Træk vejret (rigtigt)

Som tidligere beskrevet i januar vil jeg hver måned i 2018 gøre mit bedste for at inspirere jer til at tillægge jer én ny vane. Én ny vane om måneden for at få et bedre og sundere liv –  lyder det ikke fristende?

 

FET_Traek_Vejret

 

Vane nr. 1

Selvom du ikke fik læst årets første artikel, kan du sagtens nå at være med og starte nu. Jeg giver dig lige et kort resumé her, men ellers kan du også gå ind og finde artiklen på Libhaverboligen.dk. Vane nr. 1 handlede om at smile, og den enorme effekt dette har på vores helbred (mindre stress, bedre immunforsvar, lavere blodtryk, bedre jobs m.m.). Tænk engang; et barn smiler 400 gange om dagen, mens voksne kun smiler 20 (ifølge forskning).

Vane nr. 2

Træk vejret rigtigt og få mere energi, mindre stress, bedre humør og et meget bedre helbred og liv.

”Det at trække vejret er jo ”bare” noget, der kommer af sig selv” vil mange måske sige, og det er også til dels rigtigt, men kvaliteten af en vejrtrækning kan faktisk påvirkes.

Stig Ådall Severinsen – verdensmester i vejrtrækning

I 2017 havde jeg den store glæde at holde foredrag sammen med Stig Ådall Severinsen (Speakers Club ”Rejs dig op og træk vejret”), og det var noget af en øjenåbner for mig at få genopfrisket, hvor fantastisk et godt åndedræt er for alt, lige fra hurtigere healing efter skader til et mere afslappet liv med mindre stress og sygdom. Med det rette åndedræt kan man således påvirke sit blodtryk, puls og meget, meget mere.

”Jo mere du får ud af vejret, jo mere får du ud af livet”

Fantastisk meditationsform

Mens du står der og renser din krop for affaldsstoffer (CO2) og fylder den med rent, healende og energigivende ilt (O2), vil du samtidig helt automatisk lukke ned for ”hjernemylderet”, der ofte er årsag til stress og udbrændthed.

1 + 2 = 100 (synergieffekt)

Glem ikke at smile meget mere (vane nr. 1), selvom du nu skal have fokus på din vejrtrækning (vane nr. 2). Tænk på, hvor vild du bliver, når du har fået tillagt dig alle 12 nye vaner.

 

Stig Ådall Severinsen
Sådan gør du:

1. Rejs dig op og stil dig med håndfladerne fremad.
2. Træk vejret ind gennem næsen og mærk, hvordan din mave bliver presset ud (tæl til 4).
3. Hold vejret 1 sekund.
4. Pust nu ud gennem munden, gerne med en ahhhh lyd, og tøm lungerne helt (tæl til 8).
5. Hold vejret 1 sekund.
6. Gentag øvelsen, så længe du lyster, og så mange gange som muligt, men start med 2 min hver 2. time og byg så på derfra. 

 

Smil og træk vejret

Ole Wessung

 

FET_Ole_Wessung_P1010627-copy

Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundhedsklinikken  3600 Sundhed i Rungsted.