Opdag verdensberømte Harlem

Selvom bydelen Harlem i New York er under hastig forandring, synger de stadig Gospel i kirkerne og spiser soulfood på restauranterne.

 

En gul og diset stribe sollys fra det buede vindue rammer den afroamerikanske mand på træbænken. Så langes en mikrofon over til ham, og alt er tyst. Indtil stemmen rejser sig. Først næsten lydløst, så højere og højere, smertefyldt og insisterende, men også fortrøstningsfuldt stiger ordene ”Walk with me” op mod rummets hvælving, og publikum er stille, som var de stumme.

Det er søndag formiddag i en kirke i Harlem, New York.
Lige dele hvide turister sidder pænt og lytter på, de lokale afroamerikanere står allerede op med henførte ansigter og armene i vejret, for her i en ganske almindelig kirke synger koret ”Arc Gospel Choir” nemlig gospel-sange for fuldt hus.

 

Både en bydel og en tilstand

På et bykort over New York er Harlem fysisk en bydel, som starter dér, hvor Central Park på Manhatten ender mod nord.
Men psykisk har Harlem siden 1800-tallet nærmere været en tilstand. Mest kendt for vold, narkotika og slum, men også for bydelen, hvor store navne som Duke Ellington, Count Basie, Louis Armstrong og Billie Holliday videreudviklede musikkulturen med jazz og soul i bydelens mange jazzklubber og på det legendariske Apollo Teater.

Bydelen havde sin guldalder i 1920érne, hvor musik, kunst og litteratur blomstrede, og store personligheder som præsten Adam Clayton Powel var med til at videreudvikle afroamerikanernes selvfølelse og stolthed.

Senere i 1930érne og 1940érne kom massearbejdsløsheden og efterkrigtiden til bydelen, og i 1960érne var det borgerrettighedspolitiken, som optog bydelen mest, mens karismatiske ledere som Malcom X og Martin Luther Kings taler berørte en hel verden udenfor Harlems ghetto.

 

Fra slum til hipt

I dag er der ikke meget håbløshed over Harlem. Snarere tværtimod. For området er siden slutningen af 1990ér blevet præget af det, som i moderne tider kaldes for gentrificering.
Fænomenet er kendt fra slumkvarterer over hele verden, hvor unge studerende, kunstnere og andre kreative mennesker får øje på billige hus-lejer i et nedslidt kvarter og derpå rykker ind og forvandler kvartererne med sjove butikker, spændende gallerier, fancy cafeer osv.

Kort efter kommer så boligspekulanterne, opkøber de gamle huse, sætter dem fint i stand og sælger dem derefter så dyrt, at de oprindelige beboere ikke mere har råd til at bo i deres eget kvarter. De flytter så længere ud fra bymidten, indtil gentrificeringen ad åre indhenter dem dér. Fuldstænding som det sker og er sket i Berlin og eksempelvis også på Vesterbro i København – er det også sket i Harlem og sker stadig.

 

Harlems spændende historie 

Et besøg er dog stadig en interessant oplevelse, som også kan fortælle om den lange kamp for overlevelse i et racistisk USA. Blandt andet vidner Harlems hundredevis af kirker den dag i dag om den store betydning, som religiøsitet fik i starten af dette nye, rodløse immigrantsamfund.

Dengang bestod Harlem stort set mest af landbrugsjord og rige velhavere, som på højene i vest opførte smukke huse med udsigt til Hudson-floden, men et markant vendepunkt kom i 1872, da området fik togforbindelse med det sydlige Manhatten.

Med toget fulgte en stor indflytning af afroamerikanere, flittigt fulgt af store grupper af jødiske og spansktalende indvandrere, og i 1923 omtaler avisen The New York Times bydelen som ”negerkolonien”.

150.000 afroamerikanere var i tidsrummet flyttet til Harlem, hvilket dengang svarede til tre fjerdedele af alle afroamerikanere i hele New York City – og i samme takt som de sorte flyttede ind – flyttede de hvide ud af bydelen.

På The Schomburg Center på Malcom X Boulevard i Harlem kan man få det hele fortalt.

Centret, som åbnende i 1925 i Harlems blomstringstid, rummer verdens største samling af dokumenter, sjældne bøger, fotos, film og lydoptagelser, der dokumenterer afroamerikansk kultur i USA, og stedet kan også tilskrives æren for, at historisk bevidsthed, stolthed over egne, etniske rødder, familietraditioner og lokal kulturarv altid har været mere udbredt i Harlem end andre steder i byen.

Jævnligt arrangerer centret både koncerter og teaterforestillinger sideløbende med skiftende udstillinger og debataftener.

 

Take the A-train

Til Harlem ankommer man stadig med A-toget, ganske som Duke Ellington skrev det i sangen ” Take the ”A” Train”. Det tager kun godt 20 minutter fra det sydligste Manhatten, men mange turister vælger i dag at tage på guidede udflugter med bus til bydelen.

På turene får man fra busvinduet et overblik over Harlems vigtigste seværdigheder fra 1920érnes guldalder – så som Apollo Teatret, Sugar Hill, Hamilton Heights og Striwes Row, alt imens en guide fortæller om Harlem fra før og til nu.

Som regel ender turen med en gospel-forestilling og såkaldt soulfood på en restaurant, men man kan også gøre turen selv og det er måske mere interessant.

I næsten enhver lille gade i Harlem findes nemlig stadig en kirke, som hver søndag holder gudstjenester ledsaget af den skønneste gospel.

Her synger lokale kor stadig, så taget et tæt på at løfte sig, og smerten fra fordums undertrykkelse igen bliver nærværende i de gamle sange.

For uanset om man vælger bureau eller går på egen hånd, er Harlem altid et besøg værd.

 

 

…………………………………………………………………………………………………………………….

 

“To do” i Harlem

Guidede ture til Harlem 

– både natteliv og sightseeing med gospel kan bestilles hos Harlem Spirituals
– www.harlemspirituals.com

 

Kulturelle attraktioner i Harlem: 

Apollo Teatret er den legendariske arena for musik og især kendt for sine amatøraftener og koncerter. 

Her debuterede bl.a. sangerinden Billie Holliday.

Harlem Stage er den ledende kunstvirksomhed i bydelen og står for at sætte forestilinger op indenfor teater, dans og mange forskellige musikgenrer. 

The Schomburg Center er stedet, hvor al forskning i afroamerikansk kultur er samlet.

The Studio Museum har en flot kunstsamling, som kredser omkring sort/afroamerikansk kultur.

Gospel: Den mest kendte kirke i Harlem er Abyssinian Baptist Church på 132 Odell place. Men også Canaan Baptist Church, Baptist Temple, Metropolitan Baptist Church, St. Paul Baptist Church, Salem Unites Methodist Church og Second Province Baptist Church holder søndags-gudtjenester med gospel.
De fleste kirker har egen hjemmeside.

Arc Gospel Choir består af tidligere narkomaner, som via bevægelsen Arc, har fået hjælp til stoffrihed, bl.a. via gospelsang.

 

Spise ude:

The Cecil er New York Citys første afro-asiatisk-amerikanske brasserie.

Lido er en restaurant, som har specialiseret sig i nord-italiensk mad.

Miltons er både en jazzklub og en restaurant, og maden er inspireret af Low Country –dvs. køkkentraditioner fra South Carolina og Georgias Kyst.

Red Rooster fokuserer på sine rødder i Harlem, og Sylvias Restaurant er en verdensberømt restaurant, som har eksisteret lige siden 1962.

 

Parker:

Den nordlige del af Central Park grænser op til Harlem, og her findes Harlem Meer og West 110th. Street Playground. Den 12 hektar store Morningside Park ligger mellem West 110th og West 123rd Street samt Manhattan Avenue, Morningside Avenue og Morningside Drive. Riverside Park er et andet stort grønt område, som ligger ved Hudsonfloden.

 

Bo lokalt:

Aloft Harlem (hotel) åbnede for første gang i 2010. Det ligger midt i det historiske Harlem og er indrettet topmoderne.
Hotellet har tillige en lounge med en  lille live-scene.

Se det hele og mere til på www.nycgo.com/nxn

 

…………………………………………………………………………………………………………………….