Fra mormormad til plantemad

Mad i alle dets fascinerende aspekter fylder meget i Danmark i disse år.
Vi er kommet på det gastronomiske verdenskort og landets førende kokke er mediestjerner på linje med skuespillere og musikere. Holdningen til mad var så sent som i 1980’erne dog fuldstændig anderledes. Her hittede gourmetperler som leverpostej og Lørdagskyllingen. Vi har kigget på madudviklingen siden yuppieårtiet.

 

 

I 80’erne var frokosten med rugbrød og pålæg i vælten. Dengang var en velsmurt madpakke et hit, og kantineordningerne bestod mest i netop rugbrød eller meget få, klassiske retter som frikadeller, hakkebøf eller en kedelig salat, hvis man var heldig.  Selv om rugbrødssalget har været dalende gennem de senere år, blandt andet på grund af diverse nye brødalternativer og kantineordninger, så er der stadig 88 procent af danskerne, der spiser det fuldkornsrige brød.

Kød, sovs og kartofler er jo et herligt danskermix – især hvis man spørger modne mænd. I 80’erne begyndte flere landmænd at dyrke kartofler, og det smittede af på middagsbordet. Rodfrugten (det er ikke en grøntsag!) har i en periode været udskældt på grund af sit høje indhold af stivelse og kulhydrater, men faktisk er den sundere end både ris og pasta. Det på trods er der færre og færre danskere, der smider kartofler på middagsbordet.

I 80’erne var det rædsomme påfund ’Lørdagskyllingen’ også utrolig populær. Årsag? Man skulle ikke lave andet end at smide bakken med kyllingen i ovnen. At den var lige så spændende som en opvredet karklud, er en helt anden sag.

 

 

Tid til eksperimenter 

I 1990’erne får globaliseringen danskerne til at vende blikket mod hele verden. Diverse madprogrammer på tv ser dagens lys, og vi bliver inspireret af asiatiske wokretter og italienske pastaretter.

Bølgen af gourmetmad tager fart i grungeårtiet, og der bliver eksperimenteret på livet løs med alle slags underlige madsammensætninger. Den catalanske restaurant elBulli går forrest med nogle vilde eksperimenter og er blandt andet stor inspiration for Nomas kompromisløse søgen efter det sublime. Samtidig med denne udvikling eksploderer antallet af fastfoodbutikker herhjemme, og burgeren bliver hurtigspisernes fortrukne ret.

 

 

Det nordiske køkken får comeback 

i 00’erne kommer ny nordisk mad på verdenskortet anført af kokken og iværksætteren Claus Meyer. Simpel, velsmagende mad med fokus på lokale, friske råvarer er i centrum og gør dansk gastronomi verdenskendt med allerede nævnte Noma som det absolutte trækplaster. Mandlige kokke optræder på ugebladenes kulørte sider, og man glemmer, at jobbet ifølge mange er både hårdt og ikke særlig godt betalt.

Efter californisk forbillede eksploderer antallet af specialøl og mikrobryggerier i Danmark. Bryggerierne laver deres egne helt særlige varianter med eftersmag af alt fra karamel til lakrids og hyldeblomst.

Skyr indtager landet. Den smager egentlig ikke særlig godt, men den skulle efter sigende indeholde en masse proteiner og derfor være sund. Ernæringseksperter påpeger dog, at almindelig yoghurt naturel stort set er lige så sund, men da den koster halvdelen og ikke har et lige så eksotisk navn og oprindelse som den islandske skyr, foretrækker speltgenerationen den dyre udgave.

 

 

Planterne kommer

10’erne er årtiet, hvor de såkaldte superfoods kommer på alles læber. Altså fødevarer, der er særligt rige på vitaminer og mineraler (se artikel om superfoods andetsteds i magasinet). Rawfood er et andet nyt begreb, vi stiftede bekendtskab med i 10’erne. Det er rå mad, der ikke har været varmebehandlet over 48 grader. Derfor laves raw food-kager af avocado, dadler og nødder og ”bøffer” af for eksempel linser og kikærter.

Mange caféer har i dag en avocadomad på menukortet og frugten hører under de såkaldte superfoods. Men produktionen af den kræver blandt andet en masse vand, og det er ikke just miljøvenligt at spise den, selv om den smager dejligt og er sund. Det kan faktisk være usundt at spise sundt!

Kilde: Lime.dk