Brazilian Butt Lift

Den er overalt. På nettet, i radioen, musikvideoerne, på TV og Instagram.
Den fyldige kvindenumse har vundet indpas i mediebilledet som en slags modreaktion på den kropskontrol, der ellers har præget vores kultur i 1990’erne og 00’erne.

 

FET_Butt-Lift-Liebhaverboligen

Om Brazilian Butt Lift

Brazilian Butt Lift refererer til de brasilianske præferencer for fyldige bagdele. I Brasilien og de Sydamerikanske lande har der altid været mere fokus på bagdelen end på brysterne. Det er en trend, vi i dén grad har adopteret på vores køligere breddegrader, hvor hvepsetalje og stor numse har vundet stor popularitet. Nogle har held til at træne sig til store balder, mens det for andre er en del sværere at opnå fylde på bagdelen. Brazilian Butt Lift indebærer brugen af eget kropsfedt til at forme og skulpturere balderne og kroppen (autolog fedtoverførsel). Således bruges først fedtsugning til at fjerne ekstra uønsket fedt fra andre dele af kroppen. Når fedtet er fjernet, renses det, hvorefter det genindføres i bagdelen. Resultatet er en slankere, mere harmonisk kropskontur med fyldigere og rundere balder. Balderne vil få et langt mere naturligt udseende og følelse end dét, der kan opnås med silikoneimplantater. Risikoen for, at kroppen afviser fedtet, er ligeledes elimineret, da eget fedt bruges til at forme numsen.

 

I dag er der mere plads til fylde og kvindelige former. At fremhæve bagdelen er for nogle ligefrem blevet en slags manifestation og frigørelse af den kvindelige æstetik. Manifestation eller ej, balder med fylde er mere populært end nogensinde. ”Brazilian Butt Lift – eller baldeforstørrelse med eget fedt – er ikke nyt, men det er en ny tendens, vi ser i Skandinavien, hvor flere og flere efterspørger det”, fortæller plastikkirurg på privathospital CeriX på Strandvejen i Hellerup, Daniel Yadete, og fortsætter: ”Det er i virkeligheden en anden udgave af noget, vi har gjort i rigtig, rigtig mange år, nemlig at ”høste” fedt fra steder på kroppen, hvor man har nogle fedtdepoter, man gerne vil af med. Det kan typisk være på maven eller på lårene. Fedtet bruges i de områder, man ønsker mere volumen – traditionelt set til brysterne og ansigtet, og nu også til balderne”.

Skulpturering, også af den slanke krop

Det kræver ikke nødvendigvis meget ekstra fedt at få lavet en baldeforstørrelse med eget fedt. ”De fleste kan få lavet et Brazilian Butt Lift. Det er klart, at operationen kræver, at man har noget fedt. Er man meget slank, kan vi som regel godt finde noget fedt uden at ’oversuge’ de områder, hvor der er fedt. Grundprincippet er at skulpturere kroppen, så den får en mere idéel facon”, uddyber plastikkirurg hos CeriX, Stig-Frederik Kølle. Det er blogger og entreprenør, Jackie Navarro, et godt eksempel på. Hun har for nylig fået foretaget et brasiliansk baldeløft hos CeriX. ”Uanset hvad jeg har gjort og gør, har jeg aldrig rigtig kunne tage på, på numsen. Jeg har kunne tage på, på maven og på armene. Men på balderne har mine fedtceller simpelthen ikke siddet. Og så har det været svært for mig at træne mig til en numse uden at være for muskuløs”, fortæller Jackie. Fedtet er taget fra andre steder på kroppen og transplanteret til bagdelen, og Jackie har på den måde opnået et naturligt resultat med mere kvindelige former: ”Jeg er så glad! Den er jo ikke kæmpestor eller noget. Den er bare helt perfekt, og det er dejligt at få lov til at få nogle former. Jeg havde faktisk ikke nogen numse overhovedet. Det var nærmest som om, den gik indad”.

Fedt er ikke længere fjenden

Hvor fedt tidligere var fjenden, har udviklingen og den konstante innovation indenfor det plastikkirurgiske felt i sig selv rykket ved opfattelsen af fedt: ”Når vi lavede fedtsugninger tidligere, var fedt fjenden, og det handlede groft sagt om at komme af med det så hurtigt som muligt”, fortæller plastikkirurg Stig-Frederik Kølle og fortsætter: ”Men nu bruger vi det til at fremhæve andre kropsdele som netop numsen, men også ansigtet og hænderne, hvor vi mister fylde, når vi ældes”. Én ting er, at ens eget kropsfedt kan bruges til at forme og skulpturere balderne. En anden ting er, at fedtet netop fjernes fra områder af kroppen, hvor det måske er mere uønsket, typisk taljen, den nedre del af ryggen og lårene. Når fedtet er fjernet, renses det, hvorefter det genindføres i bagdelen og efterlader minimale ar. Resultatet er en slankere, mere harmonisk kropskontur med fyldigere og rundere balder. ”Ved brug af eget fedt slipper man for et fremmedlegeme i kroppen. Det er altså langt mere naturligt sammenlignet med implantater. Nok har Brazilian Butt Lift en eksotisk, lidt kulørt klang, som for mange leder tankerne hen på karakterer som Kim Kardashian eller Beyoncé. Hovedfokus vil dog altid være det naturlige og harmoniske resultat, som skaber en mere velproportioneret, timeglasformet krop. Man får altså både en pænere bagdel og figur, samt slipper af med de uønskede fedtdepoter,” lyder det fra Daniel Yadete.

Et farligt indgreb?

Det brasilianske numseløft har været udskældt i medierne, hvor indgrebet er blevet portrætteret som en ’farlig skønhedsoperation’ præget af risici og komplikationer. Langt de fleste komplikationer opstår i de tilfælde, hvor operationen er udført af læger, der ikke er uddannet og specialiseret indenfor plastikkirurgi. I Danmark er der heldigvis meget skrappe regler og retningslinjer både for, hvordan indgrebet skal udføres samt hvem, der må udføre indgrebet. ”Sikkerheden kommer før alt. Der er nogle begrænsninger på hvor meget fedt, der kan lægges ind. Vi har nogle retningslinjer i Danmark fra Sundhedsstyrelsen, som vi naturligvis følger. Der er dog nogle steder i Udlandet, hvor man lægger rigtig meget fedt ind, og det er med en klar forøget risiko for helbredet, så det gør vi selvfølgelig aldrig,” afslutter Daniel Yadete.

 

 

CeriX
Privathospital og Kosmetisk Speciallægeklinik
Strandvejen 191, 2900 Hellerup
Telefon 61 61 61 17
www.cerix.dk 

FET_Cerix_three