Yngre med årene
Det er ikke kun skæbnen eller generne som bestemmer, hvordan vi ældes. Om vi kan gå en alderdom i møde med et ungt udseende og uden diverse skavanker, er vi til dels selv herrer over. Alle kan gøre noget for at påvirke aldringen og forlænge livet.
”Yngre med årene” er den næsten geniale titel på en bog og et foredrag fra professor og overlæge Bente Klarlund. Her kommer hun med sine råd om en livsstil, som kan sikre et langt og sundt liv. Den kendte sundhedsforsker giver sit publikum gode råd om, hvordan chancerne for færre skavanker og flere gode leveår øges, selv om der selvfølgelig også findes uforskyldte tilfældigheder inden for sygdom.
Med råd baseret på forskning fortæller hun om vigtigheden af sund kost, motion og fællesskaber. Og hvorfor vi bør styre uden om vaner som tobak og for meget alkohol for at passe på kroppen og få også livskvalitet såvel fysisk som psykisk.
Hvorfor nogle mennesker ældes i udseende, helbred og aktivitetsniveau før andre jævnaldrende skal findes i teorien om telomererne – forlængelser af kromosomerne. Hver gang en celle deler sig, forsvinder der et stykke telomer. Når disse er meget korte, dør cellen. Ved hjælp af en fornuftig livsstil kan vi få cellerne til at dele sig langsommere, så vi ældres langsommere og kan udsætte ”reparationsalderen”.
Inflammation ælder
De fleste ved, at det er klogt at spise sundt, glemme alt om rygning, kun drikke moderat og motionere mindst en halv time om dagen. Og så er der den vigtige anti-inflammatoriske kost med blandt andet fisk og nødder, som også læge Jerk W. Langer har skrevet bøger om. Inflammation betyder betændelse, og den kroniske tilstand lider hver tredje dansker af måske endda uden at vide det. Det er meget uheldigt, for tilstanden er med til at ælde kroppens celler hurtigere.
Udover gode relationer til familie og venner forlænger frivilligt arbejde af forskellig slags sandsynligvis også livet: Ved at være noget for andre føler man, at der er brug for én. Livsholdningen – om man er optimist eller pessimist – betyder også noget, og forskellen i levealder kan være markant.
Sandsynligheden for at få et langt liv øges ved at:
- Droppe tobak
- Motionere 30 minutter om dagen eller mere
- Få pulsen op to gange om ugen eller mere
- Spise varieret, grønt og ikke for meget
- Drikke vin i moderate mængder fordelt på ugen
- Ikke at udsætte sig for støj og forurening
- Være optimist og undgå unødig bekymring
- Sove mindst syv timer i døgnet
- Gøre noget meningsfuldt for sig selv og andre
- Dyrke familie og venner
- Gåture er også motion
At gå kan nedsætte risikoen for alvorlige sygdomme som kræft, demens og hjertesygdom. Man kan også gå sig rask og bruge traveture som et middel mod depression, stress og angst. Der sættes gang i hjernehormoner, og musklerne udskiller stoffer til blodet, som kommunikerer med andre organer. Ved at gå bliver man med al sandsynlighed gladere, mere kreativ og få en bedre hukommelse. Hukommelsescentret vokser på gåturen, så man bliver i stand til at huske bedre.
Foruden livsstilen er også fællesskab og optimisme med til at udsætte ældningen, mener sundhedsforsker Bente Klarlund.
Motion, sund kost, søvn og et socialt liv betaler alt sammen ind på kontoen til et langt liv med færre dårligdomme.
