalt i Nepal og især i Katmandu.

Tilbage i oktober sidste år kunne man i den “normale” udgave af Liebhaverboligen læse rejsejournalist Eva Barés opsigtsvækkende rejsereportage fra Tjernobyl. På grund af den dundrende succes som HBOs miniserie, Chernobyl, nyder i denne tid, giver vi dig mulighed for (eventuelt igen) at læse den spændende og strålende reportage fra det nordlige Ukraine.

Tusindvis af knuste glasskår knaser under vore fødder. Langt borte fra høres dryp fra vand, som langsomt men sikkert ødelægger de forladte huse, men ellers er her stille.

Stille som på en kirkegård – og så alligevel ikke. For en ensom gøg kukker med, en bi sætter sig på en udsprungen blomst, og en bille kravler rundt i mosset, selvom det stadig er radioaktivt.

I Prypiat i Tjernobyl – byen som for 32 år siden husede godt 49.000 indbyggere – alle unge familier med børn, som arbejdede på det nærliggende atomkraftværk – har naturen taget over. Træer og buske vokser indover og decideret sammen med de forladte huse, vildnisset er nærmest totalt, men dyrene er ved at vende tilbage. Fugle, katte, hunde, vildsvin, losser og insekter bor her igen – og i yderzonen – 30 kilometer borte – har vi lige set en flok vilde heste.

Vi er på tur. På verdens nok mest aparte. Til Tjernobyl i Ukraine, på ren og skær turist-sightseeing i et af verdens farligste områder: Det nu nedlagte atomkraftværk, Tjernobyl, hvor reaktor nr. 4 i 1986 eksploderede og efterfølgende smeltede ned og skabte den hidtil værste atomkraftulykke i verdenshistorien.

En sky af radioaktivt materiale blev sendt ud i atmosfæren og drev med vind og vejr ud over store dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og helt til det østlige USA. Store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet, og henved 365.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder. Og i bedste ”gammel-komunistisk- hemmeligheds-kræmmerstil” blev verden først informeret om ulykken flere dage efter.

Rent faktisk var det Skandinavien, som informerede ukrainerne om katastrofens omfang. Fordi man i Sverige fandt radioaktive partikler i tøjet på medarbejderne ved det svenske atomkraftværk i Forsmark.
En sky af radioaktivt materiale var drevet henover Skandinavien og havde lejret sig i bl.a. mos og rensdyr, og dermed i en fødekæde, som nu i ufatteligt mange år frem i tiden pludselig var blevet decideret sundhedsskadelig.

Turister på sightseeing 

I dag, anno 2018, ligger Tjernobyl stadig hen som en spøgelsesby.

Stadig vært for reaktor nr. 4, som dog for nyligt endelig er blevet overdækket med 35.000 tons stål – en ny såkaldt ”sarkofag”, som skal hindre den livsfarlige plutonium fra reaktoren i at sprede sig de næste 100 år. For radioaktivt er her stadig. Men åbenbart ikke mere, end at indtil flere bureauer markedsfører flere slags guidede turist-ture til hele atomkraft-molevitten, som er tæt på at være blevet til en ”bestseller.”
For flere end 10.000 turis-ter om året anslås at vandre rundt i Tjernobyls katastrofehistorie iført guide og geigertæller….

Byen Tjernobyl ligger godt 130 kilometer fra hovedstaden Kiev. Som regel er der opsamling på ”Frihedspladsen” i centrum af Kiev, og undervejs i bussen vises en uddybende videofilm på engelsk om selve ulykken og dens konsekvenser. Så når man efter et par timers kørsel når ud til Tjernobyl, er man godt informeret.

I dag er hele det berørte område spærret af for offentligheden, og der kræves pas for at besøge stedet, samtidig med at man ved ankomsten skal underskrive en erklæring om, at man besøger stedet på eget ansvar.
Endvidere skal man også – på tro og love – erklære at man ikke vil røre ved noget som helst inde på området, ikke vil ryge eller indtage mad eller drikke i zonen, ikke vil sætte sig på jorden eller på andet og ikke vil bringe noget, end ikke et lille grønt blad, med ud fra området. Man skal også bære tøj og sko som dækker krop, hoved, hænder og fødder bedst muligt og indvillige i, at myndighed- erne må brænde tøj eller sko bagefter, hvis det viser sig at have for høj stråling.

Stadig mennesker i området

Første stop på turen er i den såkaldte 30 kilometer-zone, hvor vi får lov til at komme ud af bussen for at fotografere forskellige mindesmærker, rejst til ære for alle de, som satte livet på spil for at redde andre ved ulykken.

30 kilometer-zonen ligger i en afstand af 30 kilometer fra selve atomkraftværket, og i denne zone lå engang mere end 30 landsbyer, som alle blev evakueret ved ulykken. Det er her, de vilde heste nu er kommet tilbage, og guiden fortæller i øvrigt også, at enkelte personer ulovligt er flyttet tilbage til nogle af de forladte huse. Det er mellem 150 og 200 gamle mennesker, som i erkendelse af, at de alligevel snart skal dø, er vendt hjem. I området ser vi dog ikke en levende sjæl, kun forladte og faldefærdige huse og et enkelt sted nogle få spor af husholdningsaffald.

Næste stop går gennem 10 kilometer- zonen – altså relativt tæt på reaktor 4. Her begynder de medbragte geigertællere, man som turist kan leje, at bippe, og vi gør stop ved en forladt børnehave. Huset her er et stenhus, for i 10 kilometer-zonen er alle de huse, som var bygget af træ, nu dækket af jord, og kun et lille gult flag
fortæller, at de engang var her.
Radioaktivitet bliver længe i træ, forklarer guiden, og derfor har man måttet ”begrave” alle træhuse på grund af fare for stråling.

Prypiat – den forladte ”mønsterby ”

Efter godt en times kørsel er vi så ved reaktor 4.  Den,  som i 1986 eksploderede og forårsagede katastrofen. Nu er den  dækket af den nye stål-”sarkofag” og ligner en kæmpemæssig flyhangar. Området er indhegnet og bevogtet, men vi får lov til at stige ud af bussen et par minutter for at kigge.

Nogle beregninger anslår, at det vil tage 100.000 år for radioaktiviteten at klinge af – så den nye overdækning er absolut tiltrængt og påkrævet. Den tidligere var eroderet og ikke tæt….

Sidste stop på vores tur går til byen Prypiat – blot et par kilometers kørsel fra selve atomkraftværket.

Her opførte man i sin tid efter sovjettisk forbillede en mønsterby til arbejderne på Tjernobylværket. Indehold- ende faciliteter til alt, hvad hjertet kunne begære til det ”gode liv”:
Svømmehal, sportsstadion, kulturhus, rådhus, skoler, børnehaver, sundhedshus, posthuse og etagehøje familielejligheder, ja selv en forlystelsespark i midten af byen blev der bygget.

Nu ligger det hele hen i et spøgelsesagtigt forfald. Husene står forladte med tomme vindueshuller, som sorte bedrøvede øjne, pariserhjulet på byens festplads står som en rusten skulptur med forladte gondoler, på posthuset flyder stakkevis af breve, som aldrig blev sendt, og i børnehaven ligger gamle gasmasker og rester af legetøj og vidner om børnelatter, som brat forstummede.

30 timer efter ulykken på Tjernobylværket evakuerede regeringen alle 49.000 beboere med et løfte om, at evakueringen kun var midlertidig, og at den højst ville vare tre dage. Men løftet var en løgn og havde kun til hensigt at få folk til at forlade området hurtigst muligt. Prypiats indbyggere efterlod alt, hvad de ejede og havde, og kom aldrig nogensinde tilbage.

Mange af deres ejendele ligger derfor stadig i de tomme huse og bygninger, selvom gemene tyveknægte i tidens løb har rippet meget af værdi fra de forladte hjem.

I dag er strålingen 32 år efter ulykken aftaget noget. Ifølge ukrainske embedsmænd skulle strålingen, alene som følge af overdækningen med den nye stål-”sarkofag,” være faldet med 90 procent. Men byen Prypiat er forsat de næste mange, mange årtier stadig og måske for altid – erklæret ubeboelig.

Rejsefakta

Både Wizz Air, www.wizzair.com, og Ukraine International Airlines,
www.flyuia.com, flyver begge direkte København – Kiev.
Selve hovedstaden Kiev er også en ualmindelig dejlig og interessant by at besøge.
Se mere på bl.a. www.visitkievukraine.com, søg på nettet (der er masser af blogs) eller køb en guide-bog.
Prisniveauet er yderst rimeligt på både overnatning og mad, og de kulturelle seværdigheder er store.

Guidede ture til Tjernobyl:

Hele 11 forskellige ture til Tjernobyl kan bookes på hjemmesiden
www.getyourguide.dk. – søg på ordet Tjernobyl. 

Opholdet i de forbudte zoner varer omkring 4-5 timer og skulle ikke udløse forøget kræftrisiko. Efter turen/turene skannes både bus og turister.

Der tilbydes både private og gruppeture, ture af én dags varighed, og ture af to dages varighed, med både overnatning og fuld forplejning.
På nogle af turene kan man også møde overlevende fra Tjernobyl.
Det er vigtigt at booke udflugterne på nettet, da myndighederne i Ukraine skal have deltagernes pasoplysninger på forhånd. 

Priserne ligger fra omkring 500 kroner for en éndagstur og op til 2150 kroner for en to-dags tur.

Fra den tidligere festsal. Fine malerier på væggene.

De tomme huse var engang hjem for 49.000 mennesker.

Mindesmærke for de brandfolk, som hjalp med at slukke ilden efter eksplosionen.

Pariserhjulet i Prypiat står med tomme gondoler. 

Engang var der liv og glade dage i forlystelsesparken i Prypiat. Nu står radiobilerne rustne og tomme hen.

Skolen i Prypiat. Tidens tand og indtræng- ende vand har ødelagt bygningerne.

På posthuset flyder det med breve, som aldrig blev sendt.

Beboerne fik tre timer til at pakke deres ting. Meget blev efterladt. Her er vi i en børnehave.

Turister kan leje en geigertællet under besøget ved atomkraftværket i Tjernobyl

Tjernobyl-ulykken/konsekvenser:

Den dag i dag er der stadig stor uenighed om, hvor mange mennesker der blev syge/døde som følge af Tjernobyl-ulykken. Ifølge The Chernobyl Forum (regeringerne i Hviderusland, Ukraine og Rusland samt flere FN-organisationer) døde 46 mennesker som en direkte følge af ulykken, mens 4000 i årene 1992 – 2003 fik konstateret kræft i skjoldsbruskkirtlen. Flere græsrodsorganisationer, deriblandt bl.a. Greenpeace, hævder dog, at langtidsvirkningerne efter ulykken fremadrettet vil udløse samlet 270.000 tilfælde af kræft, og at 93.000 af dem vil være dødelige.

Først var det bæredygtighed, økologi og vindmøller, som var ”in” på Samsø. Nu er det sindets indre fred, en sjæl i balance og nærværs-træning i et stresset liv, som øen tilbyder sine mange besøgende.

Bladene nærmest klirrer som glasklokker i vinden. En sagte, klingende raslen, der hvor skoven er tæt, og når vi er i åbent landskab – en højere, og nærmest bjældelignende susen.

Vi går stille på den bløde skovbund. Har fået besked på ikke at snakke sammen, og det i sig selv er mærkeligt. Vi fniser lidt, for vi er to vennepar, som har kendt hinanden i mange år, og nu er vi på weekend-tur – og det plejer i hvert fald ikke at gå stille for sig!!!

Men i år har vi besluttet at ville prøve noget nyt. Og er derfor taget på tur med Joan Birk, som er lydterapeut her på Samsø, der i de senere år er blevet et nyt dansk centrum for alternative terapiformer. Alt lige fra yoga, lyd og stemmehealing, kurser i permakultur, tantra, meditation og mindfullness og en hel masse andet derimellem tilbydes nu på øen året rundt – hvis man skulle få brug for et pusterum i en trængt hverdag.

Ingen hokus-pokus

”Jeg kalder det ikke for mindfullness, men derimod for nærværs-træning.” siger Joan Birk.

”For nærvær er det, det hele handler om, når vi har det svært i livet, er stressede eller kede af det. Så handler det om at finde roen inde i sig selv igen, og her er stilhed et rigtig godt redskab til at skabe rum for at mærke sig selv. Der er sådan set ikke så meget hokus-pokus i det.”

Og sådan går vi så i stilhed.

Først igennem en skov, lytter til alle lydene, ser de smukke vådområder ved Stauns Fjord, mærker den friske luft, ser en bi suge honning fra en blomst, smager på et modent bær fra en vild busk og mærker hjertet slå. For det er bl.a. noget af det, der sker, når vi går i stilhed. Vi mærker egen puls, mærker en ny intimitet imellem os, sanser det ydre landskab og i allerhøjeste grad også det indre landskab – os selv.

Efter ca. 8 kilometers gåtur med udsigt til skiftende landskaber slutter vi af i Langøre kirke, en lille landsbykirke på toppen af en bakke og med vid udsigt. Her sidder eller ligger eller står (for vi må gøre, hvad vi vil) vi så med lukkede øje og lytter, mens Joan Birke opfører en lydhealings-koncert for os.

Lyden fra en tibetansk syngeskål slår tonen an, og til den synger Joan så de smukkeste toner. Hendes stemme bliver ganske enkelt en forlængelse af syngeskålens toner. Indimellem bruger hun også en indiansk tromme, der lyder som et hjerteslag, og en vindklokke med nærmest engleagtig lyd, og tilsammen skaber hele dette lydrum en fantastisk fornemmelse af ”egenhed” i én selv, en fornemmelse af at være en del af et større hele – det lille menneske i den store natur, og en fantastisk ro breder sig i hele kroppen.

Vi går i stilhed gennem sindets landskaber

Lydhealer Joan Birk fører os gennem Samsøs landskab.

Alt i yoga-tøj, vindklokker og synge-skåle fås i Charlotte Schultz´s butik.

Til lydhealingkoncert i Langøre Kirke.

Samlingens og energicentrenes ø

Siden vikingetiden har Samsø været præcis i Danmarks midte. Og øen har da også sit navn, fordi det i hine tider var her, at alle konger og beslutningstagere mødtes  – på samlingens ø, deraf navnet Samsø. I dag er øen på ingen måde et politisk samlingspunkt mere, men blot én blandt mange andre danske øer – og så alligevel ikke.

For selvom her både er swingerklub og et stort foreningsliv, og ”Jørgen” fra Kims Chips reklamerne bor her sammen med en masse almindelige samsinger med ølkasse bag på knallerten, så er Samsø også et samfund, der i de senere år har tiltrukket mange alternativt tænkende mennesker.

Kreative sjæle, som har haft brug for at søge væk fra stress og jag, og som i en periode af livet har søgt og stadig søger efter et andet liv og har fundet det på netop Samsø. En af de mest kendt er bl.a. rocklegenden Lars Muhl, som tidligere har boet på Samsø, da han for snart 20 år siden skiftede musikscenen ud med et mere tilbagetrukket liv som forfatter og metafysiker.

Og netop Lars Muhl har bl.a. i bogen ”Hjertets Stilhed – Samsøs kraft” kortlagt øen ud fra teorien om chakraer, yogaens teorier om kraftcentre i kroppen og fundet Samsøes 7 chakraer – øens energicentre i landskabet. Øverst på Samsø ved Issehoved findes bl.a. således ifølge Lars Muhl Kronechakraet, ved Stauns Fjord (i midten af øen) er Hjertechakraet, og helt nede på sydspidsen ved Brantingborg skov findes så Rodchakraet.

Landskabet ved Issehoved er øens ”kronechakra.”

Champagne-yoga og retreats for stressramte 

Teorierne om ”disse naturens energicentre” får vi oplevet den næste dag sammen med yogalærer Annette Meldgård, som vi har booket en champagne-yoga lektion hos. Og befinder os derfor pludselig næste formiddag på toppen af Samsø – på Issehoved – hvorfra udsigten synes, som om det er hele verden, vi har udsigt til. Et særegent landskab med så megen vidde, at øjnene næsten ikke kan rumme hele bredden i udsynet.

Liggende på yogamåtter får vi nu et glas champagne hver og laver så yoga-øvelser med glasset i hånden. Og får også lov at drikke champagnen, for Annette fortæller, at ideen med champagne-yoga faktisk er lidt et festligt indslag, man kan købe til eksempelvis en polteraften, men yogaen i det hele er god nok. Glasset fungerer fint sammen med øvelserne, og dejligt er det at mærke, at selvom yoga for nogle mennesker kan synes lidt for ”helligt”, så kan det også være skæg og ballade og samtidig gøre rigtig godt i både sjæl og krop.

Til daglig driver Annette sit yoga-center (Samsø Retreat) på Ørngård, en stor, stråtægt slægtsgård, som hun har lejet af Brantingborg Gods. Her kan man komme på retreats med forskelligt indhold – bl.a. et retreat for stressramte, hvor man udover yoga, meditation både inde og ude i Samsøs natur, ophold og vegetarisk forplejning også deltager i workshops, hvor man får redskaber til bedre at kunne håndtere og reducere stress i hverdagen  – både derhjemme og på jobbet.

Champagne-yoga på Issehoved med yogalærer Anne Mette Meldgård, som har et yoga-center på gården Ørngård.

Balsam for sjæl og legeme 

”Livet er smukt, hvis man gør, hvad man vil”. Citatet stammer fra Samsøs største livskunstner – kunstmaleren Ulrik Witt, som sammen med sin kone Johnna også driver en lille antik-butik – faktisk i parrets eget hjem, hvor alt man ser kan købes. Ulrik Witt er klart et besøg værd, hvis man har lyst til en anden form for livsvisdom og indsigt, end den man lige kan se i sig selv via øens mange terapiformer –  og det samme gælder et besøg på Samsøs absolut allersmukkeste restaurant, Ilse Made.

Ilse Made er en gammel ombygget gård beliggende med frit udsyn til marker og Kattegat for enden af grunden, hvorpå gyldenbrune køer græsser i aftensolen, så smukt og fredfyldt som noget guldaldermaleri. Stedet er så absolut terapi for både sjæl og romantik i sig selv, og maden gør kroppen mindst lige så godt som en gang yoga. Blot på en lidt anden måde og for en langt kortere stund…. Men magisk er stedet – hvilket også den hellige kilde Ilse Made kilde nede ved stranden ud for restauranten bevidner: I en rund udhulet egetræsstamme, som kan dateres tilbage til bronzealderen, springer en kilde med det pureste ferskvand, selv om kilden kun ligger godt en meter fra det salte vand i havet….

Udsigten fra restaurant Ilse Made er terapi for både sjæl og krop.

Kildevand og havbad

Efter en udsøgt middag drikker vi derfor samme aften vand fra den ferske kilde og kører derefter hjem til vores hotel – Strandlyst, som ligger i byen Ballen. Her har vi boet, siden vi ankom, og nydt godt af det søde værtspars omsorg og hjælpsomhed. Strandlyst er et lille hotel – med smukt indrettede værelser i en slags annekser, stilen er naturligvis østens mystik – og har man lyst til morgenbadning, ligger der en nøgenbadestrand skråt overfor. Vi dypper os derfor næste morgen i det kolde vand og smutter bagefter lige en tur i hotellets meget hyggelige og lækre lille sauna-anneks for igen at få varmen.

En sjælelig weekend på mange planer på en dansk ø er slut. Nu tager vi hjem til jobbet og hverdagen, klogere på nye ting og oplevelser vi har fået herovre, og tænker, at det skal vi prøve en anden gang igen. For ud af Samsøs mere end 10 forskellige tilbud ud i alternative terapiformer har vi blot prøvet to – og vi har virkelig fået mod på mere…

Samsø kan nås med færge fra både Sjælland og Jylland. Rederiet FÆRGEN sejler fra Kalundborg til Ballen. Fra Jylland sejler Samsø Rederi fra Hou syd for Århus til Sælvig midt på øen.

Den hellige Ilse Made Kilde er et særegent syn. 

Yogacentre m.v. på Samsø:

Viften af alternative tilbud på Samsø er lang. Tjek de forskellige steder hjemmesider og find det, som passer bedst. De fleste steder skræddersyer også gerne sessioner efter behov og ønsker:

Yogamo
www.yogamo.dk  – har både retreats, hold, kurser og events.

Samsø Yoga skole
www.samsøyogaskole.dk – har åbne hold og drop in yoga.

Shri Kali Danmark
www.shrikali.dk

Mellem-rummet
www.mellem-rummet.dk – har en masse retreats, hvor det oftest er gæsteundervisere, der er tilknyttet.

Center for Indre Frihed
www.innerfreedom.dk  

Dansebjerg
www.dansebjerg.dk – et retreatsted, som man kan leje.

Lydterapi v. Joan Birk
www.facebook.com/openheartvoice. I afsnittet ”Om” finder man kontaktoplysninger.

Tantra
www.tantravaerkstedet.dk

Healing
www.360graderterapi.dk, dybdegående healing, kirurgisk healing

Udover disse tilbud findes også nogle yogaundervisere, som ikke har eget lokale.
Kontakt evt. www.visitsamsoe.dk for oplysninger om andre behandlere.

Yogatøj
– Charlotte Schultz er designer og skrædder og har en butik med yogatøj.
Se mere på www.charlotteschultzdesign.dk

Sov og spis godt i sindets landskaber:

Ønsker man ikke at bo og spise på yoga- og retreat-centrene,
er nedenstående hoteller og restauranter anbefalelsesværdige:

Strandlyst
www.strandlystsamsoe.dk  – lille luksushotel med havbad og sauna.

Ilse Made
www.ilsemade.dk – romantisk og beliggende med den smukkeste udsigt.

Vadstrup 1771
www.vadstrup1771.dk, 1700-tals bondegård med vidunderlig have.

Restaurant Skipperly
www.skipperly.dk – serverer flot smørrebrød mv.

Ved kæret
www.vedkaeret.dk – feinschmekker-restaurant med særlig stemning og vært

Restaurant SAK
www.saksamsoe.dk, med i White Guide

Kunst og antik:
Se mere om Ulrik Witt på www.ulrikwitt.com 

På det femstjernede luksushotel Atlantis The Palm står undevandsoplevelserne i kø. Her kan man både dykke med hajer og rokker, klappe delfiner og søløver eller bo i en undervandssuite i tre etager med svømmende fisk som ”godnat-musik”. Tag med på den ultimative luksusoplevelse i Ørkenstaten Dubai, hvor intet er for stort, og hvor der er noget for alle – både par, singler og familier.

Rutschebane med “haj-oplevelse” er blot en af mange forlystelser.

Hajerne svømmer faretruende og mange lige oppe under vandoverfladen. Deres store, lineal-lige munde kigger ned på os, men de nærmer sig ikke. Og godt det samme.

Nærmer sig gør rokkerne til gengæld: Store, enorme faktisk – over en meter på hver led og sorte som Darth Vader fra Star Wars. Med faretruende lange haler bag på den nærmest trekantede krop kommer de helt tæt på os, ja, de nærmest omfavner os med deres bløde ”vinger”, og vi skal lige vænne os til denne aldeles nysgerrige nærkontakt. For rokker er normalt farlige dyr og kan være dødelige. Det mærkede i hvert fald den australske tv-kendis Steve Irwin i 2006, da han under en tv-optagelse på Great Barrier Reef blev stukket i hjertet af en pilrokke og døde af det.

Sådan er det dog ikke med rokkerne her. Ingen af dem har dødelig gift i sig, og i øvrigt har de allerede fra små af fået filet de skarpe piggeaf halerne, og så er de vant til menneskekontakt og vant til at blive fodret. Med salatblade! Og selvom de ser nok så faretruende ud på overfladen, når de svømmer, er det en ganske anderledes oplevelse at se på dem nedefra:

På undersiden af de store ”vinger” har rokkerne nemlig yndige og udtryksfulde øjene, og deres munde ser rare og smilende ud. Faktisk er de både smukke og tillidsvækkende.

Selv små børn kan fodre og klappe de store rokker

Vi dykker med hajer og rokker i Dubai

Her i dette mærkværdige emirat, hvor livet leves i noget, der ligner fremtidsvisioner, og hvor alt kan lade sig gøre, dykker vi naturligvis med hajer og rokker, selvom vi hverken har dykkercertifikater eller har prøvet det før.

En stor dykkerklokke på størrelse med en spand bliver sænket ned over hovedet, to iltflasker hægtes på ryggen, og så er det bare om at kravle ned ad stigen på bunden af Shark Lagoon (haj-lagunen) og forsigtigt gå rundt på bunden af det store akvarium sammen med en instruktør.

Oplevelsen varer i ca. 20 minutter og er aldeles grænseoverskridende og fantastisk, ligesom alting er det her på hotel Atlantis – et af verdens største luksushoteller, der ligger på en ø ud for ørkenstaten Dubais kystlinie.

Øen hedder Palm Jumeriah og er en af verdens største kunstige øer. Den er formet som en palme med en to kilometer lang stamme, har en krone med 17 ”blade” på, og det hele er omringet af en ringformet ø. Langs med ”bladene” ligger dyre villaer og hoteller – og yderst, som kronen på palmen, ligger Atlantis.

The Palm i Dubai er verdens største kunstige ø.

Hotel Atlantis ligger som ”kronen” på den kunstige, palmeformede ø.

Atlantis-myten som forbillede 

Hotellet, som åbnede i 2008, har kostet mere end 10 milliarder at bygge, og temaet for hele molevitten er myten om den sunkne ø Atlantis, som den græske filosof Platon for 2500 år siden beskrev i værkerne  Kritias og Timaios.

Ifølge myten var øen Atlantis et enestående smukt og godt samfund med en rig og harmonisk befolkning, som bl.a. drog ud i verden for at erobre land i Europa og Afrika. Men som også med tiden kom til at opføre sig ”alt for menneskeligt” (læs: synde- og lastefuldt) og derfor tabte en krig mod Athen, hvorpå øen styrtede i havet på blot en enkelt nat. Siden har der verseret utallige teorier om rigtigheden af historien. Var det blot en myte, eller ligger det sunkne paradis ”Atlantis” stadig et sted på havbunden? Det diskuterer forskere og plattenslagere verden over stadig med jævne mellemrum. Eet er i denne sammenhæng dog helt sikkert: Atlantis – hotellet med samme navn er særdeles virkeligt i Dubai og en oplevelse ud over det sædvanlige at bo på.

Noget for enhver smag

Bygget som et sandfarvet eventyrslot med to sidefløje rummer Hotel Atlantis The Palm hele 22 barer og restauranter, og det er muligt at spise mad fra hele verden.

Allestedsnærværende er temaet med fisk og hav, og kæmpemæssige akvarier går i højden flere etager op og danner for en del af restauraterne og nogle af de dyreste værelses-suiter et inspirerende ”baggrundstæppe” at kigge på.

Hele 65.000 fisk, af 220 forskellige arter, svømmer døgnet rundt i hotellets enorme akvarier, bliver passet af 100 mennesker, som alene har med fiskenes ve og vel at gøre, og spiser mere end 400 kilo mad hver dag – en del af foderet i øvrigt som genbrug fra de mange restauranter.

Natklubber, børneklubber, teenageklubber, butikker og et udendørsareal, der spænder over  flere sandstrande, flere pool-områder og et 17 hektar stort vandland (Mellemøstens største), tilbyder afslapning og underholdning til alle aldre og alle behov. Og i samme vandland er der bl.a. fire vandrutschebaner, en hajtunnel man kan gå igennem, og kanaler med rivende vandstrømme, som kan besejles med gummibåde – blot for at nævne et par forlystelser.

Dolfin Bay samt The Lost Chambers er andre attraktioner, og især her tilbydes mange forskellige spændende aktiviteter, man kan prøve. Eksempelvis kan de mindste børn stående i vandet, fodre rokkerne, klappe en søløve eller en delfin, og for de mere vovede og lidt ældre er det muligt at dykke, snorkle eller svømme med både hajer, rokker og delfiner. Til  yoga-freaks tilbydes ”undervandsyoga” i stilhed foran de smukke akvarier, ligesom en stor spa og fitnessafdeling tilbyder alt ud i skønhed/massage/afslapning eller tennis på gode baner.

Lobbyen i hotellet er ren eventyr-arkitektur.

Mad fra hele verden serveres i de mange restauranter. Her fra Ayamna.

Hotellet har syv signatur-suiter. Her en ”undervands-suite” i tre etager.

Sublim service

De mange restauranter på Hotel Atlantis er et kapitel for sig. Om man er til steaks eller sushi, østers eller hummer eller vegetar eller noget helt tredje – så er det bare om at vælge, hvor man vil spise og naturligvis også med mad fra hele verdenen. Til børnene er der flere steder også ”slikbuffeter” samme steds, men om man som forælder hylder den idé, kan sikkert dele vandene.

Gordon Ramsey har selvfølgelig sin egen restaurant her på Atlantis, og det samme har i øvrigt også Robert De Niro, og verdenskendte kendisser, politikere og præsidenter samt prinser og prinsesser frekventerer ofte hotellet og bor naturlivis i de dyreste og mest luksuriøse suiter af hvilke der er syv.

Den største og dyreste af suiterne er 928 m² stor og koster 27.000 dollar pr. nat, men så er privat butler også med i prisen. Et billigere alternativ er undervandssuiterne, som er i tre etager med ditto akvarie-udsigt – også i tre etager.

Det skal dog siges, at man overhovedet ikke behøver bruge så mange penge for at bo godt på The Atlantis. Hotellet råder over i alt 1539 værelser, og de er alle supergode. Lækkert indrettede, alt virker, ingen problemer med, hvor man slukker lyset, eller hvordan man får bruseren til at virke uden at blive skoldet eller få frisuren ødelagt, men den største ros skal hotellets personale have.

3000 ansatte sørger hver eneste minut, hvert eneste sekund, hver eneste dag og nat for, at alle gæster føler sig velkomne og godt tilpas. Jeg har sjældent mødt så meget venlighed og tålmodighed fra et personale, som nok ikke får verdens højeste løn, men som til gengæld møder gæsten med et smil og en hjælpsomhed, der varmer som millioner. Alt fungerer til perfektion på Hotel Atlantis – intet mindre – og det er i sig selv en oplevelse ud over det sædvanlige. En verden i verden, hvor turister fra hele jordkloden engang imellem lader sig opvarte på ferien, i et hotel, hvor endeløse gulve af marmor hver minut bliver fejet af en smilende ansat, og hvor tusindvis af gyldne håndtag ligeledes hver dag bliver poleret, og kridhvide smil i solbrune ansigter konstant og venligt svarer på mange spørgsmål om dette og hint – med ufattelig tålmodighed.

Våde fornøjelser for hele familien byder sig til i hotellets store vandland.

Hotel Atlantis The Palm

Hotel Atlantis The Palm er en velsmurt maskine, som kører døgnet rundt, og i princippet behøver man ikke bevæge sig udenfor hotellets område for at få en uge til at gå. Hver årstid har sit tema og sine tilhørende begivenheder, som tilbydes gæsterne. Det kan være juletræsfest, nytårsfest, filmfestival for både små og store eller tilbud om helikopterture, yachtcruises eller udflugter med hotellets egen bus. Samt naturligvis optræden på hotellets natklubber med store internationale kunstnere. Men også begivenheden Cirque de Cuisine – en gourmet-oplevelse ud over det sædvanlige, hvor de blankpolerede marmorgader med de mange restauranter i hotellet lukkes af for begivenheden, og de, som har købt billetter, frit kan gå ind og ud af alle spisesteder og barer og drikke og spise ad libitum. Samtidig med at festlige gøglere, sangere og andre kunstnere optræder hele aftenen.

Går lysten imidlertid mere ud på at komme væk fra hotellets ”eventyr-verden” og se det ”rigtige” Dubai, kan det også sagtens lade sig gøre. En monorail fører direkte fra hotellets vandland og ind til centrum af Dubai, men monorailen er dyr, og tit kan det bedre betale sig at tage en taxi. Og inde i selve Dubai står verdens højeste bygning, verdens største indkøbscenter, et skisportssted, et spritnyt operahus samt autentiske oplevelser i Old Dubai og lokker med nye eventyr. 

Rejsefakta

Både Emirates og Norwegian flyver direkte fra København til Dubai.
www.emirates.com og www.norwegian.com.

For oplysninger om Hotel Atlantis The Palm se:
www.atlantisthepalm.com. 

Flere danske rejsebureauer, bl.a. Apollo, Bravo Tours og Spies, har rejser med ophold på hotellet, og i lavsæsonen (fra ca. maj til september, hvor der er tæt på eller over 40 grader varmt i Dubai) kan man få billige tilbud

Hjemmesider til inspiration kan være www.getyourguide.dk eller www.dubaifan.dk. 

Jerusalem, den hellige stad, alle religioners vugge og alle konklifters moder. Dér tør vi virkelig ikke rejse hen, for sådan ser det indre billede af Israel ud i mange menneskers bevidsthed. Men landet syd for Jerusalem har utrolig meget andet at byde på end lige netop konflikter og uro. Snup en flyver og oplev suset i ”Mellemøstens New York”, Tel Aviv. Fald i søvn til tusindvis af stjerner i Negev på det vildeste luksushotel med udsigt til verdens største geologisk, naturskabte ørkenkrater, og slut af med at snorkle eller dykke med delfiner i Eilat.

Liebhaverboligen guider her til tre fede oplevelser i Israel –så langt fra verdenspolitik og stenkast som noget.

“In Jerusalem they pray, but in Tel Aviv we play” (I Jerusalem beder de, men i Tel Aviv morer vi os).

Min taxichauffør smiler smørret over sine egne ord, mens vi langsomt ruller afsted ud i Tel Avivs tusmørke, hvor høje skyskrabere i hvidt og sølv lyser op mod en eventyrblå himmel, og bruset fra Middelhavets bølger akkompagnerer bilernes sagte susen.

Der er kun godt 70 kilometer i fysisk afstand mellem Israels nye hovedstad Jerusalem og storbyen  Tel Aviv. Men i psykisk forstand er det at komme til Tel Aviv som at komme til en anden verden.

Her kører livet for fuld hammer døgnet rundt. Her jogger, shopper og cafe-latter de moderne israelere og lever hver dag, som var det den sidste.

Ikke mange storbyer kan det samme som Tel Aviv, når det kommer til tilbagelænet liv for moderne og især unge mennesker. Ud mod kysten ligger store hoteller side om side med kilometervis af hvide sandstrande, der strækker sig fra det pulserende centrum og ud til den oldgamle havneby Jaffa, hvor især kunstnerne holder til i flotte gallerier indrettet i de gamle huse.

I tidligere tider var Tel Aviv og Jaffa to adskilte byer, men i dag er de vokset fuldstændig sammen og ”skillelinjen” udgøres bl.a. af det charmerende Carmel marked (frugt og grønt), bohemekvarteret Neve Tzedek og loppemarkedet, som både har overdækket bazar og udendørs rodemarked, hvor bl.a. russiske indvandrere sælger ud af deres gamle indbo.

”Tel Aviv er en boble, der kun repræsenterer sig selv. En dekadent ø i et Israel, der på mange måder ellers er en rejse tilbage i tiden”. Sådan er byen bl.a. beskrevet i Politikens guidebog ”Turen går til,” og sandt er det. Pink City er nemlig et andet navn for Tel Aviv, for netop her er det også, at bl.a bøsser og lesbiske har Mellem- østens største fristed, og byen er indtil flere gange kåret som verdens absolutte homohovedstad.

Store boulevarder, skyggefulde træer og cykler i massevis. Hvad cykling angår, minder Tel Aviv på mange måder om København, og bycykler er det sidste nye. Så snup en tur på jernhesten ned langs indre bys boulevarder og nyd ikke mindst den store koncentration af Bauhaus-arkitektur, som netop Tel Aviv er så rig på. Godt 4000 huse blev opført  i årene 1931-56, og i dag er de naturligvis på Unescos verdensarvliste, som den største samlede ”Bauhaus-by” i verden.

Cykler er et populært transportmiddel i Tel Aviv, og naturlivis er der også bycykler til turisterne.

Boheme-kvarteret Neve Tzedek er et yndet sted at gå på cafe.

Jordbær på Carmel Markedet fås året rundt.

På Luksushotel i Negev-ørkenen.

Udsigten er ubeskrivelig og overvæld- ende. Så langt øje rækker, er der ørken i brune, gule, sorte, røde og beige nuancer. Ikke flad som andre ørkener, men som et dybt, dybt krater fuldt af store og små bjerge, men uden synlig vegetation overhovedet. Tørt og goldt og alligevel ubeskriveligt smukt. Ikke mindst når solen går ned og kaster sine sidste stråler mod kraterets sider og får det til at lyse i alle nuancer. Sådan er udsigten over ørkenkrateret Maktesh Ramon, det største af sin slags i verden.

Netop her – på den yderste kant af naturfænomenet, er luksushotellet Beresheet bygget. Klyngende sig til kraterkanten tilbyder hotellet den ultimative oplevelse af et af Negev-ørkenens største vidundere, det godt 40 kilometer lange, 9 kilometer brede og 300 meter dybe Maktesh Ramon-krater, som intet har med meteornedslag eller vulkanudbrud at gøre. Krateret er dannet ved simpel erosion, en udhuling skabt gennem 200 millioner år, resultatet af Negev-ørkenens forvandling fra hav til ørken. I hele verden findes kun seks kratere magen til, de fem af dem alle i Israel, mens Sinai-ørkenen i Egypten kan mønstre et enkelt lille ét. Geologer fra hele verden valfarter til stedet, men det samme gør også mange astronomer, for nattehimlen over krateret er aldeles sort og næsten uden baggrundsbelysning og derfor det smukkeste sted at se i tusindvis af stjerner.

Vil man bo på Beresheet Hotel, er det om at booke i god tid. Her er næsten altid fuldt belagt, og billigt er det heller ikke, men oplevelsen er til gengæld unik. Direkte på kraterkanten ligger hotellets store lobby,

en restaurant med udsigt over krateret samt en udendørs swimmingpool med den samme fantastiske udsigt. ”Værelserne” består af små separate huse – alle med udsigt over ørkenen også, dog ikke beliggende direkte på kraterkanten, men stilheden, ørkenluften, stjernerne, støvet og den specielle fornemmelse i at bo i ultimativ luksus i midten af et vildt ørkenlandskab fås ikke meget bedre.

Det er den stenrige engelsk-jødiske Lewis familie, som har bygget hotellet. Familien ejer i forvejen luksushoteller i store dele af verden, i Israel alene 18 hoteller.

En af de allermest populære ting at gøre, når man er ved Maktesh Ramon-krateret, er naturligvis at tage på jeep-safari ned i krateret. Dygtige guider med de rigtige biler (læs: Landrovers) tager hellere end gerne nysgerrige turister på tur ud i det bjergtagende landskab, og fortæller også om det dyreliv, som trods nær-mest dødelig tørke året rundt, alligevel formår at leve hernede.

Byen, som ligger ved krateret – for der ligger skam en by – hedder Mitzpe Ramon, og den er tja… underlig. Den ligner en forladt mineby, men har faktisk et rigtig fint oplevelsescenter, Mitzpe Ramon Visitor Center, som fortæller alt om kraterets opståen, og i tilgift også historien om Israels første astronaut, som desværre tragisk døde, da Space Shuttle Columbia STS-107 kolliderede med jordens atmosfære på vej ned fra turen i rummet.

Beresheet Hotel er bygget direkte på kanten af Maktesh Ramon-krateret.

Fra Beresheet hotellets store udendørs terrasse er der vid udsigt over hele krateret.

Jeep-safari ned i krateret er en populær udflugt.

Maktesh Ramon er verdens største krater af sin art.

Delfiner og den ultimative spa-oplevelse

Fra stilheden, stjernerne og den ultimative hotelluksusoplevelse ved krateret i Mitzpe Ramon er det anbefalelsesværdigt at fortsætte turen sydpå. Videre ned gennem Negev-ørkenen mod badebyen Eilat. Turen gennem Negevs barske landskab er en oplevelse i sig selv, og er man heldig, kan man spotte nogle af de mange beduiner, som stadig bor her. I dag ikke mere i farvestrålende telte, men i klynger af ”huse” bygget af plader, jern og plast. Der bor i dag mellem 250.000 og 300.000 beduiner i Negev-ørkenen, og de lever næsten stadig som før. Holder geder, får og  kameler og opretholder dermed en mangetusind år lang tradition med liv i meget uvenligt klima. Ørkenen er dræbende hed om dagen, iskold om natten, og vand er klart en mangelvare.

Køreturen fra Maktesh Ramon-krateret og ned til Eilat kan gøres på under to timer. Byen, som ligger på den yderste spids af Israel med udsigt til Jordan og Det Røde Hav, er langtfra verdens smukkeste, men et besøg værd, hvis man vil nyde badelivets glæder og dejligt varmt vejr, mens kulden bider i Danmark.
Og især stedet Dolphin Reef er et besøg værd.

Her kan man både dykke og snorkle med delfiner og se de smukkeste koralrav. Og så kan man få den mest vidunderlige spa-oplevelse i stedets subtropiske badehus.

Dolphin Reef ligger i en lille bugt tæt på Eilats bymidte. En fin og børnevenlig strand med restauranter har udsigt til en flydende platform, hvorfra man flere gange dagligt kan se delfinerne blive fodret. Delfinerne er her, modsat mange andre steder, hverken tamme eller dresserede, men kan derimod frit svømme ind og ud gennem den flydespærring, som er lagt op mod havet, for at hajer ikke skal kunne komme for tæt på.

Snorkel eller dykkerudstyr, valget er frit og op til den enkelte. Forudsætninger behøves ikke, blot skal børn være fyldt 10 år, hvis de vil snorkle, og 8 år, hvis de vil dykke, og naturligvis kunne svømme godt. Dygtige guider instruerer i brugen af udstyr, og derpå iføres man våddragt og svømmefødder og går så i vandet sammen med en uddannet instruktør.

Vil man snorkle med delfinerne, er det vigtigt at opføre sig som en ”fisk”.
Vi holder hinanden i hænderne, svømmer tæt sammen, og den frie hånd skal holdes tæt mod kroppen, kun fødderne må bruges til fremdrift, for på den måde vil delfinerne ikke blive bange, men derimod opfatte os som artsfæller, og vil komme tæt på, bliver vi fortalt. Og tæt på kommer de. Svømmer over, ved siden af og under os, og det samme gør store havskildpadder, fisk i vilde farver og koraller i røde, blå, gule og grønne farver.

Bagefter hviler vi ud i stedets spa-hus. Et badehus bygget som et subtropisk tempel tilbyder nemlig meditativ nydelse i tre forskellige slags vand: Stærkt saltvand fra Det Døde Hav, ferskvand og mineralholdigt vand, og i sidstnævnte kan man bestille en ”flydeoplevelse”.

Mens man flyder, fyldes ørerne af blid musik, som kommer fra under vandet, og yndige, israelske piger skiftevis flyde-skubber og masserer, mens man er i poolen. Hele seancen varer en halv time, og man skal absolut intet foretage sig udover at nyde den blide massage og de bløde, skubbende bevægelser, når kroppen vægtløs flyder i det stille vand.

Oppe af det våde element igen kan man slappe af på store madrasser med udsigt over Det Røde Hav. Alt imens man ad libitum kan presse sig frisk appelsinsaft, spise sunde bær og nødder eller nippe til kølig hvidvin. En aldeles ubeskrivelig god oplevelse – både mentalt og fysisk.

Der lever stadig mellem 250 – 300.000 beduiner i Negev-ørkenen.

Delfinerne på Dolphin Reef er ikke tamme og dresserede, men ganske nysgerrige, når man snorkler med dem og undlader at røre ved dem.  

Flere gange dagligt kan man se delfinerne blive fodret.

Badehuset er opført som en subtropisk ”skulptur” i flere etager.

Store rum med puder og madrasser i bedste hippie-stil indbyder til afslapning.

Den ultimative spa-oplevelse. At flyde i vand, med musik i ørerne, mens man blidt bliver skubbet og masseret.

Rejsefakta

Norwegian flyver direkte fra København til Tel Aviv fra lidt under 3000 kroner for en returbillet. Andre flyselskaber kan muligvis gøre turen billigere men ikke direkte. 

Man kan sagtens leje bil og køre turen selv. Se alt om hvem, hvad og hvordan på Israels officielle turistwebside, www.goisrael.com, som også guider til hoteller, busser, restauranter, oplevelser af enhver art samt ekstrem- sport og cykling i Negev. Siden er på engelsk, men rimelig nem at finde rundt i. Eller man kan hyre en privat guide, som henter i lufthavnen og som kan sørge for at alle ønsker, både mht. pris og oplevelser, kan opfyldes. 

Jeg gjorde turen med guide Dave Hasenson, som er finsk, men som flyttede til Israel som 20-årig. Dave kan kontaktes på mail: hdave@013.net, og er et sandt orakel ud i alle afkroge af, hvad der er spændende at vide om Israel.

Andre nyttige websider:

Beresheet Hotel, www.isrotel.com/beresheet

Jeep-safari i Maktesh Ramon-krateret, www.art4tour.com

Dolphin Reef, www.dolphinreef.co.il