Under kniven eller nye kostråd?
På Skandinaviens største anti-agingmesse kan du blive klogere på alt fra botox og nye bryster, til skønhedsprodukter og sund kost.
et ligger i tiden at interessere sig for sundhed, skønhed og velvære, og for dem, der er mere end almindeligt nysgerrige, afholdes Skandinaviens største anti-agingmesse i København i starten af november. Her kan du i TAP 1 på Carlsberg få meget mere at vide om så forskellige emner som brystforstørrelser, botox-behand-linger, øjenoperationer, tandblegninger, laserbehandlinger og de nyeste tendenser inden for skønhedsprodukter.
Alle samlet ét sted
Formålet med messen er ifølge Anti Aging Fair Scandinavia at samle de dygtigste udbydere inden for kosmetisk hjælp – både den kirurgiske og den non-kirurgiske – så de besøgende kan få et samlet overblik over, hvad der findes af tilbud på markedet lige nu.
”På messen kan man møde de førende eksperter inden for en lang række områder og få svar på sine spørgsmål. På den måde kan man bl.a. tale med læger, plastikkirurger, behand-lere, distributører og forhandlere af produkter og ydelser inden for anti-aging uden at skulle rejse land og rige rundt”.
Sunde snacks og spændende foredrag
Ud over de mange stande, er der i år også indrettet en lounge med en IceTropez champagnebar, hvor du kan slappe af i afslappende rammer. Og i caféområdet vil du kunne få sunde snacks, som fx frisklavet sushi, lækre rugbrødssandwich samt Unplugged Juice – en særlig variant af de velkendte koldpressede juicer, hvilket giver mere smag og sikrer et bedre optag af vitaminer og antioxidanter. På foredragsscenen vil du desuden løbende hen over weekenden kunne høre en række foredrag af eksperter inden for de forskellige felter samt kendte der fortæller om deres egne behandlinger. Bla har N’age modeekspert Uffe Buchard og dobbelt verdensmester i roning Mette Bloch med på scenen, hvor de fortæller om de behandlinger, de selv har fået foretaget.
Få en fantastisk goodiebag for kun 100 kr.
I år kan du gøre lidt af et scoop på messen og få en forskønnende luksus-goodiebag med hjem. Magasinet GO’Beauty har nemlig sørget for, at du kan få nogle af de nyeste, håndplukkede skønhedsprodukter med hjem og mærke, dufte og prøve dem i ro og mag. Du får selvfølgelig også et eksemplar af GO’Beauty med, og det hele har en værdi af 799 kr. – men din pris er kun 100 kr.
Har du ikke selv brug for den, er det en oplagt gaveide til en, der trænger til lidt ekstra forkælelse.
Hvis du vil være helt sikker på at få GO’Beautys goodiebag med hjem, kan du forudbestille tasken på www.billetnet.dk.
…………………………………………………………………………………………………………………………………………
Anti-agingmesse
Årets Anti-agingmesse løber af stablen i TAP1 i København fra fredag 8. november til søndag d. 10. november.
Dagsbilletter koster 120 kr., weekendbilletter (til alle tre dage) 200 kr.
Spring køen over og køb billetterne på www.billetnet.dk.
Se mere på www.antiagingfair.com.
…………………………………………………………………………………………………………………………………………