Whats up indlæg der ikke kommer på forsiden

Viden om Arktis og Grønland er højaktuelt lige nu. I Knud Rasmussens Hus i Hundested kan besøgende blive klogere på, hvordan vi fik Grønland, hvem de var på den tid – inuitterne så langt mod nord, og hvad de troede på i deres oprindelige kultur. Og sidst men ikke mindst kan man fornemme sjælen fra en mand, som ubetinget viede sit liv og al sin forskning til gavn for det grønlandske folk.

Der er udsyn så lang øjet rækker. Foran huset ligger havet milevidt, bygget på en 25.000 m2 stor grund tæt ved Spodsbjerg Fyr og afspejler alene med sin beliggenhed, en mand som havde et stort udsyn og engagement.

Manden hed Knud Rasmussen og var i årene fra sin fødsel og indtil sin død i 1933 manden, som forskede i Grønland og på talrige ekspeditioner kortlagde inuitternes liv.

Som barn af en grønlandsk mor og en dansk præst og sprogforsker var Knud Rasmussens mål ikke at erobre nyt land eller at være den første, som satte foden på et bestemt geografisk sted. Nej, Knud Rasmussens største interesse var at møde nye mennesker og især de inuitter, som han vidste levede længere mod nord i det Grønland, som han elskede og var født i, og som han hele sin barndom havde fået fortalt historier om.

Myter og kultur

I huset i Hundested kan man få hele historien om Knud Rasmussen fortalt.

Om hans liv og hans forskning, som i sin tid vakte stor undring i befolkningen, og som også dengang bragte Danmark på Verdenskortet, når det gjaldt viden om inuitternes liv og kultur. En forskning som bl.a. afslørede, at alle inuitter har det samme sprog langs hele det nordiske ishav og at det verdensbillede, de dengang troede på – naturligt nok – var udsprunget af livet i et meget barskt klima:

”Nederst er Havet, hvor fangstdyrene bor. I midten er Menneskenes Land, og øverst er Himlen. Her bor den store Indvoldsæder, som man skal forbi på sin vej til Månemanden, og som ved hvilke tabuer menneskene har brudt, hvorfor fangstdyrene er væk, og hvorfor en kvinde ikke kan få børn. Og stjernerne- de lyser gennem huller i himmelhvælvet”

Ovenstående er blot et lille kig ind i Inuitternes oprindelige mytologi overleveret fra generation til generation gennem sagn og myter. Og noget af det som optog Knud Rasmussen mest på hans talrige ekspeditioner. Forskning, som han især arbejdede med at nedskrive og dokumentere, når han mellem sin mange farefulde ekspeditioner opholdt sig i huset i Hundested.

Genopført efter brand

Knud Rasmussens Hus er oprindeligt opført i 1917 i engelsk inspireret cottage-stil, med kviste, karnapper og fint valmet stråtag. Og selvom huset i 2021 blev ramt af en ødelæggende brand, der gik hårdt ud over bygningens tagkonstruktion og flere af de udstillede genstande, lykkedes det heldigvis at redde rigtig mange af husets helt unikke genstande, og huset fremstår derfor i dag genopbygget og restauraret ganske som før. Fuldstændigt mage til det hus, som arkitekt Helge Bojsen-Møller i sin tid tegnede – tænkt i rå naturmaterialer, som jo også afspejler den arktiske verdens enkelhed.

Knud Rasmussens Enke, Dagmar Rasmussen, som også boede med ham i huset i Hundested, forærede både hus og indbo til Halsnæs kommune, og derfor har besøgende lige siden kunnet se og opleve den store polarforskers univers  – ganske som han forlod det ved sin alt for tidlige død i 1933.

Således kan man stadig se hans seng, dækket af et kæmpestort isbjørneskind, hans skrivemaskine, som han skrev sine mange forskningsresultater og bøger på, hans rejseudstyr, fotos og dagbøger samt mange særlige genstande, hjembragt fra de utallige ekspeditioner.

Ny udstilling

Når man træder ind i Knud Rasmussens Hus, træder man ind i en verden af eventyr og videnskab.  Selve huset er i to etager, og alle vægge er udstyret med billeder, fotos og tegninger af blandt andet vennen, kunstneren Harald Molkte, som fulgte Knud Rasmussen på mange af ekspeditionerne. Billederne af Molkte er kopier, originalerne hænger i dag på Nationalmuseet, og i underetagen af huset finder man også en pejsestue og en spisestue.

Helt nyt til den kommende åbningssæson i april er projektet ”Nyt liv i Kund Rasmussens Hus”. Museumschef Vibeke Descours Hansen fortæller, at en stor pengebevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har resulteret i indretning af fire moderne udstillingsmontre i husets orignale, indbyggede skabe, tillige med nye lyd og lyseffekter i huset, som skal være med til at gøre oplevelsen i huset endnu mere intim, spændende og nærværende.

Han skaffede Danmark Grønland

I årene fra 1902 og indtil sin død i 1933 foretog Knud Rasmussen blandt andet syv store ekspeditioner, oprettede missionsstationen Nordstjernen i Kap York og grundlagde handelsstationen Thule.

Under den internationale retssag i Haag mellem Danmark og Norge om retten til Grønland var Knud Rasmussen rådgiver for den danske regering, og den 5. april 1933 fik Danmark tilkendt suveræniteten over hele Grønland. Knud Rasmussen døde otte måneder senere, han ligger i dag begravet på Vestre Kirkegård i København.

Knud Rasmussens Hus åbner for sæsonen den 12. april. Der er åbent fra torsdag til søndag fra kl. 11-16, samt åbent på helligdage og mandag i påske og efterårsferie. Grupper kan bestille en omvisning. Se mere på www.knusrasmus.dk

På den store grund, der omkranser huset, er i 1936 rejst en høj mindevarde. Samtlige sten i varden kommer fra forskellige lokaliteter i Grønland, og hvert år den 21. juni fejres Grønlands Nationaldag i Knud Rasmussens Hus med flaghejsning, taler, sange og musik samt grønlandsk mad og drikke.

Kom med til historisk middag og foredrag

FØR den reelle åbning af museet den 12. april inviterer museet i øvrigt til en historisk rejse – en Ekspeditionsmiddag – i anledning af 100-års jubilæet for den legendariske 5. Thuleekspedition.

Det foregår på KNUD Spisehus, som ligger i Hundested Havn (Havnegade 18) den 13. marts. Aftenen vil byde på en historisk menu, inspireret af ekspeditionens proviantlister, sjældne filmklip fra slæderejsen, samt et fasinerende foredrag om ekspeditionen ved museumsinspektør Søren La Cour Jensen.

For booking se mere på www.knudrasmus.dk

Ingen lades uberørt af et besøg på Færøerne, hvor der hvert år fordeles hvalkød til alle og især til de beboere, som bor mest isoleret og længst væk, når grindefangsten trækker massevis af tilskuere. Sådan har det været siden 1298, og er det stadig på de 18 vulkanske øer, hvor legender, sagn, overtro, og en helt særlig befolkning lever sammen – i pagt med det hele.

Det er himmel og hav, og dale og vandfald. Og klipper og græs, og fugle og fisk og hvaler, og sidst men ikke mindst – får, der dufter. Både i det strikkede tøj og i vinden – uanset hvor man på øerne befinder sig. Og det er også dér, hvor vejret kan skifte 10 gange på en dag.

Veksle mellem sol og regn, og nogle gange sne, og hvor folk til alle tider har lært at dele med hinanden. I dyb afhængighed af den barske natur, som også har fostret et utal af myter og sagn – der til stadighed- og til en vis grad – lever i bedste velgående.

Det er kort sagt Færøerne, vi denne gang er rejst til.

En skjult perle bestående af 18 vulkanske øer, som strækker sig mellem Island og Norge, og som synes at være taget direkte ud af et eventyr.

En del af det danske rigsfællesskab, som ikke ligner noget andet, men som er en meget smuk og varm oplevelse at besøge. Smuk på grund af den både barske, men også bløde natur, og varm på grund af den imødekommehed, man mødes med af den færøske befolkning. For selv om Færøerne er mest kendt for sin natur, er folket lige så fascinerende, fordi de igennem tiderne, som kun få – har formået at bevare deres unikke identitet og kulturarv meget intakt.

Lille hovedstad – stor mad

For de fleste starter eventyret på Færøerne i Thorshavn. Færøernes meget lille, men også meget charmerende hovedstad.

Byen er en af verdens mindste og ældste hovedstæder, men hvad den mangler i størrelse, opvejer den klart i karakter og historie. Den er øernes politiske og kulturelle centrum og med farverige huse med græstage og smalle brostensbelagte gader, indbyder Thorshavn til gode gå-ture, men også til forkælelse af smagsløgene. Både hvis man er til gourmand og især gourmet. For Thorshavn har både gode cafeer, men også Michelin-restauranter, der serverer lokale delikatesser som for eksempel færøsk lam, skærpekød (lufttørret fårekød), fermenteret lam og naturligvis friskfangede fisk i alle afskygninger. Fårehoved er en særlig elsket specialitet, og hvalkød (måske fra en grinde) kan også være på menukortet.

 

Musik og festivaller

Thorshavn er også der, hvor Færøernes innovative musikscene spiller. Og hvor især navne som Teitur, Eivør og Greta samt bands som Týr vil være kendte af mange herhjemme. En helt særegen musikstil, som blander det traditionelle med både moderne pop, metal og folk.

Koncertstedet i byen er kulturhuset, Nordens Hus, i øvrigt en flot arkitektonisk perle, og øerne er også hvert år værter ved et utal af musikfestivaller og folkefester af forskellig karakter.

En af de fester er Olaifesten, som hvert år afholdes den 28. og 29. juli. Olaifesten fejrer Færøernes nationaldag, det er en traditionernes fest, og folk kommer fra hver en afkrog af ø-riget for at deltage. Så vil man virkelig tæt på ægte folkeliv, er det Olaifesten man skal dyrke, hvor også den lokale underholdning er i top: kaproning, fællessang, musik, udstillinger og heltunikt kædedans – naturligvis med massevis af mennesker iklædt nationaldragter.

De største seværdigheder

At have bil til rådighed på Færøerne er en god ting. De 18 øer bindes sammen af et sindrigt system af tunneller, broer, veje og små færger, og det anbefales, at man bruger mindst 6 dage, hvis man vil opleve blot en brøkdel af øernes smukke og særegne natur.

Under vores besøg havde vi stor gavn af den danske blogger Sarah Green, som på sin blog/hjemmeside giver rigtig gode tip og anvisninger både til steder at besøge, og hvordan man kommer rundt og booker evt. sejlture med små færger.

Sarah Green foreslår blandt andet en tur til øen Mykiness – det er den med de mange søpapegøjer, vandfaldet Mulafossur og klippen Trøllkonufingyr, som findes på øen Vagar. Øen Streymoy (det er også her Thorshavn ligger), byder på de små bygder Saksun og Tjørnuvik, og vandfaldet Fossa er også godt at se. Besøges skal også øerne Kalsoy og Vidoy, men også øen Estruroy med bygderne Gjógv, Eidi og Kirkjubør, er et must.  Sidstnævte er Færøernes vigtigste historiske sted med spændende seværdigheder.

Myter og sagn

På Øen Kalsoy i bygden Mikladalur findes bl.a en statue, opstillet ved havet, som fortæller sagnet om ”sælkvinden”. En legende, som også den færøske sangerinde Eivør har skrevet et musikalsk drama om, for myter og sagn har i det hele taget haft og har stadig en stor indflydelse på færøsk kultur og identitet.

På de små øer, hvor vejret er barskt, og isolation ofte har præget livet, har disse historier været en vigtig del af færingernes sammenhængskraft og verdenssyn. De er blevet fortalt rundt om ildstederne gennem generationer, og i dag er disse sagn stadig en del af færingernes bevidsthed, og mange steder på øerne minder om deres tilstedeværelse.

Spøgelseshistorier er der også, en af de mest berømte er om Nykur, et ondskabsfuldt væsen, som lever i søer og farvande, og som kan tage form af en hest. Men også historier om havfruer og Huldufólk,  færingernes version af alfer og feer, går der mange historier om.

 Vejen derop

Med fly fra Danmark tager det, alt efter om du flyver fra København eller Jylland, mellem 2 og 3,5 timer at komme til Færøerne. Se mere på www. atlanticairways.com. Man kan leje bil på øerne, men vil man gøre oplevelsen uden bil – er det dog også muligt. Alle øerne er forbundet med et offentligt transportsystem af bus-og færgeforbindelser. For regionale busser se mere på ssl.fo

Sejle kan man også, hvis man ønsker at have egen bil med. Overfarten sejler fra Hirtshals og tager 38 timer om vinteren og 30 timer om sommeren. Se mere på www.smyriline.dk.

Ønsker man en tur til øerne med ”ført hånd” udbyder flere danske rejsebureauer færdigpakkede ture til Færøerne.

Gode websider: www.visitfaroeislands.com., www.sarahinthegreen.com

Praktiske tip:

Færøerne kan naturligvis besøges året rundt, og hver årstid har sin charme. Men vejrmæssigt lykkes de fleste udflugter på øerne bedst, hvis man rejser i perioden maj- august.

Husk tøj til praktisk ude-liv i al slags vej – og fryser du alligevel, er der rigtig mange virkeligt smukke, strikkede trøjer, huer og vanter at købe på øerne. Gjort af den fineste fåreuld

Om Færøerne:

Færøene har været en del af Danmark siden 1850, hvor øerne kom under dansk grundlov. I dag har øerne selvstyre, og Færøerne er ikke medlem af EU. Der bor 54.815 mennesker på Færøerne, og den første bosættelse skete i året 625, da en irsk munk slog sig ned på øerne for at leve som eneboer. I år 850 kom norske bo-sættere til øerne, og i dag er 17 ud af de 18 øer beboede. Færøerne er kendte for deres rige fugleliv og er hjemsted for millioner af havfugle. Søpapegøjer, lunder, alke, skarver mv. Hvaler og delfiner findes også, men især får præger synligt naturen på øerne. I dag findes der rundt regnet 70.000 får på Færøerne. Dyrene lever ude hele året.