WARSZAWAS BANKENDE HJERTE

Afslappet, grøn og firnurlig. Med liebhaver-vodka, neonmuseum og fuld af overraskende historier. Sådan fremstår Polens hovedstad Warszawa i dag. Et city-break til en af Østeuropas mest oversete perler kan stærkt anbefales.

 

 

En jakkesætklædt forretningsmand suser ned af den brede boulevard på sit elektriske løbehjul, og på smarte cafeer drikker folk kaffe i eftermiddagens sidste, bløde lys.

 Langs den gamle Kongevej står der farvestrålende blomsterkummer, og rundt omkring i hele byen spiller små, fine bænke af sten den smukkeste, klassiske
klavermusik. Helt af sig selv spiller de musik af komponisten Chopin, naturligvis, for han var polsk født, og selvom han i dag ligger begravet i Paris, er hans hjerte stadig i Polen.

Helt bogstavelig talt i byen Warszawa, hvor Chopins hjerte efter eget ønske er indmuret i en søjle i Helligkorskirken, som ligger på den flotte, lange Kongevej, der fører ned til den gamle bydel

Jeg er taget til Warszawa. 

Og er forundret, forbavset og betaget.

For sidst jeg var her var i 1981, og dengang var byen grå, trist og trøstesløs. Tomme hylder i tomme butikker, og mennesker i kilometerlange køer foran slagterbutikker med alt for lidt kød.  Sådan så her ud dengang i årene før systemskiftet i 1989, hvor kommunismens åg over Polen endelig lettede og blev afløst af frie og demokratiske valg anført af landet nye præsident, skibsværftsarbejderen, Lech Valesa.

Og her, tæt på 40 år efter, står Warszawa så som genfødt: Grøn, smuk, vibrerende og fuldstændig forandret.

En moderne metropol, et værdigt alternativ til for eksempel Berlin. Ja, ganske enkelt en by som nu kan tilbyde alt ud i kultur, gode restauranter og arkitektur –  tilsat et væld af grønne parker, massevis af cykelstier og ikke mindst spændende museer. For her er kommunismen nemlig rykket hen, så turister stadig kan se, hvordan livet var i Polens hovedstad, dengang jerntæppet stadig hang tungt over Østeuropa. Og det er en interessant og tankevækkende oplevelse.

Den Gamle By

For langt de fleste turister er en gåtur i Warszawas gamle by et must. Oprindelig blev den gamle by fuldstændig ødelagt af bombardementer under 2. verdenskrig, men flittige hænder under kommunismen sørgede for, at den blev genopbygget. Ikke sten for sten og ikke nøjagtig som den så ud før, men tæt på, og for det utrænede øje er der ingen forskel. De små brostensbelagte gader og de fine, gamle huse centreret omkring det gamle torv med springvandet og den fine bymur rundt omkring det hele skaber igen den rette renæssance-stemning. Og selvom byen efterfølgende er kommet på Unescos Verdensarvliste, har stedet dog en anelse karakter af turistfælde. Ingen ”levende” mennesker bor i dag inde i den gamle by, så vil man opleve det ”rigtige” Warszawa, er det i kvartererne udenfor man skal søge. 

En have på taget

Længe behøver man dog ikke at lede, for byen er fuld af finurlige åndehuller, og et af de mest spændende og anderledes finder man, hvis man begiver sig hen til universitetsbiblioteket, hvor en taghave bygget ovenpå selve biblioteket sørger for den flotteste udsigt over Warszawas nye skyline.

Skjult for det blotte øje, men synlig, når man går igennem bibliotekets underetage og ud på den anden side, åbenbarer sig nemlig intet mindre end 10000 m2 park bygget op i plateauer, med buske, træer, stier og vandløb. De mange forskellige plateauer er videre opdelt i sektioner, hver med egen farvekombination, duft og form. Det er landskabsarkitekten Irene Bajerska, der har stået for taghaven, hvor man på det øverste plateau altså har udsigten ud over hele byen, og på de nedre plateauer kan slappe af på bænke og i hyggekroge, hvilket naturligvis hurtigt har gjort taghaven til et af Warszawas mest populære datingsteder.

Mest af alt minder haven om en fornem slotspark, og tanken om at man her kan låne og læse bøger og derefter sætte sig i de mest inspirerende omgivelser og sluge sin lærdom, er genialt tænkt. I den nedre del af selve universitetet er i øvrigt også en mindre butik, som sælger interessante politiske plakater – en kunstdisciplin Polen er verdenskendt for.

Praga

Floden Vistula løber midt igennem Warszawa, og er et yndet sted at hænge ud om sommeren. Her ligger indtil flere restaurant- og cafebåde, og det er også her på de grønne arealer eller i Laziensky-parken, at der hvert år afholdes både moderne og klassiske musikkoncerter. Chopin spilles til overflod, men de store verdensnavne i moderne musik har forlængst også fundet vej til Warszawa. På den anden side af floden – over broen – og sådan set udenfor Warszawas vedtagne centrum, ligger imidlertid den gamle arbejderbydel Praga, som i de senere år er blevet et af de mest spændende kvarterer i byen. 

Praga undgik, modsat resten af Warszawa, de store bombardementer under 2. verdenskrig, og husene står derfor næsten som før, men dog i dag i et underligt skønhedsforfald.

Afskallede, nogle med skudhuller, grimme og smukke på en og samme tid i deres majestætiske forfald, hvilket – som det ofte er set før i storbyer – naturligvis har tiltrukket Warszawas kreative klasse, der i de senere år er rykket ind i det gamle arbejderkvarter.

Hvad der før var slum, er nu under forvandling. Så side om side med arbejderklasse-polakker ser man også i dag parader af store luksusbiler og folk i dyrt mærkevaretøj hænge ud til frokostmøder i nogle af de – nu omdannede – gamle fabrikker, som er blevet til smarte spisesteder, kunstgallerier og undergrundscafeer.

Soho Factory

En af de mest hippe restauranter hedder Soho Factory, hvor gæsterne i en stor, gammel, og ombygget fabrikshal, kan indtage lækker mad døgnet rundt, tilberedt af en hær af kokke, som laver maden i det store åbne køkken, som også ligger midt i restauranten.

Rundt om Soho Factory er naturligvis også bygget indtil flere moderne lejlighedskomplekser, til huslejer af ded dyre slags, men kvarteret Praga rummer også stadigvæk en stor del af bydelens knap så rige indbyggere, som man heldigvis stadig kan se sælge deres gamle indbo, brudekjoler, husmorkjoler eller ditto herretøj på det lille underlige gademarked kaldet Bazar Rozyca, som findes ved gaden Targova nr. 54.

Fortrinsvis er det ældre mennesker, som har hver deres lille forretning i et gammelt, forfaldent skur på en underlig byggetomt midt imellem alle de forfaldne huse. Men kigger man nøje efter, især hos de som sælger herretøj, kan man faktisk godt finde super-gode kvaliteter og fine jakkesæt til absolutte spotpriser.

Neonmuseet

Det er også i det gamle arbejderkvarter Praga, at et af Polens mest seværdige og interessante museer ligger. 

Det er Neonmuseet som, med en super flot samling af gamle neon-skilte fra efterkrigstidens Warszawa, fortæller historien om, hvordan kommunistpartiet fra midten af 50’erne og indtil slutningen af 70’erne  forsøgte at imødekomme indbyggernes ønsker om at være ”med på noderne”.

I en stor, gammel fabrikshal hænger en bestøvlet kat som reklame for sko. En lysende havfrue reklamerer for biblioteker, andre skilte er lysende drinks, som fortæller, at her er en bar eller café, og en spurtende cykelrytter i skrigende orange neon fortæller, at her bor cykelhandleren. 

Neoniseringen af Warszawa er en for de fleste en ukendt, men super interessant design-historie, som i årene fra midt 50’erne og helt op til slut 70’erne oplyste den ellers mørke og triste betonbyggede  Warszawa i en periode.

Efter Stalins død blæste nye vinde over Østeuropa, og det polske kommunistparti var blevet inspireret af Vestens inciterende og farverige natteliv, som de havde set det i byer som Paris, Hamborg og London. Det blev derfor fra politisk hold besluttet at neonisere Warszawa – simpelthen ved at sætte de fine, lysende neon-skilte op i den ellers grå, mørke og triste hovedstad, så byen ved nattetide kunne ligne de smarte, vesteuropæiske hovedstæder. Reklame, som vi ser det i Vesten, kunne der naturligvis ikke være tale om. Polen var jo et kommunistisk land, og regeringen udstak derfor særlige manifester for, hvor og hvordan neon-skiltene måtte være: Blandt andet måtte skiltene ikke reklamere for et eksplicit mærke (i et socialistisk land er alle butikker jo ejede af staten, og der er ingen fri konkurrence), men skulle ses som ”ikke-kapitalistisk” forbrugeroplysning og pejlemærker for borgene i bybilledet.

De udvalgte neon-kunstnere

En neonreklame for legetøjsforretninger kunne derfor være en neon-lysende Peter Plys, som fortalte, at lige i nærheden lå der en butik med legetøj. Den fine neon-kat med store støvler på fortalte, at i dette kvarter kunne man købe sko, og neonskiltet med byens vartegn – havfruen – blev pejlemærket i natten, som fortalte, at her lå biblioteket. Og vice versa med skiltene med alle de lysende drinks, og dem var der mange af. For selvom kommunist-tiden i Polen kunne forekomme tør, når det gjaldt oplevelser, indkøb, frihed og så videre, var den ikke tør, når det kom til øl og vodka.

En stribe af særligt udvalgte kunstnere blev derfor sat til at ”neonisere” Warszawa efter gældende retningslinjer fra kommunistpartiet, som også handlede om, at skiltene skulle passe smukt ind i byens socialistiske arkitektur. Og i en periode på tæt ved tyve år var Polen og især Warszawa derfor et orgie af lysende farver ved nattetide – med neon-skilte lavet af landets ypperste kunstnere og designere.

I 1980’erne var det desværre slut med neon-epoken. Økonomisk krise, bureaukrati og besværligheder med at få repareret skiltene, når de gik i stykker, og en i det hele taget udtalt mangel på penge fik langsomt, men sikkert, en ellers sprudlende og farvestrålende kreativ epoke i Warszawa til langsomt at dø ud. Og i 1989, hvor polakkerne rejste sig mod styret og Lech Valesa kom til, havde Warszawa allerede henligget i et trist mørke i en del år.

Indtil altså den polske fotograf Ilona Karwinska sammen med den engelske grafiske designer David Hill satte sig for at indsamle de gamle skilte for på museet, som har eksisteret siden 2005 – at dokumentere og fortælle historien om Neon-revolutionen i Polen.

 

Det Polske flyselskab LOT flyver dagligt flere gange fra både København og Billund til Warszawa.  

I Polen hedder valutaen Zloty.
Det generelle prisniveau – både på hoteller og restauranter – er attraktivt for danskere. 

Nyttige websider: www.polen.travel, www.warszawaguide.info 

Journalist Eva Baré var inviteret af den Polske Stats Turistkontor, som ikke har haft indflydelse på denne artikel.

 

Den meget smukke Lazienskypark

 

Oplevelserne i Warszawa er mange og gode.
Besøg også:

PRL-museet  på gaden Ul.Piekna 28/34, som viser, hvordan polakkerne boede og levede under kommunismen. 

Laziensky-parken på Ujazdów Avenue, som er den mest vidunderlige, historiske park fra 1764, med blandt andet 400 egern, som gerne vil håndfodres.

Helligkorskirken på Kongevejen, Krakowskie Przedmiéscie 3 (den lange rute mellem Novy Swiat og den gamle by og hvor dagliglivet leves), hvor blandt nadet Chopins hjerte er indmuret i en søjle.

Museet for Warszawas opstanden, Warsaw Uprising Museum, se mere på www.1944.pl

 – Eller snup et by-løbehjul og kør en tur på nogle af byens mange cykelstier.

 

Michelin-middag med vodka.

Middag uden vin … og kun med vodka til? Lyder det underligt? Måske, men ikke i Warszawa, hvor restauranten Eleksir Dom Wodki har gjort det til deres specielle varemærke netop at servere en middag kun ledsaget af vodka. Restauranten er en Michelin-restaurant og serverer et miks af moderne polsk køkken tilsat absolut kvalitetsvodka. 500 forskellige slags vodka fra hele verden udgør lageret, som restauranten benytter sig af, og typisk serveres to slags vodka til hver ret. Hver vodka er nøje udvalgt til retten, og oplevelsen er rigtig god. Ikke et øjeblik savnede vores selskab et glas vin, og stemningen – efter indtagelse af mere end 6 glas vodka pr. person til en tre-retters menu – var absolut også i top … Under restauranten findes i øvrigt et lille, privat vodka-museum, hvor man kan få en rundvisning, hvis man spørger om lov. 

Det er en god ide at booke bord. Se mere på www.domwodki.pl

 

 

Den smarte restaurant i Soho Factory er åben 24/7.

 

Den gamle bydel i Warszawa .

 

Kø foran en slagterbutik.

 

Warszawas skyline kan ses fra taghaven oven på Universitetsbiblioteket. 

 

Taghaven ovenpå Universitetsbiblioteket.

 

 

Reklame i kommercielt forstand måtte neonskiltene ikke udtrykke under kommunisttiden  Warszawa. Så skiltet her skal ses som “forbrugeroplysning” om, at der er en cykelhandler i nærheden

 

Obuwie betyder sko på polsk, og neon-katten her reklamerede for byens skobutikker.

De våde varer manglede ikke i Polen under kommunist-æraen. Her et “reklameskilt” for barer.