En stor passion for te

Da Charlotte og Jens Risom for et år siden overtog den 25 år gamle teforretning i Hillerød, var det indfrielsen af en længenæret drøm.

”Vi har altid haft en kæmpe passion for te. Vi har rejst meget rundt i verden, og alle steder har vi opsøgt tehuse for at smage forskellige typer. Hvor andre går op i vin, går vi op i te,” siger Jens Risom.

Den hyggelige butik er indrettet som en gammeldags købmandsforretning, hvor der også males kaffe på en 100 år gammel kaffemølle, så der altid dufter dejligt.

”I butikken har vi 270 forskellige teer, det er nok Danmarks største udvalg. Uden at være belærende forsøger vi altid at inspirere vores kunder til at prøve noget nyt, ligesom vi meget gerne deler ud af vores store viden om te. Mange har naturligt tendens til at vælge den samme, men når teverdenen nu er så stor, synes vi, man skylder sig selv at gå på opdagelse.”

 

Altid den gode service i centrum

Mens der er stor aktivitet i butikken, så foregår 70% af salget faktisk via Nordic Teas webshop.

”Vi sætter en stor ære i at kunne yde en god service, både i butikken og i webshoppen. Vi forsøger at skabe den samme oplevelse, som hvis man stod i butikken. Vi lægger bl.a. en lille personlig hilsen i pakkerne med nogle gode råd om tebrygning og te. Alle ordrer bliver pakket fra selve butikken, og hvis der er brug for kontakt til kunderne, så giver vi et kald på telefonen. Alle vores kunder – uanset butik eller webshop – skal mærke vores høje ambition om kundeservice.”

Kun de bedste kvaliteter

Alle Nordic Teas 270 teer er nøje udvalgt fra de bedste leverandører fra hele Europa. Udvalget af sorte, grønne, hvide og Oolong teer kommer fra mange af verdens kontinenter og både sjældne og de mere normale teer kan rekvireres på vores webshops og i butikken i Hillerød.

Ud over de mange rene- og aromatiske teer, har Nordic Tea også et bredt udvalg af Rooibos-teer, samt et meget varieret udvalg urte-teer.

Læs mere på www.nordic-tea.dk