Bæredygtig ferie højt mod nord

Prinsessen på ærten lå på dem, dyner af edderdun, og det af den fineste slags. Som man faktisk stadig kan både købe og se tilblivelsen af i sin allermest oprindelige form, hvis man besøger Vega-øerne i det nordlige Norge. Her har kvinderne nemlig lige siden vikingetiden brødfødt deres familier ved at holde edderfugle som husdyr og bruge de fine dun til dyner.

Udsigten fra Vegatrappen

Synet er blåt og grønt. Af vand og græs og sol og dyr – og kun lyden af naturen selv som ledsager til synet. Men her bor også kun 1300 sjæle, selvom hele skærgården spreder sig over i alt 6500 holme, øer og vær.

Stedet hedder Vegaøerne.

Et mindre kendt sted end den nordligere liggende ø-gruppe Lofoten, men absolut mindst lige så smukt og interessant. For her træder historien om generationers slidsomme liv og glæde frem, når fortællingen om et fantastisk samspil mellem mennesker og barsk natur, som har pågået i mere end 1500 år, stadig kan ses ved selvsyn og besøges.

Lige siden vikingetiden har kvinderne på Vegaøerne i det uvejsomme landskab nemlig samarbejdet med og levet af naturen – uden at skade den.

Tværtimod har de hjulpet den ved at bygge beskyttende huse til de mange edderfugle, som lever på øerne, og fuglene har kvitteret ved at give kvinderne deres dun tilbage. De allerfineste dun i hele verden – edderdun – til edderdunsdyner.

Bæredygtighed

I 2004 kom den Norske Helgelandskyst på Unescos liste over verdensarv. Ikke på grund af fine bygninger eller andet, men ene og alene på grund af en mere end tusindårig gammel bæredygtig kultur skabt af mennesker i samspil med naturen.

Og sporene fra kulturen ses stadig i landskabet. Dels i form af de gamle huse og rorbuer (fiskerhuse), og ikke mindst i form af de mange, små edderfuglehuse, som ligger overalt på de yderste øer.

Her arbejdede kvinderne i fordums tid altid hele sommeren igennem med at vogte edderfuglene og samle dunene fra deres reder. Og det gør de stadig – om end nu i noget mindre omfang end tidligere. Så selv på trods af at naturen og menneskene naturligt har udviklet sig meget siden den tid, lever de gamle kulturtraditioner stadig i ø-riget i bedste velgående.

Nyt verdensarvcenter

På Vegaøerne lever man livet langsomt. Og har altid gjort det.

I tidernes morgen drog mændene afsted til Lofot-fiskeriet og lod kvinderne alene tilbage på øerne. Med ansvar for husholdning, mad, børn og eneforsørgelse i de måneder, som fiskeriet varede. Men kvinderne fandt hurtigt på råd og skabte en, efter tidens målestok, storstilet industri ved at lave dyner af edderfuglenes fine dun.

Blandt andet lavede Vega-kvinderne dyner til Europas rigeste adel, og omkring år 1900 blev der på øerne fremstillet hen ved 15000 dyner årligt. I penge udgjorde salget af dynerne mere end halvdelen af en families indtægt.

I dag laver de stadig edderdunsdyner på Vega-øerne. Nu dog i langt mindre målestok end tidligere, men måden er den samme, og erhvervet er i dag opretholdt af nogle af ø-rigets familier (fuglevogtere), som hver sommer vogter fuglene på de yderste ø-vær.

Om alt dette og mere til kan man blandt andet få fortalt i Vega-øernes nye Verdensarvcenter, som åbnede for første gang i juni måned sidste år.

Centret ligge på øen Gardsøy – helt ud mod vandet – og er bygget i en arkitektur som spiller sammen med den særegne natur.

Naturens rytme

Et ø-vær er en gruppe af beboede og ubeboede øer, som tilsammen udgør en social enhed, og i alt 59 af de mange små øer i Vega-ø-gruppen har gennem tiderne været beboede.

De sidste familier flyttede tilbage til hovedøen Vega i 1980’erne, og en fin lille fotoudstilling i museet i E-huset i fiskerlejet Ness fortæller historien om disse familier. Samme sted kan man også se en samling af de redskaber, som kvinderne brugte dengang og stadig bruger, når edderdunene skal renses. Samme kan i øvrigt også opleves i det nye Verdensarvcenter, men E-huset er stadig et sjældent godt besøg.

De yderste ø-vær, hvor edderfuglene i dag ruger, bærer navne som Lånan, Hysvær, Skærvær og Øksoya. Alle øerne er i dag ubeboede – på nær om sommeren, hvor fuglevogterne flytter derud for at vogte edderfuglene, og i specielle perioder er det muligt at komme på edderfugle-safari på blandt andet øen Lånan. Her kan man blive guidet af fuglevogterne, som fortæller om deres traditionsrige historie om deres arbejde og livsstil som fuglevogtere.

Dyne til 50.000 kroner

De mange edderfugle, som siden stenalderen har levet i området, lægger oprindeligt deres æg i den fri natur på den bare jord, og de er dermed et oplagt bytte for rovdyr. Så for at få fat på dunene har kvinderne på Vega-øerne altid bygget små huse til edderfuglene, hvor de har kunne ruge trygt. Og kvinderne har efterfølgende kunne samle dunene fra rederne, når ungerne havde forladt dem. Derfor er også de gamle fuglehuse (og de nye) et spor og en verdensarv, ligesom beboelseshusene på de mange øer.

En edderfugl skaber sin rede og giver sine æg varme ved at plukke de fineste dun fra sit eget bryst. Jo koldere omgivelser hunnen ruger i, jo flere dun giver hun. Samspillet mellem kvinderne og fuglene er derfor unikt, fordi kvinderne på intet tidspunkt begår vold imod dyret, men tværtimod hjælper det i rugesæsonen og bagefter så kan høste dunene fra reden, som er blevet forladt.

Edderdun har til forskel fra ande-og gåsedun små modhager, som gør at dunene holdes sammen på en måde, som giver en isolationsevne i absolut topklasse. Intet er varmere end en edderdunsdyne, men alene til en enkelt dyne skal bruges et kilo dun – svarende til dun fra ca. 65 reder, og det siger sig selv, at sådan en dyne er dyr. I omegnen af 50.000 kroner er prisen på en edderdunsdyne i dag, men så kan den også holde i 100 år, siger eksperter med forstand på den slags.

Vejen dertil

Man kommer til Vegaøerne med båd fra Brønnøysund. Sejler i godt en time og har undervejs udsigt til et besynderligt landskab. Et utal af flade, smukke, grønne øer, skær og holme spreder sig gavmildt i havet og danner et landskab, som ikke blot skal ses, men føles og opleves.

Husene er lave og ligger spredt, få veje fører ud til de yderste bittesmå ”byer”, og om vinteren er klimaet så uvenligt, at langt de fleste af ø-boerne ferierer langt borte.

Grundet manglen på lys og varme, drager de til Gran Canaria eller længere væk, til Thailand måske, men når forår og sommer melder sig, kunne de ikke drømme om at være andre steder end på deres særegne øer.

Så kommer den store skærgård til live, med midnatssol, blomster på de bløde, grønne bakker og turisterne holder deres indtog. For på Vega kan man lave rigtig mange naturting: Ro i kajak, vandre, cykle, klatre, fiske, snorkle, bade og i det hele taget blive ét med den natur, som er øernes hovedattraktion.

Aktiv ferie

Sommerferie på Vega-øerne er for naturelskere. Og for børnefamilier, som gerne vil give ungerne anderledes oplevelser end tivoli-gøgl og vandland. På Vega handler ferien om udeliv og fornuftig påklædning, når man måske skal på fisketur, på fuglesafari, sejle i kajak eller på ”bjergbestigning”.

En oplevelse alle kan være med på er blandt andet at bestige Vegatrappe – 1300 trin opad, som belønner med den flotteste udsigt ud over hele øriget og dermed verdensarven, eller man kan klatre på Ravnfloget Via Ferrata. Ravnfloget ligger på det nordlige Vega og har to klatreløjper på mellem 400 og 500 meter, og man kan tilmelde sig en klatregruppe til turen. En tur på Ravnfloget er for de øvede og modige, mens almindelige fjeldture tilbydes alle andre. Fuglekiggeri, cykelture eller jagt på bukke eller gæs såmænd, mulighederne i Vegas natur er mange.

Hotel, Rorbue eller camping

Hele foråret og sommeren igennem arrangeres der på Vegaøerne er væld af naturoplevelser for hele familien, som under ferien naturligvis også kan både bo og spise godt.

Vega-mad – alt godt fra det omkringliggende hav og den rige natur – er et begreb i vide kredse, og sidstnævnte kan blandt andet opleves på Havhotellet i Viksås, hvor man i øvrigt har afskaffet alt tv-kiggeri.

Hotellet råder over 23 værelser, heraf fem suiter, men ingen tv overhovedet. Her har værtsparret i stedet stillet en kikkert i vinduet på samtlige værelser, for det man skal kigge på her er naturen, synes de. Internet er dog tilgængeligt.

Rorbuer, sommerhuse og camping – alle overnatningsformer er mulige på Vegaøerne og meget interessant er det også at aflægge øen Hysvær et besøg.

Her ligger Gåkka Mathus, som drives af parret Øystein og Snefrid Jacobsen. Stedet er ren naturidyl, værtsparret er øens eneste beboere, og god mad og mulighed for at overnatte i sæsonen gør besøget til en helt speciel oplevelse. For på Vegaøerne lever man livet langsomt og sammen …

Edderfuglehusene ligger som kulturspor i landskabet

Rejsefacts

Flyv fra Danmark til Brønnøysund og tag bilfærge eller hurtigbåd derfra.

På www.visitvega.no findes udførlige oplysninger om rejseveje.

På samme netside findes også oplysninger om alt fra hvor og hvordan man booker aktiviteter, hoteller, sommerhuse og finder spisesteder. Læs også afsnittet ”godt at vide”. Her fortælles om muligheder for blandt andet at leje bil på Vegaøerne under opholdet, hvis man ikke vil køre den lange tur fra Danmark selv.

Edderduns-dyner kan bestilles på www.lanan.no