Nordsjællandske vingårde
Kommerciel vinproduktion foregår efterhånden mange steder i Danmark. Ikke mindst i Nordsjælland, hvor klimaet er ideelt til nordlig vindyrkning trods vore vejrmæssigt vanskelige breddegrader.
Liebhaverboligen har talt med to professionelle vinproducenter, som udmærker sig ved henholdsvis at være pioner siden 1970´erne og være storproducent i æstetiske omgivelser.
I marts beskærer Lars Hagerman sine vinstokke efter en særlig metode, og om sommeren beskæres de igen.
Pioneren blev set på med skepsis
Lars Hagerman plantede i 1975 sin første vinstok, og blev den første EU-godkendte vinbonde herhjemme. Han, hvis projekt blev betragtet som en kuriositet, har oplevet flere rekordår. Men i år tegner høsten til en fiasko grundet den kolde forsommer. Alligevel er den drevne vinbonde ved godt mod!
Skånske Lars Hagerman har boet i Danmark siden 1960´erne og har haft en karriere som docent i biologi på Københavns Universitet. Allerede som ung student fik han på ferier og studieture til Tyskland interesse for vinavl. Han plantede sin første vinstok ved privaten i Ålsgårde for 40 år siden og blev tiltagende seriøs i 1980´erne med en mindre vinmark. I slutningen af 1990´erne anlagde han en 0,7 hk vinmark på en sydskråning i udkanten af sin by.
Han forblev pioner på hobbyplan, indtil han i 1998 vidste, at Danmark meget snart ville blive godkendt af EU som vinland. Det skete to år senere, hvor hans vingård som den første danske af sin slags fik godkendelsen. Siden har han været erhvervsavler og har gjort endnu mere ved sit vinlandbrug, efter at han i 2003 gik på pension. I dag sælger han hvidvin fra egen vingård, fra Backe Vin i Helsingør og Krusemynte i Hornbæk. Det er lidt atypiske halvliters flasker til 100 kr.
Domain Aalsgaards vine er blevet til af druesorter, der modner tidligt og derfor kan nå at udvikle sig i den kølige og solfattige danske sommer. Druerne er de samme som i Sydtysk-land og England, nemlig Ortega, Madeleine Angevine, Siegerrebe og Solaris. Og Nordsjælland er, trods de lidt svære betingelser for vindyrkning, sammen med Fyn det bedst egnede sted på Danmarkskortet på grund af de relativt mange soltimer.
”Hele vinprocessen er jo biologisk, så min interesse og mine evner for faget er en naturlig forlængelse af min baggrund”, forklarer Lars Hagerman.
Vinhåndværket har han lært sig ved læsning af udenlandsk litteratur og ved at suge til sig fra tyske vinbønder. Han har selv fungeret som rådgiver for danske vinbønder, såvel erhvervsavlere som hobbyavlere:
”Alle kender alle i den branche, og vi er mere kolleger end konkurrenter. Man skal brænde for sagen og som erhvervsavler være villig til at følge et EU-regelsæt og kontrolleres af Told & Skat, Fødevaremyndigheder og Plantedirektoratet. Hobbyavlere derimod kan frit eksperimentere, fordi de ikke skal sælge vinen”, siger Lars Hagerman, som har indrettet en bygning ved siden af sin villa til vineri.
Lars Hagerman har oplevet skepsis fra omgivelserne, men også beundring. I år er han oppe mod det mest katastrofale vinår nogensinde på grund af den lange og kølige forsommer, som har forsinket vinen fire uger. Men selv om der ikke bliver nogen vinhøst overhovedet, er han ved godt mod..
Domain Aalsgaards halvliters flasker med hvidvin koster 100 kr. og fås ved gårdsalg hos www.domainaalsgaard.dk og i Backe Vin, Helsingør og Krusemynte, Hornbæk.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Et set up a la fransk vinslot
Efterårets vinhøst er kort og hektisk på marken ved Kelleris nær Humlebæk.
Landmandssøn og ingeniør Søren Hartvig Jensen i Kelleris ved Humlebæk har haft gode forudsætninger for vinhåndværket.
Det er blevet en passion og en livsstil for ham og hans hustru, som lægger vægt på æstetik: De har tilbygget deres landvilla med tårne og bygget eget vineri ind i en skrænt.
Som én ud af fire sønner er Søren Hartvig Jensen vokset op på en gård i Fredensborg og er derfor landbrugsvant. Som maskiningeniør har han udviklet landbrugsmaskiner, så han var ikke skræmt af, hvad der kræves for at lave vin. Hvad angår både markarbejde, gødning, høst og diverse teknisk udstyr til vinfremstilling er han på hjemmebane.
I 1994 købte han og hustruen Susanne en landvilla i Kelleris ved Humlebæk fra år 1900. Den blev seks år senere om og udbygget. Og da professionel vinproduktion allerede da var en realitet for familien, greb arkitekten ideen og tegnede to runde tårne på huset. I dag har stedet udseende af fransk vinslot med 1,3 hk sydøst vendt vinmark med læbeplantning foran.
I 2007 besluttede Søren Hartvig Jensen sig for at opføre et vineri, han tegnede selv.
Vineriet ligger ved vingården og er bygget ind i en skrænt med jord på tre sider. Det giver en mindre dominerende bygning og sikrer konstant kældertemperatur til vinbeholderne. I øvrigt er den sandede lerjord ideel til vinproduktion her, hvor Øresunds opvarmende effekt minimerer risikoen for skader fra lave nattemperaturer vinter, forår og efterår.
Kelleris Vingård har 4200 vinstokke (seks km vinespalier), hvoraf de fleste er Rondo-druen. Det er en hybrid udviklet i Tjekkiet og Tyskland til barske klimaforhold med den fordel, at den springer ud ved lavere temperaturer end andre planter. Desuden har Rondo en tyk skal med smagsstoffer til en spændende, frugtig og kompleks smag.
Rødvinen hedder Utopia og koster 225 kr. for en flaske hos blandt andet Dalgård Supermarked i Hørsholm, Superbrugsen i Hornbæk, Espergærde Vinhandel, Specialiteten på Humlebæk Strandvej og Mosberg Vinspecialisten i Gilleleje:
”Vin er gået hen og blevet en passion og en livsstil for os inspireret af rejser til Italien.
Jeg kan lide at dyrke en eksotisk og anderledes afgrøde, der kræver så specialiseret og intensiv håndtering som vin”, fortæller Søren Hartvig Jensen, som tilbyder rundvisninger for grupper – www.kellerisvingaard.dk
I 2000 blev den gamle landvilla bygget om med tårne a la fransk vinslot.
Uden for hækken findes en vinmark på 1,3 hk.
Søren Hartvig Jensen tegnede eget vineri på 160 m2. Det er bygget ind i en skrænt og er kun åbent på forsiden, hvilket sikrer en stabil temperatur.
