Autentisk Afrika for fuld udblæsning

Efter en pause på tre år er rejsebureauet Spies tilbage i Gambia. Denne gang med et nyt femstjernet hotel for ”voksne”, som åbner til  november.

 

En sejltur på Gambia-floden kan stærkt anbefales.

 

Træt af forudsigelig badeferie, kopivarer og luksus, som står i skærende kontrast til det liv, ferielandets indbyggere selv lever? Så snup en tur til Gambia og få dejlige, sjove og livsbekræftende oplevelser – fjernt fra almindelig charter-ferie.

Gambia er Vestafrikas mindste land og kan nås fra Danmark med en flyvetur på kun otte timer. Ruten kolliderer ikke med tidszoner og giver derfor ikke jetlag, tidsforskellen mellem Danmark og Gambia er blot en time, og så er her i de danske vintermåneder vidunderligt varmt. Behageligt morgen og aften, godt 30 grader midt på dagen, og landet er tillige beriget med lange, hvide sandstrande ud til Atlanterhavet.

Men det er ikke det bedste. Det allerbedste i Gambia er mødet med en fremmedartet kultur, der på alle måder udfordrer og giver stof til eftertanke.

For selvom Gambia i mere end 30 år har været en turistdestination, er landet stadig et møde med billedet af det vaskeægte Afrika, som de fleste af os kun i et splitsekund får på den indre nethinde, når vi lørdag formiddag lukker døren op for u-landsindsamleren og putter et par kroner eller sedler i den hvide plasticbøsse.

I slavernes fodspor

Gambia er fattigt. Og her er ingen vilde dyr eller luksuriøse safari-camps. Ingen kendte mindesmærker eller flotte bygninger og stort set heller ingen infrastruktur. I hele landet er der kun 10 kilometer motorvej og en lille håndfuld lyskryds, som sjældent virker. Men til gengæld er her masser af autentisk liv, dejlige mennesker, musik og dans så det rykker, og sidst men ikke mindst, en historie, som har trukket  grimme spor over store dele af verden.

I Alex Haleys roman ”Rødder” (Roots), der handler om slaven Kunta Kinte, kan man læse om kolonimagternes grusomme handel med slaver til blandt andet bomuldsplantagerne i ”Den Nye Verden” (Amerika), og Kunta Kinte kom netop fra Gambia. Bogen Roots, som udkom i 1976, blev året efter vist som tv-serie (også i Danmark), og blandt andet derfor er Gambia den dag i dag for mange afroamerikanere et pilgrimsland, fordi de har sporet at være efterkommere af de slaver, som engang så tragisk blev handlet af kolonimagterne.

Men også almindelige turister følger i dag i slavernes fodspor på de udflugter, som både Spies og også rejsebureauet Intertravel arrangerer for turisterne. På slaveøen James Island kan man blandt andet se ruinerne af englændernes Fort James, hvor slaverne blev holdt fanget på et minimum af plads, inden de blev lastet på skibene. Ofte stod de op i ugevis i egne efterladenskaber, kun holdt i live af luft fra et kighul i muren og den sparsomme mad, som blev langet ind, når det var allermest nødvendigt.

Trekantshandel 

Som kystland gennemskåret på langs af en sejlbar flod var Gambia et oplagt sted at etablere udskibningshavne for slavehandelen, og fra 1776 blev der drevet omfattende trekantshandel af blandt andet englænderne, som på det tidspunkt havde vundet kontrollen med slavehandelen i Gambia.

Trekantshandelen gik ud på at sejle med fuld last hele tiden. Først fragtede man slaver fra Gambia til plantagerne i Amerika, sejlede varerne herfra videre til Europa, og her blev skibene så fyldt op igen, nu med krudt, våben og andre fornødenheder, som kunne bruges i Vestafrika.

Den grusomme historie sluttede først i 1807, hvor englænderne forbød slaveriet. Men de forblev som kolonimagt i landet indtil Gambias selvstændighed i 1965, uden dog på nogen måde at sone deres brøde.

Blandt andet udviklede de aldrig landet, og Gambias vigtigste indtægtskilder er derfor i dag – som dengang – fiskeri, jordnødder og så – siden 1980, hvor Spies for første gang sendte danske turister til landet – turisme.

Liv som for 100 år siden 

Som gæst skal man derfor ikke forvente vild luksus, når man besøger Gambia. Jo, på det nye femstjernede hotel, som Spies åbner i november, er der skruet helt op for luksuscharmen, med både suiter, træningsfaciliteter, all inclusive, guddommelig beliggenhed direkte ud til vandet, og alt hvad et luksushjerte kan begære, mens de øvrige turisthoteller og områder står rigtig pæne, men dog noget mindre luksuriøse.

Langt de fleste hoteller er centreret ved kysten, med smukke haver, dejlige pool-områder, pæne restauranter og direkte adgang til de smukke strande, men udenfor hotellerne lever Gambia sit sædvanlige liv – langt fra luksus, og det er dét, som er det fascinerende.

Kun et stenkast fra hotelområderne bliver vejene nemlig hurtigt til grus og små landsbyer dukker op, hvor livet stadig leves næsten som på Kunta Kintes tid.

En sejltur med den mere end rustne færge fra byen Barra over Gambia-
floden byder på sælgende kvinder i farverige gevandter og et mageløst folkeliv. Langs med de små grusveje løber barfodede børn vinkende den besøgende i møde, og rejser man væk fra kystområderne og ind, hvor landet er allermest fattigt og al infrastruktur forekommer næsten usynlig, kan man besøge landsbyer, hvor tiden synes at have stået stille i flere hundrede år.

Her bor Gambias stammebefolkning, som i alt omfatter syv forskellige stammer, i lerhytter i samfund organiseret omkring 12-15 familier, der lever af at dyrke den bagved landsbyen liggende mark. Generte er de ikke, kun nysgerrige og meget, meget søde og gæstfri.

Klap en krokodille

Som turist i Gambia byder rejseselskaberne på mange og spændende udflugter, hvis man ikke gider at ligge ved stranden hele dagen. I byen Bakau kan man blandt andet besøge den lokale Kachikally Crocodile Pool – en krokodille-park med godt 100 levende krokodiller i alle størrelser, hvoraf man kan prøve at klappe et par stykker af dem. En underlig og lettere frygtindgydende oplevelse, men absolut ikke uinteressant. Skribenten af denne artikel har selv prøvet det – uden at få bidt armen af…

I samme by, Bakau, ligger i øvrigt også et anbefalelsesværdigt hotel – African Village, som er noget slidt, men alligevel et fantastisk sted at bo, hvis ikke man har for fine fornemmelser. Hotellet ligger  midt i byen Bakau’s vrimlende og farvestrålende lokale liv, man er simpelthen midt i det hele, og hotellet har både fint pool-område, smuk have og en dejlig strandgrund. Masser af optræden med afrikansk dans og sang næsten hver aften og et sødt personale, gør også hotellet til et godt sted at være med børn.

Som et af få lande i Afrika har Gambia ikke rigtig nogen vilde dyr mere. I Vestafrika forsvandt de større og mest kendte dyrearter for mange år siden, men i løbet af de senere år har man arbejdet intenst på at genintroducere flere af dem i forskellige reservater igen.

Der lever flodheste i Gambia-floden, men vil man se ”rigtigt vilde” dyr, kan man let tage på udflugt til nabolandet Senegal, som geografisk nærmest omkranser Gambia. Her tilbydes udflugter af to-dages varighed, hvor man blandt andet kan opleve giraffer, antiloper, zebraer og næsehorn i den fri natur. Andre udflugter med overnatning går op langs Gambia-floden, som man blandt andet sejler på og kan være heldig at spotte flodheste i, og overnatning foregår i en enkel safarilejr – uden elektricitet. Stjernehimmelen heroppe er et fantastisk syn, og frække aber hopper rundt og laver larm på tagene i de små hytter, som man bor i. Besøg hos lokale familier indgår også og er en stor oplevelse.

Masser af oplevelser

Farverige markeder, stencirklerne i Wassau, kokkeskole á la Gambia og naturlivis turen Roots – i slavernes fodspor, er blot få af mange gode endagsudflugter, man som turist i dette forunderlige lille land kan komme med på. Og her er også gode indkøb at gøre på de mange markeder. Håndlavede træskulpturer og smukke afrikanske stoffer er blot nogle ting, som er værd at købe med hjem.

I Gambia står oplevelserne nærmest i kø. Og man behøver ikke nødvendigvis at tage med på en arrangeret udflugt for at opleve dem. Den lille fiskehavn ved Bakau er en oplevelse, man selv let kan foretage og her få et fantastisk indblik i landets fiskeri, som næsten stadig foregår som på Kunta Kintes tid. En lille slange i paradiset er der dog – og det er de lokale ”bumsters” – unge mænd, som er arbejdsløse og som ”klæber” sig op af den netop ankomne turist og forsøger at tilbyde sig som guider. De kan være stærkt irriterende og svære at slippe af med, men man kan også vælge den anden løsning – simpelthen at lade dem vise deres land frem for en meget lille betaling. Det kan give et utroligt spændende kig ind i den lokale kultur, som man ellers ikke ville have fået, og mange turister har på denne måde fået venner for livet i Gambia, som de stadig besøger på deres årlige ferie.

At gå rundt er i øvrigt en god måde at opleve Gambia på. Livet leves udendørs og på de mange markeder, som findes i både hovedstaden Banjul, men også i de mindre byer Serrekunda og Bakau.

Er lysten ikke til gå-ben, kan man trygt tage med taxi. Og endelig kan man – hvis ikke man går med en ”bumster” – hyre en af de lokale, autoriserede guider, som tit inviterer med hjem til middag hos familien. Det kan også være en sjov og speciel oplevelse, som dog kan give maveproblemer, hvis ikke man passer på….

 

Spies nye femstjernede hotel, som åbner til november.

 

Værelsesinteriør fra  det nye hotel.

 

Overalt er der glade, smilende og nysgerrige børn

 

Gambia har vidunderlige strande og altid godt vejr.

 

Gamle redskaber benyttes stadig i landsbyerne.

 

Gambiansk landsby.

 

Rejsefakta

Bedste rejsetidspunkt til Gambia er fra oktober til april. Flyvetiden er ca. 8 timer. Både Spies, www.spies.dk og Intertravel, www.intertravel.dk har rejser til Gambia i vinter-halvåret. Priser for en uges ophold med morgenmad fås fra 5400 kroner pr. person. Spies flyver denne sæson direkte med et A330 fly. 

Gambia har cirka 1,6 millioner indbyggere, og hovedsproget er engelsk. Mere end 90 procent af indbyggerne er muslimer, 10 procent er kristne, og Gambia har en meget ”light-udgave”af islam, så kun få kvinder bærer tørklæde, og som kvindelig turist kan man sagtens gå med både bare arme og ben.

På www.accessgambia.com kan man læse mere om Gambia.

Det anbefales at være vaccineret for difteri-stivkrampe, meningitis, hepatisis A og gul feber.