Forfatterens fem favoritter!

Forfatterens fem favoritter

Journalist og forfatter Olav Hergel er aktuel med den personlige erindringsroman ’Jeg husker dagen som lys’, en poetisk fremkaldelse af en barsk, men også kærlighedsrig opvækst, og om sindslidelsen OCD, som med tvangstanker og gentagelses-ritualer, har præget både hans og moderens liv. Her deler forfatteren fem særlige oplevelser fra sit liv med Liebhaverboligen.

En film, der har rørt dig?

Bille Augusts film Pagten (2021) rørte mig, fordi den viser min mor på det tidspunkt i hendes liv, hvor hun var allermest dragende og karismatisk. I begyndelsen af 50’erne var min mor gift med Louisiana-stifter og kunstmæcenen Knud W. Jensen, som var en del af kredsen omkring den hjemvendte baronesse. Filmen skildrer det altopslugende venskab og den kunstneriske pagt, som digter og forfatter Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen indgik. Min mor kom til at spille en rolle i den pagt, fordi Blixen, i et forsøg på at vriste Bjørnvig ud af ’småborgerlighedens middelmådighed’, sendte først ham, senere min mor, på en rejse til Bonn, hvor de forelskede sig. De var begge gift, og det hele blev meget dramatisk. Min mor blev skilt og brød med kredsen, men de år og ikke mindst forelskelsen i Bjørnvig kom til at påvirke hende frem til hendes død i 1973. Jeg blev født fire år efter ’Pagten’ slutter. Der var efterfølgende mange gode, men også meget mørke stunder i hendes liv, og derfor var det rørende at se hende skildret stærk og værdig af Bille Augusts datter, Asta Kamma August. Sådan var det ikke til slut i hendes liv, men sådan var det også. Det kunne jeg godt lide.

Den vigtigste bog, du har læst?

Den vigtigste bog, jeg har læst, de seneste 20 år, er ’Planen’ (2018) af Morten Pape. Den er vigtig, fordi den er en stærk socialrealistisk skildring af en opvækst i et miljø præget af vold og kriminalitet i Urbanplanen på Amager. En verden, som jeg har brugt en stor del af mit journalistiske liv på at dykke ned i. Men jeg har kun besøgt den verden, Morten Pape kender den inde fra. Det er hans liv.

På det personlige plan er den bog, der har haft størst betydning for mig Niels Barfoeds biografi om min mor ’Benedicte’ (2013). Den handler om hendes store, store kærlighed til digteren Thorkild Bjørnvig, og om hvordan den kærlighed, efterhånden som hun blev mere og mere syg, endte med at tage livet af hende. Det er et både smukt og sørgeligt portræt, og på tredjesidste side i bogen er det afskedsbrev, som min mor efterlod til min søster og mig, gengivet. Brevet var 40 år gammelt, men jeg havde ikke læst det, før jeg sad med Niels’ bog i hænderne.

En rejse, du aldrig glemmer?

I sommeren 1984 rejste jeg rundt i det græske øhav. Min kæreste havde netop gjort det forbi med mig, fordi hun synes, jeg var for kedelig. Og så helt tilfældigt, mellem titusinder af unge mennesker, der besøgte de samme græske øer, støder vi ind i hinanden. Jeg ankommer med en båd og ser hende sidde på kajen, lyshåret, vindblæst og solbrændt, og kysse med en mørkhåret smuk mand. Jeg anede ikke hvad jeg skal gøre, men jeg gik derhen. Ud røg Dario, ind kom Hergel, og nu har vi været sammen i snart 40 år og har børn og børnebørn.

En kulturoplevelse, der åbnede dine øjne.

Jeg er kulturelt interesseret, når det gælder bøger og film, men jeg er mere til fodbold end til udstillinger. Den fodboldkamp som har gjort størst indtryk på mig, var Liverpools comeback i Champions League-finalen i 2005 på Atatyrk Stadium i Istanbul. Efter første halvleg var Milano foran 3-0, men Liverpool fik udlignet til 3-3 og vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 3-2. Aldrig har jeg holdt så meget med et hold, hvor Danmark ikke var involveret, som jeg den aften holdt med Liverpool.

Et måltid, der varmede mig?

I årene efter min mors død oplevede jeg en stor omsorg i mange af mine venners hjem. Jeg lagde ofte tilfældigvis vejen forbi ved 17-18-tiden om aftenen og blev altid inviteret til at spise med. En af de middage var hos en vinimportør, som en aften gik i sin vinkælder og trak den daværende franske præsident, Giscard d’Estaings (1974-81), yndlingsvin op. Der sad jeg med far og mor og tre børn omkring det her bord. Etiketten var mosgrøn, og jeg synes, at det var den bedste vin, jeg nogensinde havde fået, men det, der varmede, var nok mere den symbolske handling i, at den blev trukket op, fordi jeg spiste med.

Fem heldige læsere kan vinde bogen “Jeg husker dagen som lys” af Olav Herglel ved gå ind under konkurrencer og besvar spørgsmålet.